En Kia med et sportsligt design, men uden nødvendigvis at få en stor (dyr) motor med i købet? Så skal du vælge de nye GT-Line-modeller – den første mulighed er Cee’d GT-Line i kombination med den første trecylindrede turbomotor. Vi tester stationcarudgaven Cee’d SW 1,0 T-GDI GT-Line med 120 hk. Design og udstyr gør den interessant, men sikkerhedsudstyr og infotainment er slet ikke på højde med nyere konkurrenters
> GT-Line fås lige nu til Cee’d og den nye Sportage, vil også kunne fås til den nye Optima
> Cee’d GT-Line fås i Danmark med to motorer – benzin med 120 hk og diesel med 136 hk
> Priserne starter ved 246.105 kr. for en tredørs, som stationcar ved 273.443 kr.
Audi har S Line, BMW har M Sportspakke og Mercedes-Benz har AMG Line. Styling og udstyr som får bilerne til at ligne de meget dyrere og meget mere potente topmodeller. Mærker i de lavere prisklasser, som Opel, Peugeot og Ford, har også den slags sportslige designopgraderinger på programmet (i den rækkefølge: OPC Line, GT Line og Sport/Titanium X), men leder du efter dem i prislisterne, går du næsten altid forgæves – det bliver bare for dyrt, så bad luck for dig, hvis du vil have alufælge, skørter, sportsrat og hvad der ellers hører til den store opgradering af både interiør og eksteriør. Hos Volkswagen er man langt om længe begyndt at rulle sportslige R-Line-pakker ud til Golf, Passat og Tiguan, men der er et prisskilt på de fleste modeller, der mere skræmmer væk end lokker til.
Kia er også i fuld gang med at rulle sportslige pakker ud på flere modeller, og i forhold til konkurrenterne kommer bilerne med GT-Line rent faktisk til Danmark i stor stil – og den omfattende sportslige designpakke koster ikke en voldsom merpris på den faceliftede Cee’d. Derfor har du måske allerede set flere Cee’d på din vej med nogle meget markante diodelygter og store fælge. Det er med 95 procent sikkerhed ikke den spurtstærke topmodel GT med 204 hk, men en Cee’d GT-Line med næsten samme kendetegn.
Cee’d GT-Line er langt fra 204 hk, men det sådan set også formålet. Sportsligt design, men ikke en stor og dyr motor, er noget der også i Danmark vil tiltrække rigtig mange købere, så til den dynamiske opgradering af karrosseri og interiør tilbyder Kia enten den gamle traver af en 1,6-liters CRDi-dieselmotor med 136 hk eller en helt ny trecylindret benzinmotor med turbo, en lille maskine på 998 cm3 med 120 hk. Det er den trecylindrede, 1,0 T-GDI, vi har fat i til denne test, pakket ned i en stationcar (SW). GT-Line fås i alle de karrosserier, Kia laver Cee’d i, så du kan også vælge den tredørs Pro_Cee’d eller en hatchback med fem døre.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc964428278467″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/04/TEST-Kia-Ceed-10-T-GDI-004.jpg[/image]
Hvor meget ekstra koster GT-Line, og er det andet end fælge og diodelygter?
Det kommer lidt an på, hvor du starter. Cee’d SW 1,0 T-GDI GT-Line koster 273.443 kr., og hvis sammenligningen går på en Cee’d Premium med samme motor, så er der ingen merpris. Prisen er identisk. Premium er den bedst udstyrede Cee’d, men mere udstyr end GT-Line har den stort set ikke. En mere gennemsnitlig Cee’d SW 1,0 T-GDI, med det ikke helt mundrette navn Style Plus Clim, koster 251.085 kr., så man kan argumentere for, at merprisen for GT-Line er ca. 23.000 kr.
Men GT-Line har også en del udstyr, der ikke kun opgraderer designet, som Style Plus Clim ikke forkæler sine passagerer med: El-ruder i bagdørene, p-sensorer bagtil, virtuelt speedometer, el-klapbare sidespejle, el-justerbar lændestøtte i begge forsæder og lyssensor, så du ikke skal tænke på, om du husker at tænde baglygterne, når det bliver mørkt. Så GT-Line er med andre ord ikke en pakke, der kan kaldes dyr.
Og listen er lang, når man skal remse op, hvad det er, der gør GT-Line til GT-Line. 17″ alufælge med 225/45-dæk, LED-baglygter, grill med pianolak, de opsigtsvækkende LED-kørelys med fire ‘isterninger’ i hver side af forkofangeren, unikke kofangere med skørter og diffuser bagtil, dobbelt udstødning – og i kabinen sportssæder, alupedaler, sort stof i loft og på dørene og et rat med lyse syninger. Desværre holder Cee’d GT det lækre og flotte sportsrat for sig selv, og en touchscreen i midterkonsollen er kun en mulighed, hvis du bestiller navigation til 9.819 kr. – ikke dyrt, men i Golf-klassen er en gammeldags radio med gammeldags display … gammeldags.
Cee’d SW GT-Line er virkelig peppet op, så designet spiller på en helt anden måde end for standardbilen, så det er faktisk rigtig smart og attraktivt, det Kia har gang i med GT-Line.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc952773803423″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/04/TEST-Kia-Ceed-10-T-GDI-GT-Line-006.jpg[/image]
Kan den trecylindrede motor fyre op under det dynamiske design?
Markedet er ved at blive oversvømmet af trecylindrede turbomotorer. De kan se ens ud på papiret, de små motorer, forskellen er i virkeligheden bare rigtig, rigtig stor. En trecylindret BMW-motor på 1,5 liter kan ikke sammenlignes med en 0,9-liters Renault-motor, og ikke alle forsøg på at være med på den trecylindrede bølge er en øjeblikkelig succes.
Den nye T-GDI-motor, udviklet internt til brug i Hyundais og Kias voksende modelprogram, er et forsøg der lander som et godt første forsøg, men ikke et der er frit for anmærkninger. I Cee’d SW kræver motoren i hvert fald finesse på både kobling og speeder. Den er følsom, for at sige det mildt. Men det ikke kun koblingen, for motoren virker dvask, indtil den tager pludseligt og hårdt fat over et par tusinde omdrejninger. 171 Nm er et klart mere splejset moment, end det du får med en trecylindret motor i Peugeot 308 og Volkswagen Golf, hvor vi er over 200 Nm. Motoren tager revanche, når den først er i gang, og den er både harmonisk og rigeligt kraftfuld til den mellemstore stationcar, når først man er oppe i fart. Gearskiftet er præcist, næsten lækkert at arbejde med.
Tre cylindre og GT-Line er tilføjelser fra sidste års facelift, og Kia ændrede samtidig lidt på køreegenskaberne i den slovakisk producerede Cee’d. Affjedringen klarer sig godt på danske veje, og selv med 17″ fælge er der en helt udmærket komfort – som du kan regne sammen med gode pladsforhold (på bagsædet meget bedre end i Peugeot 308, Renault Megane, Mazda 3) og få resultatet ‘rigtig fornuftig og ret komfortabel familiebil’. Kia har i sine helt nye biler, fx Sportage, fået rigtig godt styr på styretøjet, men her i Cee’d er det stadig lidt underligt. Bilen retter ikke helt op af sig selv efter et sving, selve styretøjet er tungt og lidt for trægt.
Styretøjet er ikke eneste tegn på, at Cee’d er ved at være en af de ældre i klassen. Infotainmentsystem med en touchscreen er ikke gennemgående standardudstyr i klassen, og det er hvad, så kun et lille minus til Cee’d for det, men mængden af sikkerhedsudstyr, standard eller tilkøb, er større hos langt de fleste konkurrenter. Sporskifteassistent, skiltegenkendelse og blind vinkel-assistent med advarsel for biler der kommer fra siden, når du bakker, findes på ekstraudstyrslisten til samlet ca. 20.000 kr. – men udelukkende til Cee’d Premium.
[google_table rows=”13″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”KIA CEED SW 1,0 T-GDI 120 GT-LINE^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc606473312865″]MOTOR^R3, 998 cm3, turbo__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^120 hk ved 6.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^171 Nm ved 1.500 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^11,4 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^187 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^19,2 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^120 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^451/178/149 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^265 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^528-1.642 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.254/1.200 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^225/45R17__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (3.880 KR.)^273.443 kr. Ceed SW fås fra 202.543 kr.[/google_table]
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc795148453417″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/04/TEST-Kia-Ceed-10-T-GDI-001.jpg[/image]