Peugeot 3008 er Årets Bil i Danmark 2017. Den var ikke eneste kompakte SUV i finalen, for det spanske indslag, Seat Ateca, var også i kamp om titlen – og det er en bil, vi tidligere har rost til skyerne. Derfor skal de to spændende modeller selvfølgelig mødes i duel. Se med her i videoen, hvor vi sætter Peugeot 3008 1,2 e-THP Active op mod Seat Ateca 1,4 TSI Style
Med 2017-udgaven af Årets Bil i Danmark er det er første gang, en SUV vinder titlen. Peugeot skrottede MPV-crossover-looket fra den gamle 3008 og har givet den nyt liv som en rigtig SUV med et virkelig spændende design og rigtig mange gode løsninger. Vi vil gå så langt som at sige, det her er den bedste Peugeot i mange år.
Vi har også rost en af årets andre rigtig store nyheder i klassen til skyerne, Seat Ateca. Den fremragende spanier er baseret på samme teknik som Volkswagen Tiguan, men er kortere og har sin egen stil. Fx er den sjovere at køre, hvis man går op i den slags.
Det er klart, at med to så vigtige nyheder, skal vi se, hvilken af de to er bedst. Er det Årets Bil, eller er det en af de andre finalister, Ateca?
I videoen sætter vi to prismæssigt og motormæssigt meget interessante versioner op mod hinanden. Det er basisudgaven af Peugeot 3008 med trecylindret 1,2-liters motor med 130 hk med det mellemste udstyr, Active, til cirka 306.000 kr., og det er Ateca med den firecylindrede 1,4-liters benzinmotor med 150 hk og den finesse, at den kan slå to cylindre fra for at sænke brændstofforbruget. Den fås med Style-udstyr, det laveste til den motor, fra cirka 321.000 kr. Den billigste udgave af 3008 koster cirka 280.000 kr., den billigste udgave af Ateca koster cirka 256.000 kr.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc677285616263″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/12/DUEL-Peugeot-3008-12-vs-Seat-Ateca-14-1.jpg[/image]
To fremragende biler, to forskellige måder at gøre tingene på
3008 vækker opsigt med sit design, både ude og inde, og interiøret med to store digitale skærme er decideret futuristisk og lækkert. I Ateca er det et traditionelt setup, og det er svært at kalde den spanske bil for luksuriøs, når man ser ud over instrumentbordet. Men den 8″ store skærm (standard) er funktionelt i top, og man befinder sig fremragende bag rattet. Begge biler har helt udmærket plads til en børnefamilie, og for sikkerhedens skyld er automatisk nødbremse standard i både 3008 og Ateca.
Kan man så nøjes med tre cylindre i en så stor bil som 3008, og fortjener den virkelig titlen som Årets Bil 2017? Se med i videoen.
Det er to af de mest kompetente biler i klassen lige nu, og der er meget lidt at udsætte på dem begge – de er begge støjsvage, solide, gør det rigtig godt på vejen, og man får meget for pengene. I sidste ende finder vi en vinder, som har lidt mere komfort at byde.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc501480050304″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/12/DUEL-Peugeot-3008-12-vs-Seat-Ateca-14-003-1.jpg[/image]