BMW 2 Coupé har stadig baghjulstræk (og små nyrer)

Den konservative del af designerstaben hos BMW har vundet – den komplet nye 2-serie Coupé har det mindste sæt nyrer, det tyske mærke har begavet os med i årevis. Selv grillen på den lille 1-serie har nået dimensioner, som giver bilen et bizart og “overrasket” udtryk, selv om det selvfølgelig intet er imod den store grill på 4-serie.

Men konservativ er den 454 cm lange coupé (10,5 cm længere end den gamle) ikke. Den slår tonen an med skarpe kanter og store buer, som kan skabe minder om den første X3. Proportionerne er perfekte, og det skyldes ikke mindst, at 2-serie Coupé har fået lov at beholde baghjulstrækket – lang motorhjelm (med langsliggende motorer) og korte udhæng.

2-serie Coupé har sit udgangspunkt i undervognen og platformen fra 4-serie Coupé. 4-serie-elementerne er i sig selv en videreudvikling af 3-seriens mekanik, men der er større fokus på dynamik. Præcis som der skal være i en todørs coupé fra BMW.

Interiøret i den nye coupé er overtaget fra 1-serien, som igen deler det grundlæggende design og den stramme opbygning med 3- og 4-serie. Det betyder også, at den digitale instrumentering hverken er variabel eller visuelt særligt attraktiv eller overskuelig, men også at kørestillingen vil være tæt på perfekt.

BMW starter med to motorvarianter, og bilen kommer på det danske marked i januar 2022. Basismotor er en 2-liters benzinmotor i 220i med 184 hk. Den anden motor ved introduktionen er en kraftig sag: der er nemlig stadig plads til seks cylindre i 2-serie Coupé, og den får fuld skrue med 3-liters motoren fra M440i xDrive med 374 hk og firehjulstræk. Men fans af de højt besungne forgængere i M-version, 1 M Coupé og M2, kan glæde sig. I 2022 kommer nemlig en rigtig M-model (som har en dedikeret motor skabt hos M-afdelingen, som M240i ikke har det). 450 hk er bare et gæt…

https://www.biler.nu/store-nyheder-fra-bmw-ny-4-gran-coupe-og-facelift-til-x3-og-x4/

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Seneste nyt
Mest læste
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ID-Range_bred2
Volkswagen styrker mærkets elektriske ID.-familie med nye priser og udstyrsvarianter
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
HondaeNY1-02083
e:NY1 er den hemmelige Honda
ExclusiveOnline

Nyheder og trends indenfor luksusbiler, ure, smykker, bolig og meget mere.