Årets Brugtbil 2018 er en tysk hatchback

Morten Brunsgaard Bek
16. august, 2018
i Baggrund, Nyheder
Årets Brugtbil 2018 – de fem finalister er klar
109
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Stemmerne er talt op, og Årets Brugtbil 2018 er BMW 1-serie årgang 2012-15. Den kompakte tysker løber med titlen i kraft af køreegenskaber, holdbarhed og god totaløkonomi

Foto: Karsten Mayland Lemche

Prisen som Årets Brugtbil er blevet uddelt siden 2006, hvor den første generation af Skoda Fabia kørte af sted med sejren – en fornuftig og rummelig minibil. Frem til 2018 har bl.a. Ford Mondeo, Honda Civic, Mazda 6 og Mercedes-Benz C-Klasse vundet titlen, og efter finalerunden tidligere på sommeren står det nu klart, at Årets Brugtbil 2018 er en premium-hatchback fra Tyskland. BMW 1-serie årgang 2012-15 er Årets Brugtbil 2018.

Fem biler gik fra den indledende runde til finalerunden: Citroën Cactus årgang 2014-16, Ford Focus årgang 2011-14, Nissan Qashqai årgang 2010-14, Volkswagen Golf årgang 2014-16 – og vinderen BMW 1-serie 2012-15.

Blog om Bilers Morten B. Bek deltog for første gang i kåringen af Årets Brugtbil, som varetages af BilBasen og har jurymedlemmer fra landsdækkende medier og brugtbilseksperter fra FDM og Applus. Hvilken bil et jurymedlem vælger at give de maksimale point, og dermed en stemme som vinder, er individuelt og baseret på bl.a. professionel erfaring og fakta/data fra BilBasen.

Morten B. Bek tildelte Volkswagen Golf de maksimale 15 point, BMW 1-serie 10 point og endelig Ford Focus 5 point. Som grund til at give Golf 15 point udtaler han:

“Den tyske klassiker er rigt repræsenteret på brugtmarkedet, og køber man den rummelige og sikre Golf, får man en værdifast bil, som repræsenterer god værdi for pengene og en god investering. Den er dertil komfortabel, rummelig, tilstrækkeligt dynamisk og med et image, som passer ind de fleste steder.”

Ford EcoSport – en lidt for afslappet sydamerikaner

BMW vinder med 35 point mere end VW

I det samlede regnskab fik BMW 1-serie i alt 190 point, mens Volkswagen Golf fik 155 point, Ford Focus 125 point, Citroën Cactus 25 point og Nissan Qashqai 15 point.

Et af jurymedlemmerne, som gav BMW 1-serie de maksimale 15 point, er Steen Bachmann fra Bil Magasinet:

”Jeg kørte 40.000 km langturstest i en 116d året efter, den nuværende model kom til Danmark. Der er ikke megen plads på bagsædet eller i bagagerummet, men kan du leve med det, får du selv i den svagt motoriserede 116d en fantastisk langtursbil med sporty egenskaber. Jeg ville tage en 118d eller 120d, hvis budgettet rækker, men 116d kan bestemt anbefales. Den er ikke engang dyrere at holde kørende i service og reservedele end de øvrige finalister.”

I øjeblikket er der omkring 250 eksemplarer til salg på brugtbilmarkedet af vindermodellen, og de koster i gennemsnit 175.000 kroner. Det er ikke dyrt at køre i Årets Brugtbil på trods af, at det er en BMW. Det koster ifølge en beregning fra Bilbasen omkring 1,80 kroner pr kilometer i en BMW 116d fra 2015.

Også jurymedlemmet fra Applus, Martin Gregersen, pegede på 1-serien som Årets Brugtbil 2018:

”BMW 1-serie er en yderst velbygget kvalitetsbil, der virkelig kan tilbyde køreglæde til dens ejer. Baghjultrækket, de veldimensionerede bremser, det gode styretøj og høj komfort danner rammen for denne køreglæde. Det er ikke en stor familiebil, men en smart og sportslig bil til dem, der primært benytter de forreste sæder. Desuden klarer BMW 1-serie sig generelt godt til syn, hvor kvaliteten igen kommer ejeren til gode.”

Hvert år handles i Danmark flere end 500.000 brugte biler.

 

Den samlede liste over tidligere vindere af Årets Brugtbil:

2017: Ford C-Max, årgangene 2010-2015

2016: BMW 3-serie, årgangene 2008-2012

2015: Mercedes C-Klasse, årgangene 2007-2011

2014: Honda Civic, årgangene 2006-2012

2013: Toyota Avensis, årgang 2007

2012: Honda Accord, årgang 2009

2011: Kia Ceed, årgang 2007

2010: Opel Astra, årgang 2005

2009: Ford Focus, årgang 2005

2008: Ford Mondeo, årgang 2004

2007: Mazda6, årgang 2003

2006: Skoda Fabia, årgang 2001

 

VIDEO – Har Toyota Camry noget at gøre i Danmark?

Tags: bedste brugte bilbil lavt værditabbilbasenBlog om Bilerbrugt bilbrugtbilholdbar bilholdbar brugt bilholdbar brugtbilkøb brugt bilny brugt bilværditab bilÅrets Brugt bilÅrets Brugt bil 2018årets brugtbilårets brugtbil 2018Årets Brugtbil blog om biler
Forrige artikel

Facelift til Mazda 6 – veludstyret til fornuftige priser

Næste artikel

Ny Swift Sport – fuldt udstyret til 224.990 kr.

Relaterede Artikler

Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil
Nyheder

Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

23. marts, 2023
Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler
Nyheder

Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

22. marts, 2023
Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design
Nyheder

Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

21. marts, 2023
Audi tester camoufleret Q6 e-tron prototype i det kolde nord
Nyheder

Audi tester camoufleret Q6 e-tron prototype i det kolde nord

17. marts, 2023
Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408
Nyheder

Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

17. marts, 2023
Helt ny BMW i5: Nedtællingen er begyndt
Nyheder

Helt ny BMW i5: Nedtællingen er begyndt

16. marts, 2023
Næste artikel
Ny Swift Sport – fuldt udstyret til 224.990 kr.

Ny Swift Sport - fuldt udstyret til 224.990 kr.

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Verdenspremiere på ID. 2all: elbilen til de mange

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved