10 tips og tricks: Bliv klar til sommerferien i elbil

Både nye og mere erfarne elbilsejere er så småt ved at gøre klar til sommerferien. Hvad enten den kommer til at foregå i Danmark eller involverer et udlandseventyr, vil et centralt spørgsmål være: Hvordan gør jeg klar til sommerferie i elbil? Det er givet, at elbiler stadig giver nogle udfordringer, som ikke gælder for deres benzindrevne frænder, men det er langt fra det samme som, at det ikke går med el og bilferie. På nogle måder er elbiler endda langt at foretrække.

Vi giver her 10 tips og tricks, som kan være med til at gøre ferie i elbil nemmere. True Energy vil rigtig gerne høre dine tips og tricks. Så hvis du har råd, du vil dele, så skriv til os via de sociale medier.

1: Gør bilen klar til start

Noget af det vigtigste er at få bilen gjort helt klar til turen. Start med fuldt opladet batteri og med alt pakket korrekt. Vær sikker på, at dæktrykket er som det skal være, og at alt udstyr er med. Her er True Energys app til intelligent, automatisk opladning af elbiler perfekt til at sikre, at du kommer bedst muligt afsted.

2: Beregn energiforbruget

Inden turen begynder, skal på måske finde lommeregneren frem, den store Texas Instruments-udgave fra gymnasiet er ikke nødvendig, men det er godt at få styr på, hvor langt du kan regne med at køre per opladning.

Hvis du har tungt læs eller trækker en campingvogn, kan rækkevidden være noget under den maksimale, der angives fra producenternes side. Beregn derfor, hvordan din elbil vil klare sig. Her kan tidligere ture i andre øjemed nogle gange bruges som udgangspunkt.

3: Planlæg dine ruter

Når du kører i en elbil, vil der være god grund til at kigge lidt ekstra på kortet, inden turen startes. Du bør nemlig tænke på, hvor på ruten forskellige ladestandere befinder sig. Google Maps, PlugShare og andre apps kan hjælpe med at finde lade stationer langs din rute.

Kontroller også, hvor i området, du tager til, du kan finde lademuligheder. Det gælder blandt andet for om dit hotel har ladestationer, eller om du kan oplade, mens du besøger et indkøbscenter eller en nationalpark.

4: Vid, hvad ladetætheden er

Ladetæthed handler om, hvor mange ladestandere du kan finde inden for et givent område. Med nye ladestandere der dukker på alle steder og hele tiden vokser, kan det være svært at finde et akkurat svar på det, men eksisterende kilder er et godt udgangspunkt.

Med ladetæthed får du en ide om, hvor mange og hvor gode muligheder der er for at lade, når du besøger eller kører igennem et område.  

5: Overvej at bruge en ladeudbyder

Alt efter hvor du skal på ferie og hvilken rute du vælger, vil der være flere forskellige udbydere af ladeløsninger og ladestandere. Det kan være en fordel at vælge en eller flere allerede inden turen starter. Hermed får du bedre chancer for at brug DC-hurtigladning undervejs og kan samtidig sænke omkostningerne til ladning.

Lige meget hvem du eventuelt vælger at oprette dig hos, er det en god ide at teste apps og om muligt ladere før afrejsen, så du ved, hvordan det hele fungerer.

6: Hav backup-kabel klar

Det kan variere hvilke ladekabler, der kan anvendes undervejs på turen. For eksempel vil der nogle steder være stikkontakter, men ingen dedikerede ladestandere. Hav derfor et backup-kabel klar. Backup-kablet er også kendt som et mormorkabel (med indbygget omformer).

7: Spørg i fora

En af de bedste kilder til viden og indsigt om forholdene er andre elbilsejere. Spørg derfor gerne til råds i online fora, hvor medlemmerne kan dele ud af deres erfaringer. Det samme kan til dels gælde for nogle af de største rejsefora, der findes online.

Du kan muligvis finde andre, der har besøgt de samme områder, som du overvejer at tage til og høre deres erfaringer fra turen.

8: Planlæg pauserne

Vi er store tilhængere af ladehygge. Med det mener vi at tage sig tid til at nyde pauserne på turen. Måske et spil med børnene eller at lidt ekstra tid til at snakke om løst og fast under frokosten. Det kan snildt kobles med, at bilen lader.

Med en lille smule planlægning og fantasi kan pauserne undervejs gøres til deres egne mini-ferier.

9: Kør konservativt

Desto hurtigere eller tempomæssigt ujævnt du kører, desto hurtigere dræner du batteriet. På længere ture kan der med fordel være fokus på at køre så jævn som muligt.

Ved at holde dig tæt på fartgrænserne og køre stabilt, vil du over lange ture kunne spare en opladning.

10: Nyd det

Nogle af de andre råd her på listen lyder nok som om at det er hårdt at tage elbilen på ferie. Det er dog ikke tilfældet. Ja, det kræver en lidt anden tilgang, men det er en tilgang, hvor der er fokus på at sænke tempoet og nyde turen. Samtidig er elbilen langt mere stille og giver muligheder og oplevelser, som du ikke kan få andetsteds. Og når alt kommer til alt, så er det vil det, som ferien handler om? 

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Seneste nyt
Mest læste
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
ID-Range_bred2
Volkswagen styrker mærkets elektriske ID.-familie med nye priser og udstyrsvarianter
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
ExclusiveOnline

Nyheder og trends indenfor luksusbiler, ure, smykker, bolig og meget mere.