BMW 530d – raffineret rækkesekser med råstyrke

Morten Brunsgaard Bek
18. august, 2017
i Test
BMW 530d – raffineret rækkesekser med råstyrke
716
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

265 hk er hvad der skal til for at give den nye 5-serie en helt perfekt motor. Dieselmotoren med seks cylindre på række i 530d viser sin fantastiske styrke uden at anstrenge sig det mindste

Rækkesekseren, R6, seks cylindre sat op på lige linie. En opbygning der tager masser af plads i motorrummet, men som gør gangkulturen fornem – og når BMW fører den ud i livet med sine seksere med benzin og diesel, er et let tråd på speederen nok til at mærke, hvor hurtigt og øjeblikkeligt de tager omdrejninger. Måske derfor har BMW for kort tid siden (igen) mistet sin status som eneste store producent af sekscylindrede motorer, hvor cylindrene står på rad og række. Mercedes-Benz’ nyeste motor er nemlig en R6, som Stuttgart-firmaet ikke har haft siden 1990’erne. Regn roligt med, at den spreder sig fra premierebilen S-Klasse som en steppebrand i de kommende år.

Man ved, hvad man har, ikke hvad man får. Før jeg kan prøve den ny Benz-motor, som først kommer som diesel, så som benziner, er BMWs R6-diesel den bedste sekscylindrede dieselmotor den bedste på markedet. Hvis din mening lyder anderledes, at Audis, Jaguars, Jeeps eller Mercedes-Benz’ V6 er R6’eren overlegen, så kan jeg godt forstå dig. Sikke nogle kraftværker, så upåvirkede af store bilers vægt, så få omdrejninger der skal til en hurtig overhaling.

Men de seksere med tre gange to cylindre i V-formation mangler den følelse, man kun kan mærke i kroppen og aldrig finder ved at studere brochurer for at finde maksimalt moment, turbotryk eller gearing: umiddelbarhed og respons, villighed og balance.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc613639163143″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/08/TEST-BMW-530d-006.jpg[/image]


Så letter vi på en bølge af moment

Den nye 5-serie med R6’eren på 2.993 cm3 er det fornemmeste eksempel. Testbilen 530d har motoren i sin efterhånden laveste ydelsesvariant, for mens Audi har bevaret en low-power udgave af sin V6 TDI med 218 hk, så er gamle dages sekscylindrede BMW 525d præcis det. Noget fra før i tiden. 530d har 265 hk og 630 Nm, hvilket selvfølgelig ikke er et match for Jaguar XF 30d med 300 hk og 700 Nm. På papiret ikke et match. Bag rattet siger min krop noget andet.

Jeg skal bare tænke på at røre speederen, og den store sedan er klar til at pulverisere en hel horde af lastbiler på motorvejen eller en flok turister i autocampere på landevejen. Den er i balance ved alle omdrejninger, og der er en vildskab i den måde motoren tager omdrejninger på, som V6’erne simpelthen ikke besidder. Balance kommer til udtryk ved, at ingen hårde lyde, dieselrallen eller vibrationer sætter ind, når jeg trykker motoren mod 4.-5.000 o/min. 630 Nm er 70 færre end i Jaguaren, jeg nævnte før, men den britiske motor arbejder i et klart smallere område; den tøver ved lave omdrejninger, buldrer så frem, mister energien på vej mod begrænseren. BMW-motoren har et højt niveau hele vejen, og det er både utrolig lækkert at mærke – og en velsignelse for hele komfortoplevelsen. Tænk på, at det her er den svageste sekscylindrede motor hos BMW. Vildt.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at jeg skal sende gearkassen en tanke. BMW har arbejdet med automatgearkassen med otte trin fra tyske ZF i snart 10 år, og ekspertisen er på alle måder at mærke. Træfsikkerheden for hvert eneste skift er lige i øjet, og om det er ved de pludselige og så-er-det-nu-overhalinger på landevejen eller i krybetempo i køtrafik, så er gearkassen perfekt. En mindre, firecylindret benzinmotor med turbo vil næppe være en helt så god partner for gearkassen som den silkebløde sekser.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1239265499755″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/08/TEST-BMW-530d-015.jpg[/image]


Så behagelig som nogen E-Klasse

Der er flere ligheder mellem en BMW 5-serie og en MB E-Klasse, end der har været på noget tidspunkt før i rivaliseringen. For 10 år siden var E-Klassen Der Komfortmeister, men også en bil med manglende resourcer på andet end de lige stræk. 5-serien var knivskarp, manglende til gengæld at få skruet mindst et par grader op for komforten. Virkelig forskellige biler, de to.

I dag kan du købe en E-Klasse for styretøjets fine tyngde, og du kan købe en 5-serie for den usædvanlige komfort. Og du får i hver af de to biler en fornem grad af balance, komfort og præcision. Efter en uge i 530d med M Sport-pakke er jeg overbevist om, at den har et styretøj med mindst den samme præcision som E-Klassens, dog med mere tyngde, som ved lav fart gør det til noget af en tung oplevelse. Mest ved lav fart.

Affjedringen er tæt på at være perfekt, og den overgår konkurrentens ellers fint tunede komfort på små, men vigtige områder. 5’eren reagerer på selv de skarpeste ujævnheder med et træk på skuldrene, og de forsvinder et eller andet sted langt fra kabinen.

Det her er ikke en 5-serie med hverken sørgelige 17″ fælge på dæk med høje sider eller 20″ uden noget til at absorbere stød, men meget passende 18″ fælge med 245/45-dæk, som altså virker til at gavne vejgreb, komfort og svingegenskaber. Da jeg første gang prøvede den nye 5-serie i 2016 i Portugal, var jeg ikke solgt, men halvanden uge med denne 530d (med mindre hjul) på hjemmevante veje har gjort meget for at ændre min holdning til det positive.

Prisen skræmmer ikke, før udstyret hældes i 530d

Jeg er tilbøjelig til at mene, at interiørdesignet i den nye 5-serie og i E-Klassen har så meget klasse og finesse, at de oser af luksus. Barokt design i E-Klassen, store flader og prangende lister og indlæg. 5-serien er mere stram, og materialekvaliteten er sublim. 5’eren vinder også point på iDrive-systemet, som bare er nemmere og langt mere funktionelt end det overbelastede og rodede COMAND-system i konkurrenten. iDrive lærer man at finde rundt i hurtigt og uden at blive sur, også selv om 5-serien er bevæbnet til tænderne med assistentsystemer, vejrudsigter, køreopsætninger – og indstillingsmuligheder for Harman/Kardon-lydanlægget, som jeg ikke har hørt mage til i lang tid. Anlægget er et af de punkter i den pakkede ekstraudstyrsliste på 9 sider, som jeg varmt kan anbefale (omkring 74.000 kr. inklusive det store navigationsanlæg).

765.800 kr. koster 530d uden ekstraudstyr, og beskatningsgrundlaget, det virkelig vigtige tal her, er 636.999 kr. Mens LED-forlygter, sportslæderrat og p-sensorer for og bag ser overdådigt ud, når det er standard på en Golf, så er det ikke mere, end hvad BMW lige kan slippe af sted med – udgaver på firmaleasing har dog også navigationssystem og metallak. Og udstyrsniveauet hos fx Jaguar er faktisk ringere endnu.

Det er dyrt at køre veludstyret 5-serie. M Sport-pakken med aerodynamikpakke, sportsophæng, M-læderrat og andet lækket? Lige over 100.000 kr. Head up-display cirka 23.000 kr., klimaanlæg med to zoner omkring 8.000 kr. Uden helt at vide, hvordan jeg ville være påvirket af en 530d uden store mængder ekstraudstyr, så har jeg en idé om, at det ville være positivt.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1074642689305″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/08/BMW-530d-44.jpeg[/image]

[google_table rows=”20″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”BMW 530D^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc374774266310″]MOTOR^R6, 2.993 cm3, diesel__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^265 hk ved 4.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^620 Nm ved 2.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__GEARKASSE^8-trins automatgear__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^5,7 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^250 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^22,2 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^118 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^494/187/148 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^298 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^530 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.715/2.000 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^225/55 R17 __GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING^765.800 kr. 5-serie fås fra 617.400 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__BESKN.GRUNDLAG, ERH.LEASING^636.999 kr. 5-serie fås fra 521.999 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT STANDARDUDSTYR^LED-forlygter, sædevarme foran, fartpilot, sportslæderrat__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT EKSTRAUDSTYR^M Sport-pakke 101.950 kr., Harman Kardon-lydanlæg 21.289 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__PÅ GADEN I DANMARK^Nu[/google_table]

9

KARAKTER

9.0 /10

Plus

  • Design, motor, gearkasse, betjening, affjedringskomfort, materiale- og samlekvalitet, pænt forbrug, højt sikkerhedsniveau, entydige og semisportslige køreegenskaber

Minus

  • Design, ikke så skarp som 5'eren var engang, meget af det fede og lækre koster ekstra
Tags: 530dblog om biler bmw 5Blog om biler BMW 5-serieblog om biler bmw 530dBMW 5bmw 5 beskatningsgrundlagbmw 5 firmabilBMW 5-seriebmw 5-serie firmabilBMW 530dbmw 530d firmabilstor BMW
Forrige artikel

Her er Hyundais nye SUV på brint

Næste artikel

Ny GTI fra Volkswagen fra 8.899 kr.

Relaterede Artikler

Qashqai kan stadig
Test

Qashqai kan stadig

16. november, 2021
Vælg Suzuki Swace og spar 20.000 kr. på Toyota Corolla
Test

Vælg Suzuki Swace og spar 20.000 kr. på Toyota Corolla

22. oktober, 2021
Formentor eHybrid – en fed pakke
Elektrisk

Formentor eHybrid – en fed pakke

24. september, 2021
Toyota C-HR i sportshabit
Test

Toyota C-HR i sportshabit

7. september, 2021
Compass er finere, men fin er ikke helt nok
Elektrisk

Compass er finere, men fin er ikke helt nok

26. august, 2021
Mustang Mach-E kan køre langt, men er for dyr
Elektrisk

Mustang Mach-E kan køre langt, men er for dyr

7. august, 2021
Næste artikel
Ny GTI fra Volkswagen fra 8.899 kr.

Ny GTI fra Volkswagen fra 8.899 kr.

Mest læste

  • BMW i4 kan blive din for 469.900 kr.

    BMW i4 kan blive din for 469.900 kr.

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • BMW M4 CSL – nyfortolkning af en legende

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Små og alligevel store – de bedste mikrobiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Luksusmærket Genesis fra Hyundai kommer til Europa i juni

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookie indstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2022 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2022 All rights reserved