Der findes biler nye biler, som man ser så sjældent, at de stort set er gået i glemmebogen. Blog om Biler har fundet fem almindelige biler, du stadig kan købe fra ny, men som lever et liv i skyggen af markedet uden kundernes opmærksomhed
> Hyundai bygger og sælger stadig Veloster – den særprægede coupé
> Volvo S80 lever stille videre, venter på sin afløser, S90
> Køb den sjældne Citroën DS 4 og få opmærksomhed
Volkswagen Up, Peugeot 208, Skoda Octavia – ingen lægger mærke til dig, hvis du kommer kørende i en af Danmarks mest solgte biler. Du går i et med asfalten, køber bil som næsten alle andre.
Men der er også en lille stribe biler, som engang enten er solgt i store tal, er over sidste salgsdato eller bare ikke rigtig er faldet i danskernes smag. De sælges stadig, og det kan komme som en overraskelse, fordi man så sjældent ser dem – eller simpelthen regner med, at bilerne er gået ud af produktion.
Blog om Biler har fundet fem nye biler, som lever en skyggetilværelse.
Citroën DS 4
DS 4 blev præsenteret på biludstillingen i Paris i 2010, og den anden bil i DS-programmet er aldrig slået i gennem i Danmark – i modsætning til lillebror DS 3. Som familiebil holder DS 4 ikke rigtig, og den var før det nylige facelift for hård i undervognen.
DS 4 har bestemt sin charme, og med nye turbomotorer, er den et bedre bud end nogensinde før på en franskmand med et unikt design.
Priserne starter ved 280.990 kr. med en ny 1,2-liters motor med 130 hk. Men de første syv måneder har kun budt på et salg på 11 biler.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc578826523254″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/08/cl-15.017.007.tif.jpg[/image]
Fiat Punto
Den lille italiener har et design, der lyver om dens høje alder. Der er filet og justeret lidt hist og her gennem bilens levetid på indtil videre 10 år, og efter at være startet med navnet Grande Punto, fik den navnet Punto Evo, men er i dag endt med det korte og ukomplicerede navn Punto.
Fiat Punto byder ikke på noget særligt i forhold til de mange og langt nyere konkurrenter som Hyundai i20, Peugeot 208 og Mazda 2, hvis det da ikke lige er fordi man tænder på markedets eneste motor med to cylindre – den 0,9 liter ”store” motor har 100 hk og fås fra ganske rimelige 138.000 kr., aircondition inklusive – men tankdæksel med lås koster 700 kr., splitbagsæde 3.100 kr. Ja, Punto ER en gammel bil.
I årets første syv måneder har Fiat solgt 227 nye Punto. Priserne starter ved 117.000 kr.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc664141137200″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/08/130129_F_Punto_Sport_2013-03.jpg[/image]
Hyundai Veloster
Veloster er en af de mest særprægede og unikke biler, penge kan købe. Den spøjse coupé med en dør i den ene side og to i den anden, var koreanernes første forsøg på et vildt koncept – og siden da er der ikke kommet noget så specielt fra Hyundai.
Veloster er for speciel for de fleste mennesker, og med en pris på 339.990 kr. for den eneste mulige model, 1,6 Comfort, er der masser af udstyr for pengene, men en svag motor uden turbo og Hyundai-mærket gør, at det ganske enkelt er for mange penge.
Veloster optræder slet ikke i salgsstatistikken – og stort set aldrig i gadebilledet.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1355142691082″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/08/wv2tjpzzdyb32nexy1pdrq.jpg[/image]
Mitsubishi Lancer
Klassisk kan være meget godt, som at købe en Land Rover Defender fra ny virker for mange mennesker, men det kan også blive for klassisk uden at være fedt. Mitsubishi Lancer var ny på markedet i 2007, og allerede dengang var der ting, der haltede – gamle og uøkonomiske motorer, en trist kabine og et komfortniveau under middel.
Det er tydeligt, at Mitsubishi i en årrække har haft det svært, for Lancer er ændret på et minimum af punkter siden 2007 – og det tiltrækker bare ikke ret mange kunder.
For 179.098 kr. for sedanudgaven og 189.099 kr. for hatchback-udgaven er der en stor bil til prisen, og udstyr som aut. klimanlæg og alufælge, men en bedre idé er at besøge Hyundai eller Kia for at købe en i30 eller en Cee’d.
I årets første syv måneder har Mitsubishi solgt 142 styk Lancer.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc580243509399″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/08/2013-mitsubishi-lancer-sportback-1.jpg[/image]
Volvo S80
Volvo S80 er sammen med V70 de absolut mest klassiske og traditionelle biler i svenskernes stald. Der er absolut intet sportsligt at finde i en S80, men især på sikkerhedsudstyr er den på niveau med meget nyere konkurrenter, og komforten er også mere end godkendt.
Generation to af S80 har kørt siden 2006, og mens en række små facelifts, nye motorer og nyt sikkerhedsudstyr har holdt den ung, er det svært for den at konkurrere med Audi A6 og co., bl.a. fordi bagsædet er for lille til at være komfortabelt på længere ture. Afløseren, S90, er på vej med et mere tidstypisk design.
I dag starter Volvo S80 ved 600.003 kr. for en D4-diesel med 181 hk. I de første syv måneder har Volvo solgt 22 S80 på det danske marked.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc612991042887″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/08/152461_Volvo_S80.jpg[/image]