Bedste firmabil: ny Skoda Superb eller populær VW Passat?

Morten Brunsgaard Bek
25. februar, 2017
i Test
Bedste firmabil: ny Skoda Superb eller populær VW Passat?
887
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Den nye Skoda Superb og den populære Volkswagen Passat er teknisk så godt som ens, men de er også store konkurrenter i firmabilsklassen. Firmabilister er nådesløse bilister, der kører mange tusinde kilometer hvert år, så alt skal fungere perfekt – ligesom bilen skal køre godt, være veludstyret, sikker og rummelig. Så fungerer den tjekkiske Superb eller den tyske Passat bedst, når Blog om Biler går dem efter i sømmene?

> Ny Skoda Superb fra 319.000 kr. – VW Passat fra 364.097 kr.
> Skoda Superb kommer som stationcar i november – Passat fås allerede som stationcar
> 1,4-liters benzinmotor i begge biler med cylinderfrakobling og 150 hk kører langt på literen

Skoda Superb har efter min mening aldrig fået den opmærksomhed, den med rette burde have – horderne af firmabilister har aldrig rigtig fået øjnene op for, at den er mere rummelig, mere velkørende og mere moderne end biler som Opel Insignia og Toyota Avensis. En del af forklaringen er også, at Skoda tidligere bare ikke har satset stort nok på at hale kunderne ind med konkurrencedygtige priser på erhvervsleasing.

Vi kommer heller ikke udenom, at Skoda til dels stadig har et image båret af fornuft og kedsommelighed – og bemærkninger som den uforklarlige ”jamen, det er en Skoda, og jeg vil aldrig køre Skoda” hører jeg stadig.

Med den nye Superb kan rigtig meget ændre sig. Skoda satser med tredje generation af sin topmodel på et skarpt og imponerende design, og der er fra starten sat ind overfor de vigtige firmabilister, som står for størstedelen af salget i den store mellemklasse. Men Skoda møder stærk konkurrence i eget hus, eller i hvert fald i egen koncern, for en af de mest populære firmabiler i Danmark er Superbs søstermodel fra Tyskland, Volkswagen Passat.

Har den nye Superb, hvad der skal til for at gøre indhug i Passatens solide markedsandel, der i de første syv måneder af 2015 er lig med et salg på 1.817 styk? Blog om Biler tester to topudstyrede udgaver af Superb og Passat, begge med samme økonomiske og stærke benzinmotor på 1,4 liter med 150 hk.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc693602319988″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/09/IMG_6742.jpg[/image]        [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc252157855036″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/09/IMG_6746.jpg[/image]

Er der ingen anden forskel på Superb og Passat end designet?

Der er en hel del mærkbare og synlige forskelle. Superb og Passat er bygget på samme platform, den fleksible MQB-platform, som også bærer så forskellige biler som Audi TT og Seat Leon, men graden af fleksibilitet er høj. Superb har fx en akselafstand på 284 cm, fem cm længere end i Passat, og det giver tyskerens i forvejen rigtig gode pladsforhold baghjul – Superb har ikke bare klassens mest rummelige bagsæde, men et der uden videre kan konkurrere med forholdene i luksuslimousiner med meget længere mellem akslerne.

Superb er også i denne generation en hatchback og ikke en sedan, hvis man altså ikke vælger den kun 10.000 kr. dyrere stationcar, som introduceres i november. Væk er den komplicerede og ligegyldige Twin Port-bagklap, der var todelt, og så der nu er en stor og traditionel bagklap, som mod merpris fås med el-betjening og som ’fodbetjent’, hvor man bare vifter foden under kofangeren for at få porten til at åbne sig. Bagagerummet er så stort som i de mest rummelige konkurrenters stationcars – op til 1.760 liter. Passat er en helt traditionel sedan med lille bagklap – bagagerummet er med 586 liter også stort, men det er meget sværere at udnytte end i Superb. Men når alt kommer til alt, så vælger de fleste danske firmabilister stationcar, og i den form er er Passat næsten lige så rummelig og praktisk som Superb.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc526263829546″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/09/IMG_6846.jpg[/image]         [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc623986894138″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/09/IMG_6884.jpg[/image]

Kører en Superb så også bare som en Passat?

Skoda og Volkswagen har valgt forskellige filosofier, når det kommer til køreegenskaberne, så du vil kunne mærke forskel. Både Superb og Passat fås med komfortorienteret undervogn med passive støddæmpere, sænket sportsundervogn med passive støddæmpere og justerbar undervogn med adaptive støddæmpere. Jeg har prøvet alle undervognstyperne i Passat og den almindelige passive og den adaptive i Superb – og uanset typen, er en ting sikkert – Passat bliver aldrig helt så komfortabel som Superb, og Superb bliver aldrig nær så direkte og dynamisk som Passat.

Testbilerne stiller begge med passiv undervogn, men Passat med den sænkede sportsundervogn, som er det primære indhold i DK-sportspakken til 10.998 kr.. Forskellen er tydelig, og fordi Passat allerede uden sportsundervogn er mere stiv i affjedringen end Superb, er ujævnheder virkelig noget, man mærker til i den tyske bil. Både som fører og passager mærker man små stød også ved landevejsfart, hvor Superb bare glatter dem ud med sin standardundervogn – den ligger i klassens top, når det kommer til langturskomfort.

Ved motorvejsfart er den stramme Passat derimod i sit es, når asfalten altså er i orden. Autobahn-genet fornægter sig ikke, og tyskeren har ekstremt god retningsstabilitet og er endnu mere afslappende at køre i forhold til den ellers behagelige Superb. Den blødere opsætning i Superb, kombineret med en længere akselafstand, gør også Superb mere doven på landevejen og i sving – man mærker, at bilen er større og ikke helt så villig til at ændre retning. Styretøjet virker for så vidt ret ens i de to biler: virkelig behageligt og tilpas direkte, men uden rigtig dynamiske intentioner.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc103874547603″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/09/IMG_6978.jpg[/image]         [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc832167266517″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/09/IMG_6920.jpg[/image]

Ville en dieselmotor ikke passe bedre i de to biler?

Firmabil er lig med diesel, men burde ikke altid være det. Der er nogle benzinmotorer, der næsten kan konkurrere på brændstofforbrug, og så er de samtidig langt bedre for vores sundhed med færre skadelige partikler. Og en af de benzinmotorer er den 1,4-liters turbomotor i Superb og Passat. Superb kan fås i en udgave med 125 hk, hvilket Passat ikke kan i Danmark, men det er udgaven med 150 hk, man skal interessere sig stærkt for. Den går hele 20,4 km/l, næsten kilometer længere på literen i forhold til den svagere variant med 125 hk.

Grunden skal findes i selve motoren. Med 150 hk har motoren aktiv cylinderfrakobling, ACT, så maskinen kapper brændstoftilførslen til to af de fire cylindre, når den ikke kører under hård belastning. Det fungerer glidende, om du så kører 50 eller 130 km/t, og du kan se at systemet er aktiveret på det lille Eco-symbol i instrumenthuset. Gevinsten er et forbrug, som uden problemer kan ligge mellem 18-19 km/l i gennemsnit i hverdagsbrug – usædvanligt og grund nok til ikke at gå efter en diesel.

Motoren er momentstærk med 250 Nm, så man står stærkt i trafikken uden at skulle geare ned hele tiden, men jeg har et minus, og det er lydbilledet. Superb og Passat har et meget lavt støjniveau uden gener fra dæk og vind, og derfor hører man ofte den resonans fra motoren, som kommer, når den kører på to cylindre – den har en svag rumlen og vibration, som kan virke irriterende i længden. Men det er det absolut eneste negative ved motoren, og med forbruget in mente ville jeg sagtens kunne leve med det.

Hvad koster de to biler, og hvordan er de udstyret?

Superb 1,4 TSI ACT og Passat 1,4 TSI ACT står her med det fornemmeste udstyr, de kan fås med – henholdsvis Style og Highline. Hos Skoda er prisen 419.000 kr., hos Volkswagen betaler man 424.095 kr. Det er tæt, men med en mindre udstyrsvariant kommer en lavere pris, og der er lidt større spænd mellem de to biler: med mellemudstyr Ambition koster Superb 377.000 kr., med laveste udstyr, Active, er prisen nede i 341.000 kr. Hos Volkswagen er mellemniveauet Comfortline prissat til 389.095 kr., mens basisudgaven Trendline koster fra 364.097 kr.

Det meget væsentlige beskatningsgrundlag, som firmabilisten skal holde nøje øje med, starter for Superb ved 274.437 kr., og for Passat ved 303.942 kr.

Niveauet for standardudstyr er højt i begge biler, selv i basismodellerne. Kollisionsadvarsel, automatisk nødbremse, træthedsregistrering, læderrat med betjeningsknapper, fartpilot, tågeforlygter og regnsensor er standard i både Superb og Passat, men forskelle finder man flere steder. Basis-Superb har p-sensorer bag, el-foldbare sidespejle med nedblænding som standard, mens den mangler klimaanlæg med tre zoner, som Passat har som standard. Tyskeren fås med fuld-LED-forlygter og virtuel instrumentering (testbilen er uden de to ting) – det findes ikke til Superb, der til gengæld har bi-xenon-forlygter og et rigtig godt Canton-lydanlæg som standard i højeste udstyrsvariant, Style. Generelt set er Superb lidt bedre udstyret end Passat, men det er altså små forskelle.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1086457566275″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/09/IMG_6836.jpg[/image]         [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1302537258088″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/09/IMG_6876.jpg[/image]

Byder Passat på noget for de ekstra penge?

Både Superb og Passat har i kabinen, rent æstetisk og på materialekvalitet, rykket sig et godt stykke opad i forhold til de tidligere modelgenerationer, som mange firmabilister stadig kører rundt i. Men hvor Superb-kabinen med solide materialer og sobert design, flere steder dog med lidt for skinnende krom og mere praktisk end lækker plast, godt nok placerer sig over fx Ford Mondeo i ’lækkerhed’, så er Passat endnu mere gennemført – og samlet set kan den konkurrere med Mercedes-Benz C-Klasse på materialekvalitet. Jeg er stor fan af designet omkring førerpladsen og måden ventilationsdyserne flyder over i pyntelisterne. Ja, der er noget ekstra for dem, der går op i detaljer.

KONKLUSION

Det er umuligt at vælge forkert, når det kommer til at vælge mellem den nye Skoda Superb og den meget populære Volkswagen Passat – det er to store firmabiler, som gør så godt som intet forkert, og på mange måder minder de om hinanden. Ikke så mærkeligt, når de deler teknik. Men der er forskel på, hvordan de kører, hvordan pladsforholdene er, og hvilket udstyr man får med i prisen – er man til masser af plads og komfort, er Superb nu det bedste bud i klassen. Den er ikke uden dynamiske evner, men vil man have lidt skarpere køreegenskaber, skal man vælge Passat, som også har en mere gennemført og lækker førerplads.

[google_table rows=”13″ cols=”3″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” =”string” heads_values=”MODEL^SKODA SUPERB 1,4 TSI ACT STYLE^VOLKSWAGEN PASSAT 1,4 TSI ACT HIGHLINE” heads_types=”string^string^string” sc_id=”sc94612345677″]MOTOR^R4, 1.395 cm3, turbo^R4, 1.395 cm3, turbo__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^150 hk ved 5.000 o/min^150 hk ved 5.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^250 Nm ved 1.500 o/min^250 Nm ved 1.500 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^8,7 sekunder^8,4 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^218 km/t^220 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^20,4 km/l^20,4 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^115 gram/km^115 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^486/186/147 cm^477/183/146 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^284 cm^279 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^625-1.760 liter^586-1.152 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/PÅHÆNG^1.395/1.600 kg^1.387/1.900 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^215/55R17^215/55R17__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING^419.000 kr. Superb fås fra 319.000 kr.^424.095 kr. Passat fås fra 364.097 kr.[/google_table]

Forrige artikel

Porsche 911 – ikonet gentænkt

Næste artikel

Video: Blog om Biler og Prêt à Partir tester Mazda MX-5

Relaterede Artikler

Qashqai kan stadig
Test

Qashqai kan stadig

16. november, 2021
Vælg Suzuki Swace og spar 20.000 kr. på Toyota Corolla
Test

Vælg Suzuki Swace og spar 20.000 kr. på Toyota Corolla

22. oktober, 2021
Formentor eHybrid – en fed pakke
Elektrisk

Formentor eHybrid – en fed pakke

24. september, 2021
Toyota C-HR i sportshabit
Test

Toyota C-HR i sportshabit

7. september, 2021
Compass er finere, men fin er ikke helt nok
Elektrisk

Compass er finere, men fin er ikke helt nok

26. august, 2021
Mustang Mach-E kan køre langt, men er for dyr
Elektrisk

Mustang Mach-E kan køre langt, men er for dyr

7. august, 2021
Næste artikel
Video: Blog om Biler og Prêt à Partir tester Mazda MX-5

Video: Blog om Biler og Prêt à Partir tester Mazda MX-5

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Helt ny BMW i5: Nedtællingen er begyndt

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved