Blog om Biler har fået adgang til noget, de færreste kommer til – at sætte sig bag rattet af en bil, der endnu ikke er præsenteret. Ved et eksklusivt arrangement i Tyskland og Frankrig har vi prøvet fire stærkt camouflerede udgaver af den nye Opel Insignia, der først har verdenspremiere i foråret næste år. Opels flagskib bliver ikke bare større, lettere og langt mere spændende at køre, den får også helt nye motorer og et nyt navn
> Den nye Insignia kommer med benzinmotorer på 1,5 og 2 liter, diesel på 1,6 og 2 liter
> Vægttabet i forhold til den gamle Insignia bliver på op til 175 kg
> Opel sætter ind med nye matrix-LED-forlygter, justerbar undervogn og head-up-display
Jeg holder konstant øje med den sorte Insignia der ligger bag mig. Den er hele tiden i bakspejlet, men efter kortegen med fem biler er drejet ind på nogle smukt bakkede og snoede veje med mange hurtige skift fra højre til venstre, bliver den sorte Opel hele tiden mindre og mindre. Den kan simpelthen ikke følge med, og jeg kan godt forstå, at føreren har problemer, for jeg har også siddet bag det rat i den sorte Insignia på nogle lignende veje. Jeg følte, at jeg kæmpede en urimelig kamp, en kamp der ikke var særlig køn, og det var en kamp mod et stykke over 1.800 kilo bil, der havde svært ved at gøre noget særlig elegant eller glædesfremkaldende på de ellers så perfekte veje.
Den bil, jeg sidder i førersædet af nu, den bil som føreren af den sorte Insignia tydeligvis må på overarbejde for bare at få øje på langt fremme, er også en Insignia. Ikke som vi kender den, ikke endnu i hvert fald. Jeg er til eksklusiv testkørsel af den helt nye Insignia, den nye udgave af Opels flagskib, som vi først ser billeder af den 7. december, og som jeg ikke har den fjerneste idé om, hvordan ser ud. Jeg kører i den, men fra yderst til inderst er den pakket ind i forvirrende camouflage; på ydersiden de sort-hvide mønstre, der gør det umuligt for både kamera og øjne at afkode formen. Jeg kan godt se, den er lavere og lidt længere end den gamle, at grillen står mere lodret, men mere kan jeg ikke få ud af det. I kabinen er der tæpper over alle flader, selv instrumenterne er svære at aflæse. Jeg kan løfte nogle af tæpperne og se et instrumentbord og en midterkonsol, der er bygget helt anderledes op end i den gamle Insignia; vinklet mod føreren, vandrette i stedet for lodrette linjer, og det får mig til at tænke på designet i den sidste Opel Omega.
Den smider to fuldvoksne mænds vægt
Jeg ligger nummer tre i kortegen, bag en anden camoufleret Insignia. Eller rettere sagt Insignia Grand Sport. Det er det nye navn. Opel omdøber sin største bil, og mens jeg ikke tror at Grand Sport, der i øvrigt også bruges på en Corvette-model, vil få en betydning, fordi vi alle alligevel vil sige Insignia, kort og godt, så er efterfølgeren til den første Insignia fra 2008 så radikalt anderledes en bil at køre, at jeg godt kan forstå, Opel forsøger navnetricket.
For det første er den nye Insignia meget lettere end den gamle, som er en af de få håndgribelige informationer, jeg får under briefingen op til den fire timer lange køretur i mildest talt affolkede dele af Tyskland og Frankrig. Op til 175 kilo lettere, takket være en ny platform, som fik premiere med den nye Chevrolet Malibu i USA, det amerikanske svar på Insignia. Meget lettere karrosseri, lettere gearkasse, og så videre, og så videre. Men den er samtidig blevet 5,5 cm længere, 0,7 cm bredere og 2,9 cm lavere. En så stor vægtreduktion er mere end flot for en firmabil som Insignia. Reduktionen svinger fra model til model, og den 250 hk stærke Insignia Grand Sport med 2-liters turbomotor, firehjulstræk og ny automatgearkasse med otte trin (første gang Opel prøver så mange trin) jeg kører i, er 140 kilo lettere end den sorte forgænger, der ikke kan følge med.
Benzinmotoren er ny, automatgearkassen er ny, firehjulstrækket er nyt. Hele oplevelsen er ny. Hvor jeg kastede den sorte Insignia rundt og håbede på det bedste, spiller den tildækkede model ud med hjælpsomhed, glidende og uanstrengt opførsel. Jeg føler mig integreret i det hele i den nye, sidder bedre, og det er svært at fatte, hvor stor forskellen er. FlexRide, der er lig med adaptiv undervogn, firehjulstrækkets fordeling af moment, justerbar følsomhed i styretøjet og automatgearkassens opførsel, gør i Sport-mode den 250 hk stærke Insignia Grand Sport til en atlet i kurverne. Jeg kan rent faktisk mærke, hvordan kræfterne fordeles i firehjulstrækket for at give en sjovere køreoplevelse, og vi giver virkelig gas – ingeniørerne er vant til at køre til, og de holder sig ikke tilbage for min skyld.
2-liters motorens ydelse på 250 hk og et moment på 400 Nm er det samme som i den gamle Insignia, men i kroppen føles det som om, der er langt flere muskler i den nye. Det er kiloene, men det er også skiftet fra en forfærdelig sekstrins automatgearkasse, der kan kastrere enhver motor, til en moderne transmission med otte trin. Den trænger til nogle justeringer, bemærker ikke tidligt nok, jeg træder hårdt på speederen, men ellers er den, som den skal være: Hurtig, optræder i baggrunden, gearer umærkeligt op og ned.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc336843402914″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/10/Opel-Insignia-Grand-Sport-016.jpg[/image]
Mindre motor, færre hk og Nm
Opel ved med sikkerhed, at Insignia Grand Sport med 250 hk og firehjulstræk bliver så sjælden en gæst på de store virksomheders parkeringspladser rundt om i Europa, at de er nødt til at lade de tilrejsende motorjournalister prøve en variant, der er tættere på den almindelige firmabilists formåen. Jeg kan ikke prøve en diesel, desværre, men jeg kan da oplyse, at der kommer dieselmotorer med mellem 110 og 170 hk – jeg tror på en 1,6-liters med 110 og 136 hk og så en 2-liters med 170 hk.
Jeg skifter undervejs til en anden kortege. Stadig med fem biler, to indpakkede Insignia Grand Sport og tre Insignia af den gamle skole. Ikke at den ser gammel ud, slet ikke, for Opel havde styr på stregerne dengang i 2008. Nok om det, for i motorrummet på den ene af de camouflerede har jeg en helt ny 1,5-liters benzinmotor med turbo, 165 hk og 250 Nm. I den gamle Insignia ligger en større 1,6-liters motor, der med 170 hk og 280 Nm ved overboost faktisk har mere af det hele.
Som den ledende ingeniør Thorsten Kniesa senere fortæller mig, mens han energisk og alligevel udramatisk kaster bilen rundt, kurve efter kurve mellem to stop på turen, så er Opel klar til at forsvare, at den nye motor ikke er så kraftig. Opel går ‘right-sizing-vejen’, og fordi Insignia på den ene side har tabt 170 kilo i netop denne variant, så kan motoren være mindre og yde en anelse mindre – mens den også nok skal vise sig at være rarere ved pengepungen og miljøet, fordi den kører længere på literen. 1,5-liters motoren er i ren aluminium, og den sparer i sig selv hele 16 kilo i forhold til den gamle 1,6 Turbo.
I starten mærker jeg ikke en stor forskel på de to motorer, og det er faktisk også, hvad Thorsten Kniesa håbede, jeg ville sige. 1,6eren passer markant bedre i den gamle Insignia end 2-liters motoren. Mere harmonisk, ikke alarmerende meget svagere. 1,5eren er alligevel et skridt fremad, som den også bør være. Umiddelbart har den ikke mere trækkraft ved lave omdrejninger, men begynder nålen at gå forbi 3.000 o/min, videre mod 4.000 o/min, måske endda videre, så er der bare mere at komme efter i den nye motor. Den har selskab af en helt ny manuel gearkasse, udviklet til netop denne motor, og ganske udmærket er den da også, men jeg tænker ikke, den vil sætte standard i klassen.
Forhjulene kæmper ikke på et eneste tidspunkt med belastningen af 250 Nm, og styretøjet er selv i den FlexRide-frie udgave af Insignia Grand Sport et fint kompromis mellem det sportslige og det sikre, men der viser sig at være forskel mellem de to udgaver af 1,5 Turbo, jeg prøver, så den endelige opsætning er næppe på plads.
Der er spørgsmål, Thorsten Kniesa ikke vil svare på, og så er der nogle, han bare ignorerer. Hvad med hullet mellem 165 og 250 hk? – Han smiler bare. Er basisbenzinmotoren med 140 hk så også den nye 1,5-liters, eller bruger Opel den nye 1,4 fra Astra? Det bliver 1,5eren, for det ville være omsonst at integrere den mindre motor, når man allerede har en ny gearkasse og en ny motor i samme størrelse.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc900522078673″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/10/Opel-Insignia-Grand-Sport-034.jpg[/image]
Det sidste, der manglede
Et af de mest alarmerende problemer ved Insignia, da den kom frem i 2008, og især da den kom som stationcaren Sports Tourer senere, var de ubehøvlet ringe pladsforhold i forhold til bilens ydre mål. Bagagerum og bagsædeplads? Ikke i orden, og det siger Opels ansvarlige uden omsvøb og direkte ved arrangementet her. Bagagerummet i den nye hatchback, der senere følges op af en ny Sports Tourer og muligvis en sedan, må jeg ikke se, men bredden omkring forsæderne og især pladsen på bagsædet har endelig nået god klassestandard. Benpladsen ved bagsædet er ikke som i Skoda Superb, men, vil jeg umiddelbart tro, som i Ford Mondeo.
Opel vil sætte standarden for udstyr i klassen, og det er en udtalelse, der indtil videre ikke koster noget, for jeg får stort set intet at vide om udstyret, hverken når det kommer til sikkerhed eller komfort. Jeg kan se semi-digital instrumentering og et rigtigt head-up-display, vist i selve forruden, men ellers er alt dækket til. Jeg får dog lov at komme med på en tur i aftenmørket for at prøve de nye IntelliLux matrix-LED-forlygter med 32 dioder mod 16 i Astra. Lysstyrken er i sig selv imponerende, og overgangene mellem biler og udtoning, når der kommer modkørende, er fremragende, men ikke overraskende, for Opel har i mange år fokuseret på forlygtersystemer.
Med mange færre kilo at slæbe rundt på, mere præcise og ligefrem spændende køreegenskaber og det der tydeligvis bliver en mere elegant og lækker kabine med langt bedre pladsforhold, adresserer Opel mange af de problemer, der var med den gamle Insignia. Den nye Insignia Grand Sport skal være skarp på alle punkter, for den står ikke blot overfor konkurrenter som Volkswagen Passat, Skoda Superb og Ford Mondeo. Den skal i en helt anden grad end i 2008 også holde Opels fane højt i forhold til premium-modeller som Audi A4 og Mercedes-Benz C-Klasse. Som bil tror jeg, at den nye Insignia vil have styrken til det, men derfra er det op til firmabilisterne i Danmark og resten af Europa at bestemme, om den er god nok.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc151454565529″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/10/Opel-Insignia-Grand-Sport-032.jpg[/image]
