Audi A5 Coupé – skønheden stikker dybt

Morten Brunsgaard Bek
25. februar, 2017
i First Drive
Audi A5 Coupé – skønheden stikker dybt
199
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Man kan være kynisk og kalde Audi A5 Coupé for en A4 med to døre – teknikken er den samme, interiøret er det samme, motorerne er det samme. Men designet er på ingen måde det samme, og med sine tiltrækkende og skarpe former formår den nye A5 Coupé at være attraktiv alene på grund af sit udseende – og skønheden er mere end blot overfladisk. First Drive i den nye coupé på portugisiske veje

Det er i en række lange og bløde sving, skiftevis blødt mod højre, så mod venstre, hvor jeg jævnt og roligt drejer rattet og får præcis de meldinger og den mængde information, jeg har brug for, at det går op for mig. Det er sært tilfredsstillende, men den nye Audi A5 Coupé er slet ingen sportsvogn. Den smukke coupé med videreformidlingen af de ni år gamle former fra den første A5 Coupé, en sikker klassiker engang i fremtiden, har været på diæt og tabt omkring 70 kilo, men det gør den ikke til en Porsche 718 Boxster – denne coupé er skabt til elegante og smidige bevægelser, som jeg oplever den her på de store veje i Portugal, men også dem du vil opleve på hjemlige ture på motorvejen eller har brug for med 200 km/t på Autobahn. Den nye A5 Coupé er en gran tourer.

På første etape i portugisiske bakker og gennem landsbyer misforstod jeg bilen, og med den rute Audi har lagt for min kollega og mig fra lufthavnen i Porto, vil jeg mene, at nogen i Audi også selv har misforstået den flotte nye coupé. Skarp kurve på skarp kurve, omkranset af skov, meget få lige stykker vej – og veje der kun lige passer til to biler, men som også skal rumme hunde, katte, geder og mennesker, der ikke har et fortov at gå på. Jeg presser den blå A5 Coupé 2,0 TFSI Quattro med firehjulstræk og en ny turbobenzinmotor med 252 hk, og 467 cm Audi prøver mine hurtige bevægelser til noget elegant, men det ville være løgn at sige, at det føles stressfrit, afslappende eller naturligt. Den er hurtig og effektivt fremme ved næste sving, men de små veje egner sig langt bedre til Mazda MX-5 eller Ford Focus RS.

Der er ellers fuld skrue på ekstraudstyret; dynamisk styretøj (et af de klart bedste fra Audi, vil jeg umiddelbart vurdere det til), et nyt differentiale til at skrue op og ned for momentet, når firehjulstrækket fordeler, adaptive støddæmpere, der nu har bredere spændvidde mellem Comfort og Dynamic, sportsundervogn og meget andet. Jeg vil uden at tøve slette sportsundervognen, for den giver nervøse trækninger i bilen og for megen uro, og da jeg skifter over i en A5 Coupé 2,0 TDI Ultra med forhjulstræk og ‘standard-komfortundervogn’, stadig koblet til adaptive dæmpere, er det, jeg får åbenbaringen. Sådan skal den nye A5 Coupé udstyres. Formidabel affjedringskomfort, lidt mere krængning i svingene og en helt anden harmoni – det går op i en højere enhed. Køreegenskaberne er virkelig gode, men jeg skal endnu ikke kunne sige, hvordan den er uden dynamisk styretøj og adaptive dæmpere.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc618599251040″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/06/034AudiA5-kopi.jpg[/image]

 

Den harmoniske dieselmotor

Benzinmotoren med 252 hk er en nyhed fra sidste års A4, en vi i A4 i Danmark kun ser i en udgave med 190 hk. Både den med 190 og den med 252 hk kommer i den nye coupé. Motoren har en ekstra sparsommelig forbrændingsmetode, så der både skal være kræfter at gå til og et lavt forbrug. Kræfter er der til enhver lejlighed i A5 Coupé, og den oftest ligegyldige motorlyd fra en firecylindret turbomotor er her afløst af en pæn snerren, der passer til et lidt råt temperament. Men den opnår ikke favoritstatus hos mig, selv om den prøver med sit Quattro-firehjulstræk og greb en masse. Den er ikke i et helt lykkeligt partnerskab med dobbeltkoblingsgearkassen med syv trin, S-Tronic, så trods villigheden, mangler jeg et eller andet – måske bundtræk, måske at gearkassen slapper mere af.

Det gør samme gearkasse i A5 Coupé 2,0 TDI Ultra. Dieselmotoren på 2 liter, ydelse 190 hk og et maksimalt moment på 400 Nm, er sammen med benzinmotoren med 190 hk den nedre grænse i den nye coupé, men jeg mærker et helt anderledes og perfekt samarbejde mellem gearkasse og bil med dieselmotoren. Her kan jeg nøjes med lettere tryk på speederen for at mærke kroppen blive trykket tilbage i sædet. En evig kliché er, at man rider på en bølge af moment, men det er helt præcist det, jeg føler. Ganske få firecylindrede dieselmotorer er så kultiverede, støjsvage og omgængelige, så det er ingen skam, at vi danskere forventes virkelig at tage den til os i den nye A5 – og vi skal ikke skamme os over, at der ikke er budget til Audis 3-liters dieselmotor med seks cylindre og 218 eller endda hele 286 hk. De to motorer er også pragtfulde, men jeg bliver glad, når selv basismotoren er et så godt match.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc323228790295″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/06/050AudiA5-kopi.jpg[/image]

 

Interiøret er fra A4 – og helt som det skal være

Design er en stærk og påvirkende faktor, når jeg ser på en bil. A5 Coupé er teknisk set ikke andet end en udgave af sidste års nye A4 med færre døre og en højere pris, men hvor A4 efterlader mig kold og klar til at sige, at jeg foretrækker en Passat eller en 3-serie, så er nyfortolkningen af den tidligere Audi-designer Walter de Silvas bølgende linje langs siden og endeløse harmoni på den første A5 Coupé lykkedes til fulde. Den nye coupé virker todimensionel selv på de bedste billeder, men når jeg står foran den, træder de skulpturelle kanter og falser i karrosseriet smukt og imponerende frem. Man kan næsten skære sig på dem! Baglygterne er hugget ud, nærmest hakket ud af bagenden. LED-baglygter er standard, mens forlygterne ved den brede grill kun er bi-xenon med LED-kørelys som standard. Den fortjener den fulde LED-signatur, men den koster altså. Enten som basisversion eller det adaptive matrix-LED-system.

I kabinen sidder jeg grundlæggende helt som i en A4. Samme instrumenter, samme knapper, samme det hele. Men hvis ikke klassens bedste kabine, der oser langt væk af høj materialekvalitet og teknisk funktionalitet, også kan virke i A5 Coupé, så ville ingen kabine virker. I testbilen med dieselmotor sidder utroligt smukke træpaneler, grove og med åbne årer, der passer helt perfekt med det subtile mørkerøde læder. Audis Virtual Cockpit med fulddigitale instrumenter, MMI Plus-infotainmentsystem med Google Maps (kortet træder også frem i Virtual Cockpit), Audi Connect med indbygget SIM-kort og data med roaming i hele Europa til søgninger, kort og meget andet, adaptiv fartpilot med kø-assistent, et skarpt og farverigt head up-display. Mulighederne er der for en A5 Coupé udstyret for mange, mange tusinde kroner ekstra, så at sætte en sammen bliver en begrænsningens kunst. Basismodellen er bare et udgangspunkt, for som med A4 og nu også A3 kommer der to individuelle udstyrslinjer over den – Design (ikke i Danmark) og Sport.

Hvor meget man skal begrænse sig, skal man ikke spekulere så meget over endnu. Der er ingen priser, ingen indikationer. Den udgående A5 Coupé med benzinmotor med 177 hk koster ca. 542.000 kr., hovedkonkurrenterne BMW 4-serie, 420i med 184 hk, koster 567.800 kr. og Mercedes-Benz C 180 Coupé med 156 hk koster 558.700 kr., så Audi stikker ikke af fra det område.

Den nye Audi A5 Coupé skal introduceres i Danmark i november, og jeg er spændt på, hvor hurtigt derefter vi kommer til at se en afløser til A5 Cabriolet, men endnu mere spændt på at se den nye A5 Sportback. Meget skal gå galt, hvis ikke udgangspunktet, den nye coupé her, skal ende med en virkelig elegant Sportback.

Blog om Biler vender tilbage med First Drive af den hurtigste udgave af den nye coupé – Audi S5 med ny V6-turbomotor med 354 hk.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc411320794287″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/06/039AudiA5-kopi.jpg[/image]

[google_table rows=”13″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”AUDI A5 COUPÉ 2,0 TDI ULTRA S-TRONIC^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc487996649100″]MOTOR^R4, 1.968 cm3, turbodiesel__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^190 hk ved 3.800 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^400 ved 1.750 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^7,7 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^238 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG ^25 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^105 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^467/185/137 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^276 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^465 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^Ikke oplyst__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^Ikke oplyst__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (3.880 KR.)^Gæt 725.000 kr. Gæt på basispris A5 Coupé 550.000 kr.[/google_table]

Tags: A5Atkinson CycleAudiAudi A5Audi A5 CabrioletAudi A5 CoupéAudi A5 SportbackAudi ConnectAudi pre sense cityAudi RS 5Audi S5Audi S5 CabrioletAudi S5 SportbackbenzinmotorBMW 4 CoupéBMW 4-seriecoupédieselmotorfirehjulstrækMercedes C CoupéMercedes C-KlasseMercedes-Benz C-Klasse CoupéMMIMMI PlusQuattroS5sparsommeligTDITFSIturboturbomotortysk coupé
Forrige artikel

Mercedes-AMG-konkurrent til Porsche 911 GT3 RS

Næste artikel

Den mest særlige af de særlige

Relaterede Artikler

Hyundai Ioniq 5 (din nye elektriske lounge)
Elektrisk

Hyundai Ioniq 5 (din nye elektriske lounge)

9. juli, 2021
Vi kører den vigtigste Audi i mange år
Elektrisk

Vi kører den vigtigste Audi i mange år

9. juli, 2021
Polestar 2 er Teslas første hovedpine
Elektrisk

Polestar 2 er Teslas første hovedpine

27. maj, 2021
Første tur i Danmarks billigste elbil
Elektrisk

Første tur i Danmarks billigste elbil

5. maj, 2021
Tjekkisk, elektrisk og lækker
Elektrisk

Tjekkisk, elektrisk og lækker

28. april, 2021
Polestar 2 kommer med storm
Elektrisk

Polestar 2 kommer med storm

27. april, 2021
Næste artikel
Den mest særlige af de særlige

Den mest særlige af de særlige

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved