C-Klasse All-Terrain klar til kamp om byens terræn

Hæv fjedrene og monter sorte rammer omkring kofangerne, skærmene og i bunden af dørene, og du står med en helt ny model: en stationcar der ligner en bil, som du kan køre i terræn med. Mange bilproducenter har gjort det, og flere og flere følger efter, men her i Danmark er vores forhold til de “terrængående” stationcars mere anstrengt end i mange andre lande – sikkert fordi de for det meste koster langt mere end almindelige stationcars, og de fleste så bare vælger en SUV. Derfor sælges modeller som VW Golf/Passat Allroad og Skoda Octavia/Superb Scout slet ikke i Danmark

Ærgerligt, for det er fede biler. Mere solide at se på og typisk en tand mere komfortable. Volvo V90 Cross Country og Audi A6 Allroad er fremragende eksempler på det, og nu regner vi med at kunne føje et ekstra medlem til flokken. Som konkurrent til de mindre modeller Audi A4 Allroad og Volvo V60 Cross Country kommer nu Mercedes-Benz anden All-Terrain-model – C-Klasse All-Terrain. Lillebror til E-Klasse All-Terrain og et alternativ til den almindelige C-Klasse stationcar eller SUV’en GLC.

https://www.biler.nu/ny-c-klasse-er-klassisk-men-ogsaa-topmoderne/

C All-Terrain er en C-Klasse stationcar, som har været en tur på træningslejr i skoven. De forskellige plastelementer i mat grå står i kontrast til karrosserifarven og beskytter mod (mindre) ridser. Det der ligner undervogns- og motorrumsbeskyttelse er dog kun til pynt – simuleret, som tyskerne selv skriver. Til gengæld er frihøjden øget med 4 cm, så C All-Terrain kan komme nemmere over kantstene eller lidt længere ud af skovvejen, men i modsætning til dens storebror, E All-Terrain, så er luftaffjedring og deraf følgende variabel frihøjde ikke en mulighed. Standard er passive støddæmpere med “komfortaffjedring”.

Firehjulstræk, 4Matic, er til gengæld standard, og C All-Terrain kommer med valget mellem en benzin- eller en dieselmotor. Der står ikke specifikt, hvilke motorvarianter, der er tale om, men begge er 2-liters motorer – og vi formoder, der bliver tale om C 300 og C 220 d eller C 300 d, hvor vi er over 200 hk.

Konkurrenterne, Audi A4 Allroad og Volvo V60 Cross Country, starter ved henholdsvis 520.000 kr. og 546.000 kr., men vi forventer, at C All-Terrain bliver noget dyrere.

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Seneste nyt
Mest læste
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ID-Range_bred2
Volkswagen styrker mærkets elektriske ID.-familie med nye priser og udstyrsvarianter
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
HondaeNY1-02083
e:NY1 er den hemmelige Honda
ExclusiveOnline

Nyheder og trends indenfor luksusbiler, ure, smykker, bolig og meget mere.