Bedre end nogensinde før

Morten Brunsgaard Bek
26. februar, 2017
i Test
Fords bedste familietilbud
645
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter
Alfa Romeo Giulietta optræder i en birolle på det danske marked, og det er måske ikke så underligt – priserne er generelt høje, store opdateringer har den fem gamle model aldrig været i gennem, og forhandlernettet er meget lille. Den nye Sprint-udgave og et minimalt facelift gør mere eller mindre op med de to første problemer, men den lille skare af forhandlere forbliver lille.

> Giulietta er frem til sommer, hvor Giulia præsenteres, den største Alfa Romeo
> Sprint er som den eneste Giulietta udstyret med en 1,4-liters benziner med 150 hk
> Til 299.900 kr. underbyder Giulietta Sprint bl.a. Audi A3 med en betydelig margin


Hvad er Giulietta Sprint for en bil?

Giulietta Sprint-modellen er ikke navngivet sådan, fordi den er hurtig (mere om bilens evner på det område senere), men fordi Alfa Romeo fra 1954 producerede en fræk sag med samme navn, og alle ved at en glorværdig tid er værd at mindes – og værd at tjene penge på. Men mere er der ikke i den historie, om man så synes den er søgt eller ej.

Giulietta Sprint og alle andre Giulietta-modeller, pt. otte varianter når alle tælles med, var i 2014 en tur gennem facelift-møllen. En af de meget små møller, for de kosmetiske ændringer med en ændret grill er virkelig svære at få øje på, og teknikken er uberørt – lige med undtagelse af testens Sprint, for den har fået en ny 1,4-liters turbobenzinmotor med Fiats særlige variable ventilstyring MultiAir og en ydelse på 150 hk – i smørhullet mellem varianterne med 120 og 170 hk.

Om et nyt navn, en ny motor og lidt lir kan hjælpe Alfa Romeo fremad i Danmark er usikkert, men prisen på 299.900 kr. gør Sprint til det absolut bedste tilbud på Alfa Romeos ret så tomme hylder. Fremad har Alfa Romeo brug for at komme. Salgstallene er så lave, at mærket nærmest er ved at udånde – 145 styk Giulietta, forbløffende 26 styk af den lille MiTo og tre styk af den fabelagtige 4C i 2014. For at sætte de tal lidt i perspektiv, så kom Audi af med 2.465 A3 sidste år.

Til sommer præsenteres den helt nye, baghjulstrukne BMW 3-serie-modstander, måske med navnet Giulia, og mens det nok ikke får italienerne tilbage til de glade dage, hvor 156 blev revet ud af hænderne på forhandlerne, så giver det endelig (kryds fingre) Alfa Romeo en chance, for folk har ikke glemt mærke

Giulietta er en gammel bil, så er den overhovedet noget værd?

Jeg siger det med det samme, røber konklusionen før artiklen her rigtig er kommet i gang: Giulietta er som bil grundlæggende behæftet med en ret lang liste af konstruktions- og designmæssige løsninger, som irriterer, men som Sprint er den ganske enkelt mere værd end summen af sine fejl.

De irriterende ting kan lige så godt komme ud med det samme, så lad mig få renset luften. Der er stort set ingen aflæggeplads i kabinen og ingen ordentlige kopholdere – så hvor skal jeg lægge min telefon, hvis ikke den skal gemmes væk i det meget lille armlæn? Rattet er stort og kluntet – det kan slet ikke justeres langt nok ned, betjeningsknapperne og stilkene (som ikke altid aktiveres, når de skal) sidder alt for langt fra hændernes hvileposition. Når man har sele på, er det umuligt at justere forsæderyglænet, fordi selerne blokerer. Adgangen til bagagerummet via tryk på Alfa Romeo-logoet er designmæssigt vellykket, men håbløs i brug. Instrumentbelysningen er for ringe og består af to små dioder fra et gammelt Casio-digitalur, og i skarpt sollys kan man intet se derinde i hulen. Tripcomputerens display er trist og gammeldags at se på. Klimaanlægget støjer og har svært ved at holde temperaturen. Fartpiloten har ingen pausefunktion, kun til og fra. Sædevarmen giver kun antydningen af varme, mere end lunt bliver det aldrig. Materialekvaliteten er blandet – lige fra rigtig god til meget ringe. Lad os så komme videre.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1427941658331″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/05/TEST-ALFA-ROMEO-GIULIETTA-14-SPRINT-039.jpg[/image]              [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc395868278027″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/05/TEST-ALFA-ROMEO-GIULIETTA-14-SPRINT-003.jpg[/image]

Hvordan kører Giulietta Sprint så?

Giulietta er ikke en poleret oplevelse som både Focus og A3 – du kan høre motoren snerre, mekanikken arbejde, og der skal arbejdes mere med en strammere kobling, turbotøven og et markant tungere styretøj. Styretøj og speederrespons er i øvrigt afhængig af Alfa Romeos justerbare DNA-system, hvor D står for Dynamic, N for Neutral og A for All-weather – glem alt om det og lad systemet stå i Dynamic, for ellers vil du opleve en amputeret motor og et alt for let styretøj.

Når alle heste sendes på banen er Giulietta Sprint så hurtigt ude af starthullerne, når man altså lige får turboen sat i gang over 2.000 o/min, at den føles hurtigere end 150 hk lægger op til. Den lille motor er letløbende, har som sagt en fræk lyd – og når den kommer over 4.000 o/min tager den for alvor luft ind, liver endnu mere op og leverer mere end der står på pakken. Til den fine motor har Alfa Romeo koblet en lige så fin seks-trins manuel gearkasse, der stort set altid giver præcise og korte skift. Dog kan det gå for hurtigt, og så kan tandhjulene ikke altid følge med.

Giulietta Sprint ser ikke bare tung ud med sine buttede former, der er ret overvægtig i forhold til mange konkurrenter. En VW Golf 1,4 TSI vejer 147 kg mindre, en Mazda 3 med 165 hk går på vægten med 120 kg mindre – og Seat Leon med 150 hk vejer med 1.241 kg hele 174 kg mindre. Det svarer til at der ligger en fuldvoksen mand i bagagerummet og en på kølerhjelmen, og de kæmper begge imod, når du skal rundt i svinget. Men bilen skjuler det ganske godt, viser det sig, og på motorsiden er der som sagt ingen straf.

Det elektroniske spærredifferentiale, Q2, trækker Giulietta Sprint rundt i sving, som var den limet til asfalten, og det selv monteret med vinterdæk. Bevares, vægten er umulig at skjule, men man kan skyde i gennem med høj fart, rigtig god stabilitet og et styretøj med langt bedre føling med vejen, end da Giulietta først kom på markedet.
Hvis der er ét sted, vægten har en positiv effekt, så er det helt klart på affjedringen: bilen er solidt plantet på vejen, lader kun de værste huller slå i gennem, og man kan køre i timevis på dårlige veje uden at tænke, at bilen er for stiv eller hård.

Er prisen rimelig, og hvordan er udstyret?

Det store scoop her er den meget rimelige pris. Til 299.900 kr. plus levering (3.780 kr.) er Sprint kun 30.000 kr. dyrere end den billigste Giulietta med 105 hk, der mangler basalt udstyr som fartpilot, alufælge og klimaanlæg med to zoner. Giulietta har ikke kun det udstyr, men også tågeforlygter, sportssæder med Alcantara, Uconnect-system med touchscreen og Bluetooth, mørke stylingelementer og klassiske ‘telefon-fælge”. Prisen er lidt over en tilsvarende Ford Focus, et godt stykke under en tilsvarende Audi A3 Sportback, der koster næsten 350.000 kr. uden nævneværdigt udstyr.

Bilens høje vægt og motorens turbotøven giver desværre et forbrug, der er lidt for højt – efter omkring 1.000 km blandet kørsel ramte jeg ifølge bilens egne beregninger 13,7 km/l, men det skal siges, at EU-normen også ‘kun’ lover 17,5 km/l, hvor førnævnte Seat står til 21,3 km/l. Min kørsel var ret økonomisk, men ikke uden brug af de gode motorkræfter, så hvis man er blød med speederen, burde 15 km/l være realistisk.
Alfa Romeo har begået én fejl med den nye Giulietta Sprint, der så klart er den bedste udgave i programmet, og det er ikke at tilbyde den på privatleasing. Lav en brugtbilssøgning på Giulietta, og voldsomme afskrivninger toner frem, så som privat ville jeg kun binde an med en Giulietta på leasing – og ikke som køb. Derfor er det ærgerligt, at Alfa Romeo kun tilbyder andre (dyrere) varianter på privatleasing, fra 3.495 kr. i månedlig ydelse.

 

TRE KONKURRENTER

Audi A3 Sportback fra 311.915 kr., tilsvarende model fra 347.324 kr.
FOR: Interiør (kvalitet/design), sæder, affjedring, motor
IMOD: Udstyr (fartpilot ca. 7.000 kr.), design som alle andre Audi, styretøj

Seat Leon fra 189.900 kr., tilsvarende model fra 283.400 kr.
FOR: Køreegenskaber, motor, brændstoføkonomi, udstyrsniveau
IMOD: Kabinedesign, lidt stiv affjedring

BMW 1-serie 5D fra 351.500 kr., billigste benzinudgave med 177 hk fra 395.500 kr.
FOR: Motorer, baghjulstræk, kørestilling, udstyrsmuligheder
IMOD: Plads (især bagsædet), prisniveau, til dels udstyrsniveau

 

[google_table rows=”11″ cols=”2″ show_row_number=”1″ =”string” =”string” heads_values=”ALFA ROMEO GIULIETTA 1,4 MULTIAIR SPRINT^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc390581900402″]MOTOR^R4, 1.368 cm3, turbo__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^150 hk ved 5.500 o/min og 250 Nm ved 2.500 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^8,2 sek.__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^210 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG (EU-NORM)^17,5 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^131 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^435/180/147 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^263 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^350 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/PÅHÆNG^1.415/1.300 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS (EKSKL. LEV.)^299.900 kr. Alfa Romeo Giulietta fås fra 269.900 kr.[/google_table]

7

TESTKARAKTER

7.0 /10

Plus

  • Pris, motor, gearkasse, affjedring

Minus

  • Plads, udsyn, materialekvalitet, funktionalitet, forhandlernet
Forrige artikel

Mustang på salgstronen i USA

Næste artikel

Succes for Seat: nye forhandlere på vej

Relaterede Artikler

Qashqai kan stadig
Test

Qashqai kan stadig

16. november, 2021
Vælg Suzuki Swace og spar 20.000 kr. på Toyota Corolla
Test

Vælg Suzuki Swace og spar 20.000 kr. på Toyota Corolla

22. oktober, 2021
Formentor eHybrid – en fed pakke
Elektrisk

Formentor eHybrid – en fed pakke

24. september, 2021
Toyota C-HR i sportshabit
Test

Toyota C-HR i sportshabit

7. september, 2021
Compass er finere, men fin er ikke helt nok
Elektrisk

Compass er finere, men fin er ikke helt nok

26. august, 2021
Mustang Mach-E kan køre langt, men er for dyr
Elektrisk

Mustang Mach-E kan køre langt, men er for dyr

7. august, 2021
Næste artikel
Forside

Succes for Seat: nye forhandlere på vej

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Helt ny BMW i5: Nedtællingen er begyndt

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved