A-Klasse tager kegler som plug-in-hybrid

En af de få plug-in-hybrider i Golf-klassen kommer fra Mercedes-Benz, og A 250 e viser stor styrke – som både stærk, lækker og sparsommelig plug-in-hybrid

Morten Brunsgaard Bek
26. august, 2020
i Test
A-Klasse tager kegler som plug-in-hybrid
A-Klasse tager kegler som plug-in-hybrid
A-Klasse tager kegler som plug-in-hybrid
A-Klasse tager kegler som plug-in-hybrid
A-Klasse tager kegler som plug-in-hybrid
A-Klasse tager kegler som plug-in-hybrid
A-Klasse tager kegler som plug-in-hybrid
A-Klasse tager kegler som plug-in-hybrid
A-Klasse tager kegler som plug-in-hybrid
A-Klasse tager kegler som plug-in-hybrid
A-Klasse tager kegler som plug-in-hybrid
A-Klasse tager kegler som plug-in-hybrid
A-Klasse tager kegler som plug-in-hybrid
A-Klasse tager kegler som plug-in-hybrid
A-Klasse tager kegler som plug-in-hybrid
A-Klasse tager kegler som plug-in-hybrid
A-Klasse tager kegler som plug-in-hybrid
A-Klasse tager kegler som plug-in-hybrid
896
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Mercedes-Benz tager prisen for mest bugnende modeludbud. Alene udvalget af forskelligartede bilmodeller er svimlende, og selv når man skriver om biler hver eneste dag og holder øje med, hvad bilproducenterne går og laver, kræver det noget at holde øje med, hvor mange SUV’er og sedaner Mercedes-Benz har.

Og så er der udbuddet af motorer og drivlinjer i hver eneste af de biler. Det er vildt, og man kunne tro, der ville være en undtagelse for de mindste og billigste modeller. Det er der så ikke. A-Klasse hatchback kommer i 10 forskellige motorvarianter, og her har jeg ikke engang talt med, at AMG 45’eren kommer i to styrker.

Den nyeste i A-Klasse-stalden er, potentielt i hvert fald, en af de vigtigste. A 250 e er ikke bare den første A-Klasse som plug-in-hybrid (den fås også som sedan), den er også først i en lang række kompakte plug-in-hybrider på samme platform. B-Klasse, CLA og CLA Shooting Brake er lige i hælene på A-Klasen, og GLA mangler bare dansk prissætning for at kunne bestilles. GLB? Det ville da være underligt, hvis ikke den også kommer i spil som PHEV.

Hurtigladning koster 11.609 kr.

A-Klassens tekniske platform er fra bunden udviklet til at rumme en drivlinje, som inkluderer en elmotor og en batteripakke. Den elektriske motor sidder i motorrummet, og både den og benzinmotoren rækker kræfterne videre til forhjulene. Kun når man løfter bundklappen i bagagerummet, møder man en lille begrænsning, for elektrificeringen optager noget af pladsen, men der er ingen høj kant midt i bagagerummet eller lige over kofangeren, som der er i C-Klasse og GLC i deres respektive PHEV-formater. Nyere platform, færre kompromisser.

Placeringen af ladeindgangen er da også bedre integreret. Den sidder som et almindeligt tankdæksel ville bag højre bagdør (man hælder benzin på i modsatte side) og ikke som en eftertanke i kofangeren. Når man sætter sit ladekabel i, kan man lade et batteri med en kapacitet på 15,6 kWh, og venter man pænt, skulle der i bedste fald blive pumpet strøm ind til en rækkevidde over gennemsnittet for plug-in-hybrider: 69 kilometer.

Mercedes-Benz sælger A 250 e som standard med AC-lademulighed, men for 11.609 kr. ekstra kan man udvide til DC-hurtigladning med en ladekapacitet på 22 kW, som bestemt ikke er en udbredt mulighed blandt opladningshybrider. Efter at have kæmpet med dækslet, som er den ekstra afdækning under “tankdækslet”, i den tro, at testbilen kom med DC-adgang, opgav jeg hurtigt at lade ved Clever-laderen i Svinninge i Odsherred, som kommer uden AC-udgang.

Men en halv times tid ved en almindelig AC-stander gav 43 procent strøm, som viste sig at svare til lige over 30 kilometer elektrisk rækkevidde. Får man en ladeboks installeret hjemme, kan A 250 e lades med op til 7,4 kW og på den måde være fuldt opladet på under 2 timer.

En god partner for den lille benzinmotor

A 250 e er en kraftfuld bil, og den slækker faktisk ikke voldsomt på kræfterne, når batteriet er kørt i bund. Ydelsen som benzinmotoren og elmotoren tilsammen kan mønstre er 218 hk, og mens elektrificeringen smider mange kilo ind i den kompakte bil, er den frisk og hurtig til at levere kræfter til en god spurt (eller en overhaling). En Kia Ceed Xceed PHEV, hvor batteriet er tømt, er en langsom bil, men den lille turbomotor på 1,3 liter med 160 hk giver et kraftigt overskud. Der virker til at være mere “reststrøm” i A 250 e end i eksempelvis Kia’en, som er virkelig vigtigt for spurten og overhalingen.

Jeg kører på ingen måde den hvide A 250 e, som jeg burde, for jeg har langt til nærmeste lademulighed og har ingen ladeboks siddende til hjemmebrug, så langt de fleste kilometer kører jeg i hybrid. Oplevelsen er alt for tit den samme i plug-in-hybrider; når el-rækkevidden står på 0 kilometer, så stiger forbruget af brændstof dramatisk. Ikke i A 250 e, som jeg kører meget af tiden på landevej og motorvej i løbet af testugen, snildt leverer 19 km/l.

A 250 e har et større udvalg af køreindstillinger for drivlinje og bilen under et, så man kan gennemtvinge ren elektrisk kørsel eller have benzinmotoren kørende konstant i Sport, men den har ingen direkte oplad-mens-du-kører-indstilling. Benzinmotoren kan dermed ikke tvinges til at producere strøm til at fylde batteriet. Battery Level-indstillingen forsøger at holde det niveau, batteriet er på, når du aktiverer indstillingen, men ikke meget mere end det.

Hvordan bilen kører og hvordan affjedringen gør sit arbejde påvirkes alt for ofte i en negativ retning af PHEV-teknologien og dens fysiske tyngde med batteri og elmotor (batterierne alene vejer cirka 150 kilo). Måske Mercedes-Benz har brugt mere tid på A 250 e end GLC 300 e, som jeg har kørt for kort tid siden, eller måske A-Klassen bare er et bedre udgangspunkt, men den virkelig raffinerede og komfortable A-Klasse er og bliver den raffinerede og komfortable A-Klasse, plug-in-hybrid eller ej. En smule mindre adræt i en rundkørsel, men det er så godt som det.

A 250 e må desuden trække hele 1.600 kilo på trækkrogen, som i hvert fald overrasker mig i forhold til mange andre kompakte plug-in-hybrider.

De fleste andre må melde pas

Konkurrencen er ikke bugnende, kan jeg konstatere uden at bruge ret mange sekunder på at overskue andre bilproducenters modeller. Volkswagens nyeste Golf kommer i to versioner (e-Hybrid og GTE med 204 og 245 hk), og jeg vil ikke kalde Renault Megane E-Tech og den kommende Kia Ceed PHEV hatchback for konkurrenter til en A 250 e. Vi kan selvfølgelig forvente en ny Audi A3 som plug-in-hybrid, men BMW virker til at fokusere sin PHEV-indsats på mange andre biler end 1-serien.

Så der er ingen prissammenligning at lave, bare en snak om prisen for den opladelige A-Klasse. 369.900 kr. med en god portion udstyr (LED-forlygter, 17” alufælge, infotainmentsystem med 10,25” touchscreen, navigation, bakkamera, skiftepaler i det lækre læderrat, sæder med kunstlæder/stof, regnsensor mv.), mens adaptiv fartpilot er til den dyre side med en pris på 13.931 kr.

Privatleasing er desværre en ekstremt dyr løsning i forhold til en A-Klasse kun med forbrændingsmotor. Engangsbetalingen er stort set den samme, 30.000 kr., men hvor du kan køre A 200 for 3.695 kr. om måneden, så er A 250 e meget dyr med 5.795 kr. om måneden. Kraftigere motorisering og lavere forbrug, men 2.100 kr. ekstra om måneden? Det er ingen AMG, det her.

Så fri bane for Mercedes-Benz til at fyre store sendinger af A 250 e af sted? Bilen er meget vellykket, men produktionen kan ikke følge med. Tyskland har indført højere tilskud til elektrificerede biler i forbindelse med corona, og der kan langt fra produceres nok biler til at tilfredsstille bare det tyske marked. Men kan du få fingre i den nye A 250 e, så skal du ikke tøve med at slå til.

 

MERCEDES-BENZ A 250 E ADVANTAGE
MOTOR R4, 1.332 cm3, benzin + elmotor
YDELSE 160 + 102 hk (systemydelse 218 hk)
250 + 300 Nm (systemydelse 450 Nm)
GEARKASSE 8-trins automatisk dobbeltkobling
O-100 KM/T 6,6 sekunder
TOPFART 235 km/t
FORBRUG 100 km/l
CO2 23 gram/km
MÅL (L/B/H) 442/180/145 cm
AKSELAFSTAND 273 cm
BAGAGERUM 345-1.180 liter
VÆGT/TRÆK 1.680/1.600 kilo
DÆK (FOR/BAG) 205/55 R17
PRIS (INKL. LEVERING) 369.900 kr. A 250 e fås fra denne pris
PRIVATLEASING ENG.YDELSE/MND. YDELSE 30.000/5.795 kr.
BESKATN.GRUNDLAG, FIRMABIL 323.100 kr.
ÅRLIG EJERAFGIFT 860 kr.
VÆSENTLIGT STANDARDUDSTYR LED-forlygter, 17 tommer alufælge, infotainmentsystem med 10,25 tommer touchscreen, navigation, digital instrumentering med 7 tommer skærm, fartpilot, aut. nødbremse, aktiv sporassistent, aut. klimaanlæg, sæder med kunstlæder og stof
VÆSENTLIGT EKSTRAUDSTYR AMG-pakke med diverse styling til 25.000 kr., head-ud-display til 22.985 kr., lydanlæg fra Burmester til 9.636 kr., Premiumpakke Plus med bl.a. panoramasoltag, nøglefri adgang og start, 10,25 tommer digital instrumentering og el-justerbare forsæder til 50.000 kr.
PÅ GADEN I DANMARK Nu

Karakter

9 Score

Gennemgang

  • KARAKTER 0
Forrige artikel

ID.3 er den mest komplette elbil

Næste artikel

Nu kan du købe Citroëns første PHEV

Relaterede Artikler

Hvad virker, hvad virker ikke? – Dacia Duster 1,5 dCi 115 4×4
Test

Hvad virker, hvad virker ikke? – Dacia Duster 1,5 dCi 115 4×4

Sportback, men ikke sportslig
Elektrisk

Sportback, men ikke sportslig

Den smukke Volkswagen i nyt format
Test

Den smukke Volkswagen i nyt format

15. december, 2020
En svensk fornøjelse (med forbehold for elektrificeringen)
Elektrisk

En svensk fornøjelse (med forbehold for elektrificeringen)

9. december, 2020
Subaru XV er, el eller ej, stadig en bil for de færreste danskere
Elektrisk

Subaru XV er, el eller ej, stadig en bil for de færreste danskere

Gode sager, dyre sager
Test

Gode sager, dyre sager

Næste artikel
Nu kan du købe Citroëns første PHEV

Nu kan du købe Citroëns første PHEV

Mest læste

  • Opdateret Mazda MX-5 nede i 280.000 kr.

    Opdateret Mazda MX-5 nede i 280.000 kr.

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • VW ID.3 fås nu fra 269.995 kr. – med rækkevidde på 349 kilometer

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Helt ny Jeep Grand Cherokee i LARGE

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Hyundai Kona N bliver vild og voldsom

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookie indstillinger

Kontakt

mail@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pret-a-partir.dk
pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2021 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Videoer
  • Forbrug
  • Elektrisk

© BILER. 2021 All rights reserved