Audi Q3 eller Mazda CX-3? Der er 185.000 kr. mellem dem

Morten Brunsgaard Bek
25. februar, 2017
i Test
Audi Q3 eller Mazda CX-3? Der er 185.000 kr. mellem dem
213
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Er fire ringe i kølergrillen, et større bagagerum og bedre materialekvalitet virkelig nok til retfærdiggøre en pris der er 185.000 kr. højere? Prisforskellen mellem Audi Q3 1,4 TFSI CoD S-tronic med 150 hk og Mazda CX-3 2,0 AWD med 150 hk er ekstrem, så den tyske SUV skal også være ekstremt meget bedre for at slå det japanske modstykke

> Audi Q3 er baseret på den gamle A3, CX-2 på den nye Mazda 2
> Begge SUVer fås med enten forhjulstræk eller firehjulstræk
> Q3 er 11,5 cm længere og har det klart største bagagerum på 460 liter

Hvor meget er et mærke værd for dig? Hvor meget ekstra vil du betale for at din bil har det ‘rigtige’ navn og kommer fra et brand der udstråler noget særligt? Kvalitet koster penge, det er klart, men i bilernes verden kan det være lige så umuligt at gennemskue hvad du egentlig får for pengene, som når du køber sko, et fjernsyn eller ny telefon.

Jeg ville aldrig kalde dem rigtige konkurrenter, de to biler jeg har sat sammen for at finde ud af, om en meget højere pris er det samme som en meget bedre bil. Jeg tror ikke, du overvejer en Mazda CX-3, hvis du har en Audi Q3 i tankerne. Du overvejer måske nok en Q3, hvis du har kig på en CX-3. Men kun indtil du ser prisen. Audi Q3 i sin mest simple form har en listepris, hvor du lige skal tjekke to gange: 414.912 kr. Simpel fordi det er basismodellen, 1,4 TFSI CoD med manuel gearkasse, simpel fordi den hverken har fartpilot, multifunktionsrat eller automatisk klimaanlæg. Audi virker til at kunne tage penge for hvad som helst, så det er mærkeligt, og jeg tror det må være nogle stærke designere, at xenon-forlygter faktisk er standard.

Træk lidt mere end 200.000 kr. fra de 414.912 kr., og du lander ved indgangen til Mazda CX-3-prislisten. 211.183 kr. vil Mazda sælge dig en CX-3 2,0 Core med manuel gearkasse til. Den har hverken læderrat eller fartpilot, men det er helt okay, at den ikke har det til den pris. Mere udstyr sælger Mazda stort set ikke separat, til gengæld er det rørende billigt at gå op i langt mere veludstyret version med Vision-udstyr.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc731878167485″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/CX-004.jpg[/image]

Men tilbage til spørgsmålet. Er Mazda CX-3 en meget ringere bil end Audi Q3?

Mazda har givet CX-3 et af de mest dynamiske og lækre design på nogen SUV, og den er helt tydeligt ikke designet til at være hverken praktisk eller overskuelig. Jeg ser den mere som en lille BMW X4 eller Mercedes-Benz GLE Coupé, hvor Audi Q3 med sine buttede og fra flere vinkler kedelige design mere er som de regulære udgaver, X3 og GLE. Hvis du går efter pladsen, så er der meget mere bagageplads og meget mere luft på bagsædet at hente i Q3. Q3 har forunderligt meget loftshøjde og meget plads til benene på bagsædet, mens der oppe foran også er noget mere frihed. Så på det punkt er Q3 den klart bedre bil.

Q3-kabinen kan som eksteriøret heller ikke skjule, at bilen kun har fået et lille kosmetisk løft siden 2011. Designet er tungt, betjeningen af infotainmentsystemet er forvirrende med drejeknappen i midterkonsollen, og skærme og instrumenter ville have godt af noget af den tekniske lækkerhed, der er i nyere Audi-modeller. Materialerne ser mere simple ud på afstand, end de er. Q3 har materialer med tyngde, hvor det er behageligt at røre ved det meste. Det føles dyrt. Men med tyngde følger vægt, og testbilens vægt uden ekstraudstyr er 1.480 kg. Mazda kører SkyActiv-slankekonceptet, og derfor er vægten ikke bare omkring 250 kg lavere, der er også brugt tyndere og lettere materialer, som ikke ville blive godkendt på Audi-fabrikken. Det gør mig ikke så meget, for samlekvaliteten er udmærket, og Mazda har med design og overfladeteksturer formået at gøre CX-3-kabinen ret lækker og indbydende. Hverken Q3 eller CX-3 kan tage stikket hjem her.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc543686021338″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/CX-005.jpg[/image]        [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc666694034281″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/CX-021.jpg[/image]

Kan man mærke på køreegenskaber og motor, at CX-3 koster det halve?

Den spændstige japanske SUV tager kegler, men bilerne er faktisk så forskellige, at de hver har klare styrker. Går du op i køreegenskaber og den køreglæde, der kommer ud af køreegenskaberne, så er CX-3 førstevalg; den er syv centimeter lavere end Q3, selv om det faktisk ser ud af mere, og bilens meget lavere tyngdepunkt mærker man også, når man stiger ind, og når man kører. Du stiger lidt op, på en overkommelig måde, hvor du i Q3 skal klatre lidt mere. Let og lav, CX-3 drejer meget skarpere og som en meget mindre bil, og i sving er den ikke som Q3 for tung i toppen. CX-3 er sjov at køre, Q3 er mere orienteret mod komfort, og den er langt bedre affjedret og dæmper skarpe ujævnheder uden nær den samme hårdhed som CX-3. Q3 er komfortabel med lidt kontant hårdhed, CX-3 er kontant med en okay komfort.

CX-3 er her udstyret med firehjulstræk, et system der fuldstændig passer sig selv og på intet tidspunkt melder sig i testugen, hvor der ikke var våde veje eller en løs grusvej i sigte. AWD-systemet koster 36.140 kr. ekstra, så jeg ville nøje overveje om ikke pengene er brugt bedre på et højere udstyrsniveau eller automatgear (22.193 kr. ekstra). Q3 med testens benzinmotor fås ikke med andet end forhjulstræk, for først med dieselmotor eller en stærkere benzinmotor kan man vælge Quattro-systemet.  

150 hk er Audi og Mazda enige om er den passende styrke for en lille SUV. Hos Audi er 150 hk minimum, mens det hos Mazda er den maksimale ydelse. Det er to motorer, der intet har til fælles. 1,4-liters turbomotoren i Q3 er bygget med cylinderfrakobling (Cylinder on Demand), så den kører på kun to af de fire cylindre, hvis du ikke presser den for hårdt. Det er unikt og fungerer, uden du hører ret meget til det, og når du har brug for alle 250 Nm fra den støjsvage motor, så er alle cylindre hurtigt ombord igen. Jeg kan ikke mærke, at motoren skal slæbe på næsten 1.500 kg, i hvert fald ikke så længe S-tronic-dobbeltkoblingsgearkassen (37.870 kr. ekstra, næsten dobbelt så meget som i Mazda for automatgear) lader være med at lulle maskinen i søvn med besparende lave omdrejninger.
Den store Mazda-motor uden turbo, her altså forbundet med en manuel gearkasse, har kun 204 Nm, som topper ved 2.800 o/min, så mens CX-3 vil være bagud i en lyskrydsduel mellem de to biler, så er det en ret så omdrejningsvillig motor, den kører med, så langsommere end Q3 er den ikke. Den støjer mere, fordi den er pakket ind i en lettere bil uden samme lydisolerende egenskaber, men det er ikke en øredøvende bil – og den støjer mindre end fx en Mazda 6. Alt i alt er der uafgjort mellem Q3 og CX-3 på motordelen.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc531387157504″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/CX-006.jpg[/image]      [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc932441338472″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/CX-033.jpg[/image]

Det lyder næsten som om, kampen er uafgjort?

Det er ikke helt forkert. Audi Q3 og Mazda CX-3 har hver nogle seriøse styrker, og det er delt ret godt op, så CX-3 er den flotte, køreglade og umiddelbare bil, mens Q3 er den rummelige, støjsvage bil med mere komfort. Så hvis kampen er uafgjort, burde priserne ligge tættere på hinanden, og de ligger virkelig langt fra hinanden. Q3 Sport 1,4 TFSI Cod S-tronic koster helt uden ekstraudstyr 489.210 kr. Med panoramatag, LED-forlygter, automatisk klimaanlæg, Bose-lydanlæg metallak og navigation er vi allerede over 600.000 kr. De Q3ere du ser på gaden, de kører på primært på erhvervsleasing, for sagt helt uden omsvøb, så er Q3 bare ikke listeprisen værd.

Mazda leverer LED-forlygter, adaptiv fartpilot, Bose-anlæg og meget mere sammen med firehjulstrækket i CX-3 2,0 SkyActiv AWD Optimum for 305.358 kr., og det eneste testbilen har af ekstraudstyr, er navigationsmodul til 7.995 kr. til det velfungerende infotainmentsystem med både touch screen og drejeknap. Du kan tilkøbe metallak og lyst læder, så der er ikke meget at tage stilling til.

Audi-mærket er efter min mening ikke stærkt nok til at bære så høje priser, som den på mange måder gammeldags Q3 bliver solgt til, og ved siden af en Mazda til næsten den halve pris har den virkelig et problem. Mazda som mærke er ikke kendt for luksus, men med den dynamik og teknik og det design japanerne nu har som kendetegn, så er det et mærke, man godt kan være stolt af at have siddende i fronten på sin nye bil.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1353326624987″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/CX-008.jpg[/image]      [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc713063427646″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/CX-037.jpg[/image]

[google_table rows=”13″ cols=”3″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” =”string” heads_values=”^AUDI Q3 SPORT 1,4 TFSI COD S-TRONIC^MAZDA CX-3 2,0 SKYACTIV AWD OPTIMUM” heads_types=”string^string^string” sc_id=”sc881406632884″]MOTOR^R4, 1.396 cm3, turbo^R4, 1.998 cm3__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^150 hk^150 hk ved 6.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^250 Nm ved 1.500 o/min^204 Nm ved 2.800 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^8,9 sekunder^8,7 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^204 km/t^200 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^17,2 km/l^15,6 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^136 gram/km^150 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^439/183/161 cm^428/177/154 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^260 cm^257 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^460-1.365 liter^350-1.260 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.480/1.800 kg^1.235/1.200 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^235/55R17^215/50R18__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (3.880 KR.)^489.210 kr. Q3 fås fra 414.912 kr.^305.358 kr. CX-3 fås fra 211.183 kr.[/google_table]

Tags: AudiAudi Q3AWDBoseBose lydanlægCX-5firehjulstrækMazdaMazda CX-3Q5QuattroSkyActivSUV
Forrige artikel

Mercedes-AMG hurtigt ude med E 43 4MATIC

Næste artikel

Så er der gået forår i Mini – den åbne er landet i Danmark

Relaterede Artikler

Qashqai kan stadig
Test

Qashqai kan stadig

16. november, 2021
Vælg Suzuki Swace og spar 20.000 kr. på Toyota Corolla
Test

Vælg Suzuki Swace og spar 20.000 kr. på Toyota Corolla

22. oktober, 2021
Formentor eHybrid – en fed pakke
Elektrisk

Formentor eHybrid – en fed pakke

24. september, 2021
Toyota C-HR i sportshabit
Test

Toyota C-HR i sportshabit

7. september, 2021
Compass er finere, men fin er ikke helt nok
Elektrisk

Compass er finere, men fin er ikke helt nok

26. august, 2021
Mustang Mach-E kan køre langt, men er for dyr
Elektrisk

Mustang Mach-E kan køre langt, men er for dyr

7. august, 2021
Næste artikel
Så er der gået forår i Mini – den åbne er landet i Danmark

Så er der gået forår i Mini - den åbne er landet i Danmark

Mest læste

  • Den helt nye BMW i5: Nedtællingen er i gang

    Den helt nye BMW i5: Nedtællingen er i gang

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved