Ny i klassen og en af de mest ventede biler i årevis. Alfa Romeo er gået all in for at skabe Giulia, den første seriøse konkurrent til BMW 3-serie og Audi A4 siden 156’eren. Og det var i 1990’erne. Blog om Biler kører et par omveje for at teste den nye Giulia i firmabils-favorit-udgaven med 2,2-liters dieselmotor med 180 hk og automatgear, og efter 1.200 km har vi svaret på, om bilen virkelig lever op til alle de store forventninger
> Giulia fås i Danmark med fire motorer – diesel med 150 og 180 hk, benzin med 200 og 510 hk
> Dieselmotoren med 180 hk er den med det laveste forbrug; normen siger 26,3 km/l
> Som privat må man, hvis man ikke kan forhandle en bedre pris, betale mindst 464.890 kr. for en Giulia
Alfister, alfisti på italiensk, er mennesker, der føler entusiasmen for Alfa Romeo helt ind i den fjerneste afkrog af hjernen. Der har, vi jeg være direkte og sige, været brug for at slå hjertet til og hjernen fra for alfisterne i en lang periode, for de er blevet udsat for noget nær ydmygelse af deres eget mærke, sat i venteposition og bedt om at smile, da det italienske hovedkontor i Torino åbnede portene og lukkede den lille MiTo og Audi A3-konkurrenten Giulietta ud. Jeg har ingen milde ord til MiTo. Giulietta er først for nylig blevet den bil, den fortjente at være fra starten.
At være alfist er derfor som at sværge evigt troskab til en fodboldklub. Der kommer nedture, og de er store. Men der kommer opture, store opture, og det har summet i årevis hos Alfa Romeo, og en ny storhedstid er blevet spået (og udsat. Og udsat igen) med den nye Giulia. Store summer, store tanker, store visioner – og nu er Giulia endelig i Danmark. Og det tager ikke mange sekunder at føle, selv uden at være alfist, at Giulia er skabt til noget stort.
Er det ikke bare en Fiat med Alfa-aftryk?
Det glæder mig at kunne sige: Nej. Held og lykke med at finde Fiat-dele i Giulia, eller dele fra ret meget andet i Fiat Chrysler Automobiles-koncernen. Ny platform med baghjulstræk og rundhåndet brug af letvægtsmaterialer, nye motorer, nye gearkasser, nye det ene og det andet. De har forstået, dernede i Italien, at for ikke at blive til grin blandt kunderne, som man rigtig gerne vil vriste fra Audi, BMW og Mercedes-Benz, skal man have et virkelig højt niveau, og så bruger man ikke en aflagt platform eller nogle gamle motorer.
Jeg har aldrig hørt lyden af døren på en Alfa lukke, som når jeg lukker døren på den sorte Giulia 2,2 diesel Super, jeg har til test. Kun høj kvalitet og præcision kan lyde så godt. Vi er i den første spæde opstart af Giulias modelkarriere, så produktionen har kun kørt i relativt kort tid. Der er ikke en mislyd i kabinen, ikke et panel eller en knap, der sidder skævt. Hvis jeg kunne sige det samme om en BMW 3-serie, som ikke ligefrem er en yngre model, så ville jeg glæde mig, men nu er det Giulia, der udviser den samlekvalitet, som man virkelig med rette kan forvente i prisklassen over 400.000 kr.
Rattet i blødt læder er sindssygt flot, og jeg kan slet ikke holde op med at pege og fortælle om knappen til at starte motoren, når jeg har nye passagerer med i bilen. Den sidder i rattet. Som i en Ferrari. Som hele instrumentbordets design høster den lille detalje stor ros – fra gæster i bilen og fra mig. Jeg er vild med de simple linjer, infotainmentskærmen der flugter med panelerne bag en ‘rude’, og selv om der går lidt Audi i betjeningen og udlægningen af området med knapper omkring gearstangen, skal Alfa ikke høre for det. Det er kun en glæde at se i forhold til det plastiske og rodede interiør i en Mercedes C-Klasse.
Giulia har små sidespejle og store A-stolper, som gør, at man skal holde ekstra godt øje med trafikken. Den har også forsæder så flade og korte som i en 3-serie, og den mangler standardudstyr. Typisk premiumbil. Sædevarme, el-justerbart førersæde, DAB-radio, splitbagsæder, fjernlysassistent, bakspejl med auto-nedblænding – ekstraudstyr. Og det er dyrt ekstraudstyr. For at få varme i sæderne ender du med at betale omkring 25.000 kr., fordi du ikke kan slippe for el-sæder, varme i rattet og el-klapbare sidespejle. Det er lidt for meget som en C-Klasse i 90’erne, kære Alfa.
Du skal også vide, hvis ikke du da ligefrem forventer det, at bagsædet mest er for børn. Med mindre du er under 1,70 meter og sidder tæt på rattet, er der kneben plads til voksne ben bag dig.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc405252787707″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/01/TEST-Alfa-Romeo-Giulia-22-d-aut.-AE-Super-007.jpg[/image]
Positiv start. Men er den noget ved at køre?
Giulia kører sig ind i dit hjerte med mere end potente køreegenskaber. Der er en forbløffende livlighed i den italienske sedan (senere i år kommer også en stationcar, hvis du skulle have tænkt over det), som, lige så forbløffende, ikke ødelægger retningsstabiliteten. Du skal korrigere noget med end i den stoisk rolige Audi A4, hvis der blæser en hård sidevind, men hvem køber bil efter, hvor meget det blæser?
Giulia har den mest direkte udveksling på styretøjet i klassen. Du skal med andre ord dreje meget lidt for at skifte retning, og der er ikke langt fra du drejer rattet i midterstilling til du når fuldt udslag på hjulene. Det overraskede mig, første gang jeg prøvede Giulia, men jeg sætter mere og mere pris på dens direkte opførsel. Styretøjet skriver ingen check ud, som undervognen ikke kan dække, og selv om denne Giulia Advanced Efficiency med 180 hk er den store brændstofbesparer i modelprogrammet og derfor kører med 16” alufælge, som jeg i dagevis troede var heldækkende hjulkapsler, så er der vejgreb og fantastisk svingpræcision at hente i bag rattet. Med større hjul og dæk kører Giulia selvsagt graden mere livligt, og for mig er Giulia den mest dynamisk orienterede bil i klassen. DNA-vælgeren skal ikke stå i D for Dynamic af tvang, men det er her, køreegenskaberne virkelig er perlende og berusende.
De første 200 ud af omkring 1.200 kilometer i testbilen fik en ærgren frem i mig omkring, hvordan affjedringen fungerer ved høj fart. Jeg synes, den hoppede umotiveret på selv de gode veje. Måske det var de helt nye vinterdæk, i hvert fald begyndte bilen hurtigt at udvise al den balance, jeg havde håbet på. Den klarer sig langt bedre end en 3-serie over de værste huller og ujævnheder; det er som om, hele det ekstremt stive karrosseri er med til at absorbere alt det dårlige, før det kan nå at plante sig i sæderne.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc506396533117″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/01/TEST-Alfa-Romeo-Giulia-22-d-aut.-AE-Super-026.jpg[/image]
Det bliver da bedre og bedre. Hvad med motoren?
Jeg har været så heldig at prøve alle motorerne i Giulia, og hvis du ikke tænker, at Giulia Q med 510 hk er noget for dig og din tur til arbejde, så er der to stort set perfekte alternativer – og et som bare er okay. To mere er på vej, nemlig Veloce-modellerne med 210/280 hk.
Det bedste valg er en benzinmotor, en ny 2-liters med 200 hk og 8-trins automatgear. Du vil ikke blive skuffet over styrken, lyden og hvor hurtigt motoren reagerer på speederen. Men det mellemstore premiumsegment er firmabiler, i meget høj grad endda, så når entusiasterne først har købt Giulia med benzinmotor, begynder den nye 2,2-liters dieselmotor for alvor at bære byrden, og det er en motor, jeg kan blive begejstret over. Versionen med 150 hk og manuel gearkasse er det okay valg, jeg talte om, men den er faktisk ikke mere end tilstrækkelig, og den har intet af det overskud eller den omdrejningslyst, som udgaven her med 180 hk har. Jeg kan ikke forklare det ved at kigge i brochuren, for den yder kun 20 Nm (400 Nm) mere end maskinen med 150 hk.
Der er ingen grund til at græde snot over, at den omdrejningsglade dieselmotor kun fås med automatgear, for det besidder skiftehastigheden og træfsikkerheden fra en dobbeltkoblingsgearkasse med den bløde og komfortable fra automatgearkassen.
Hvad koster denne herlige kombination, bilen inklusive?
Den almindelige alfist, den entusiatiske og forventningsfulde private køber, som har ventet så tålmodigt på Giulia skal have sparet en god portion op gennem de tynde Alfa-år, for ingen Giulia får danske plader på til meget mindre end 470.000 kr. Benzineren med 200 hk starter på 506.000 kr. plus levering, den anbefalelsesværdige dieseludgave med 180 hk starter på 535.000 kr., og det er uden sædevarme, DAB-radio, splitbagsæde, navigation og meget mere. Men det er jo ikke spor anderledes med A4, 3-serie og C-Klasse.
Firmabilisten har det bedre, men i forhold til at BMW 318d har et beskatningsgrundlag på 344.000 kr., er der for langt op til beskatningsgrundlaget for 2,2 diesel med 150 hk og manuel gearkasse: 400.000 kr. Kan man omvendt forsvare en benzinmotor overfor firmaet, så har benzineren med 200 hk og automatgear et beskatningsgrundlag på 435.000 kr., og det er helt på linie med BMW 330i.
Giulia er et brag af en bil for dem, der kan nøjes med pladsen, og den er den absolut bedste genetablering af det italienske eventyr af et mærke, jeg overhovedet kunne drømme om – så jeg håber, kunder og leasingselskaber giver den en chance.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc4749352135″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/01/TEST-Alfa-Romeo-Giulia-22-d-aut.-AE-Super-001.jpg[/image]
[google_table rows=”19″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”ALFA ROMEO GIULIA SUPER 2,2 DIESEL AE AUT.^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc533092716933″]MOTOR ^R4, 2.143 cm3, turbodiesel__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^180 hk ved 3.750 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^400 Nm ved 1.750 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__GEARKASSE^8-trins automatgear__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^7,4 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^230 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^26,3 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^99 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^464/186/144 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^282 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^480 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.445/ikke oplyst__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^225/55R16__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (3.880 KR.)^564.890 kr. Giulia fås fra 464.890 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__BESKATNINGSGRUNDLAG, FIRMABIL^Giulia fås fra 399.000 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIVATLEASING, FØRSTEGANGSYDELSE/MÅNEDLIG YDELSE^35.000/5.995 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT STANDARDUDSTYR^Dellæder-indtræk, 16 tommer alufælge, aut. klimaanlæg__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT EKSTRAUDSTYR^Vinterpakke med ratvarme og sædevarme 10.500, Lyspakke med bi-xenon 20.000 kr.[/google_table]