Efter en pause i biludstillingerne går det løs i efteråret med en kavalkade af bilnyheder i Paris, og så ruller de internationale udstillinger ellers af sted frem mod forårets messe i Genève. Blog om Biler fokuserer på 10 vigtige og spændende bilnyheder, som du ikke må gå glip af i løbet af det næste halve år
Bilindustrien holder aldrig pause. Nyheder på stribe, helt nye modeller og afløsere til både fiaskoer og succeser. I løbet af de næste seks måneder står det i hvert fald heller ikke stille, og vi kommer til at møde nye biler, der allerede på forhånd ligner en succes i Danmark – og så kommer vi til at møde helt nye modeller, som har allerede inden vi har kørt dem tegner til at blive spændende og potentielt populære.
Blog om Biler ser nærmere på 10 af de mest spændende bilnyheder i løbet af de kommende seks måneder. Der er små og billige biler, der er store og dyre biler – uanset hvad man går efter, næste gang der skal en ny bil i husholdningen, så bliver der masser af nye muligheder.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc874967306148″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/07/Audi-A8.jpg[/image]
Audi A8 – teknologisk og designmæssigt rykker den sig
Audis topmodel står lige nu i skyggen af BMW 7-serie og Mercedes-Benz S-Klasse. A8 er en generation bagud, og især den store bil med stjerne på køleren har haft god tid til at cementere sin position som verdens førende luksusbil; A8 har ikke komforten, designet eller teknologien til at følge med, og det bliver der lavet om på med den nye generation. Designmæssigt har Audi ikke så meget at tabe som med fx A4, der skal tilfredsstille rigtig mange kunder – så den nye A8 bliver mere bastant, elegant og imponerende, som Prologue-konceptbilen på billedet allerede har vist. MLB Evo-platformen, allerede introduceret med A4, giver mulighed for et mindre vægttab, og den høje andel af aluminium stiger – og platformen er bygget til masser af ny teknik, om det så er assistentsystemer til selvkørende kørsel eller hybrid-motorsystemer. Forvent turboladede motorer (V6/V8, måske V10) og den enorme W12 på 6,3 liter.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc856713330648″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/07/BMW-5.jpg[/image]
BMW 5-serie – en kun lidt mindre 7-serie
Kodeordet er køreegenskaber. Den nuværende 5-serie kører som den tunge bil, den er, og det har ikke helt tilfredsstillet entusiasterne, der er vant til en mere præcis og mere fokuseret køreoplevelse. Bygget på samme platform som 7-serien, vil 5-serien blive lettere og større, men den vil også blive mere komfortabel og fyldt med teknologi – fx det håndfri gestikuleringssystem, hvor man fx kan skrue op for radioen ved bare at dreje fingrene i luften. 5-serien kommer sandsynligvis til at få et design, der minder om 7-seriens, og den får stort set alle de motorer, vi kender i dag – fra fire til otte cylindre. En hybrid med fire cylindre er selvskrevet.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1212155606560″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/07/Citroen-C3.jpg[/image]
Citroën C3 – en ikke så alvorlig minibil
Der er de alvorlige minibiler. Volkswagen Polo, Hyundai i20. Og så er der de minibiler, der ikke har glemt, at det godt må være festligt og sjovt. Den nye Citroën C3 er i den sidste kategori, og den tager alle de gode elementer fra C4 Cactus og putter dem i og på en praktisk lille hatchback. Her er komforten i fokus, og selv om vi kun har set billeder af interiøret, ser det gennemført rart ud! Den lille franskmand kommer til Danmark i starten af 2017 med økonomiske tre-cylindrede benzinmotorer og firecylindrede dieselmotorer.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc760124922590″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/07/Honda-Civic.jpg[/image]
Honda Civic – tilbage til storheden
Efter en Civic-generation med et tvivlsomt design og køreegenskaber, der ikke har været andet end okay, så ser det ud til, at tingene virkelig ændrer sig. Europa skal dele Civic med USA, hvor en sedan allerede har et års tid på bagen, og vores hatchback kommer – som konceptbilen på billedet – til at ligne amerikanernes version. Det er i princippet samme linje som i dag, bare udført på en helt anden og vellykket måde. Civic bliver større, men bevarer selvfølgelig sit magiske bagsæde, hvor sædernes hynder kan løftes op som sæderne i biografen – og give plads til fx en cykel. Endelig kommer der en ordentlig benzinmotor, en ny 1,5-liters turbo, og der arbejdes allerede på en Type R med flere kræfter end den nuværendes 310 hk. En diesel med 160 hk er også sandsynlig.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc421985555625″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/07/Opel-Insignia.jpg[/image]
Opel Insignia – elegant og stor
Den nye Insignia er vigtig for Opel: Kan tyskerne blive ved at producere og sælge en klassisk firmabil, når alle kunderne løber i retning af premium og SUV? Vi er i hvert fald sikre på, at Insignia tager et kæmpe skridt fremad, som det er set med Astra. Insignia vokser, men samtidig taber den sig, hvilket kommer brændstoføkonomi og køreegenskaber til gode. Designet bliver en tand mere slankt (som Monza-konceptet på billedet), og kabinen når nye luksus-højder for Opel. De allerede introducerede dieselmotorer (“whisper diesel”) på 1,6 liter og en ny 1,6-liters turbomotor kommer til at udgøre rygraden i modelprogrammet.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1184595652542″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/07/Peugeot-3008.jpg[/image]
Peugeot 3008 – SUV a la France
3008 skifter ham. Fra at være en underlig mellemting mellem en hatchback og en MPV, går Peugeot nu direkte efter guldet med en rigtig SUV. Nissan Qashqai, Seat Ateca og Ford Kuga skal kigge sig for. Peugeot 3008 bliver en af de mere sofistiskerede i klassen med en 12,3″ skærm som instrumentering, som kan konfigureres på flere måder, og en 8″ touchscreen. Motorprogrammet starter med en 1,6-liter diesel med 100 hk og en 1,2-liters trecylindret benziner med 130 hk.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc410299162218″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/07/Nissan-Micra.jpg[/image]
Nissan Micra – vokseværk og designfremskridt
Nissan har ærligt talt gjort alt for at spolere sin engang så populære minibils ry. Designet på den nuværende er kikset, bilen ligger i størrelse tættere på en mikrobil, og kabinen er så trist, så man hellere vil stige ud igen. Med den nye Micra kan alt ændre sig til det bedre. Designet lægger sig op af konceptbilen Sway, og størrelsen bliver ægte minibil a la Polo. Om kabinen bliver lige så spændende, håber vi på. Den nye Micra kommer sandsynligvis med turbomotorer fra Renault på 0,9 eller 1,2 liter, og den får flere af de sikkerhedssystemer, som allerede kendes fra Qashqai.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1014997228644″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/07/Skoda-Kodiaq.jpg[/image]
Skoda Kodiaq – syv sæder og luksus
Med Kodiaq sejler Skoda for alvor ud i ukendt farvand. Det er første gang, Skoda laver en mellemstor SUV (470 cm), og det er sandsynligt, at den prismæssigt vil ligge over Superb. Vil kunderne acceptere det, selv om bilen fås med syv sæder? Kodiaq bliver næsten med sikkerhed velkørende, komfortabel og praktisk. Den er baseret på MQB-platformen, som VW Tiguan og Ateca, og der kommer både versioner med forhjulstræk og firehjulstræk. Motorerne får maksimalt 180 hk. Kodiaq præsenteres officielt på udstillingen i Paris i oktober.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc170025343829″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/07/Suzuki-Ignis.jpg[/image]
Suzuki Ignis – mikro-SUV med firehjulstræk
Ignis genopstår, men denne gang i en noget mere moderne udgave, der kan tiltale andre end hjemmeplejens ansatte. Ignis kommer til at høre til i den laveste ende af Suzuki-modelprogrammet, under en kommende ny Swift, for størrelsesmæssigt er den ikke meget mere end en mikrobil. Men det funky design og det hårde SUV-look gemmer på muligheden for firehjulstræk, men uden at Ignis skal være en direkte afløser til den rå Jimny. Ignis kommer sandsynligvis med benzinmotorer både med og uden turbo – og med en langt mere moderne kabine end fx Celerio.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1151139431713″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/07/VW-Golf.jpg[/image]
Volkswagen Golf – storskærm i midterkonsollen
Tyskerne lægger i efteråret ud med et facelift til sin bestseller. Det skal kun holde i et par år, for den nye Golf, nummer otte, er allerede langt i udviklingen. Mens nummer syv ikke får et markant ændret udseende, så sker der alligevel en del. En ny 1,5-liters TSI-benzinmotor får premiere i den faceliftede Golf, som afløser for den ellers så fremragende 1,4 TSI, og et nyt infotainmentsystem med 9,2″ touchscreen med gestikuleringsstyring, som i BMW 7-serie, flytter ind. Som i Tiguan og Passat bliver der nu også mulighed for virtuel/digital instrumentering, som erstatter de traditionelle instrumenter.