Civic Type R: den har så meget at have det i

Morten Brunsgaard Bek
25. februar, 2017
i Test
Civic Type R: den har så meget at have det i
95
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Tegneseriefigur. Rallybil. Hysterisk. Hvis du færdes i den nye Honda Civic Type R, skal du altid stå klar med en forklaring på, hvorfor den japanske superhatchback har flere luftindtag end en Lamborghini og større hækvinge end en rallybil. Forklaringen er kort: det er fordi, Civic Type R har noget at have det i. Ydelsen er ikke bare steget fra 201 hk i forgængeren til turbopumpede 310 hk, det er bilens vanvittige og afhængighedsskabende opførsel også  

> Den dyreste Civic nogensinde – fra 590.000 kr.
> For første gang bruger Honda turbo i en bil til Europa
> R+-knappen skruer ekstra meget op for responsen og vanviddet

”Må vi spørge dig om noget? Er det din blå Honda Civic Type R, der holder ude i p-kælderen? Er det en banebil?” Jeg møder tilfældigt det unge par ved udgangen fra p-kælderen i Storcenter Nord i Aarhus, og jeg undrer mig ikke over deres spørgsmål. Den nye Civic Type R ligner det uægte barn af en rallybil og noget fra det japanske undergrundsmiljø, der er trillet i pit det forkerte sted, langt fra banen og tæt på storcentrets intetanende kunder. Jeg er ikke drejet forkert. Den længe ventede Type R er lavet til gaden, og det inkluderer uundgåelige ærinder i et storcenter, men i bilen er du aldrig i tvivl om, at ligger der en racerbane eller en skovvej på din vej, så kan du roligt gå til angreb. Du vil blive belønnet.

Hvis Civic Type R kun havde høj værdi på en bane, så ville det næsten tegneserieagtige design, der nærmer sig en karikatur på hvordan man tegner en bil, være spildt. Før jeg for første gang satte mig bag rattet og på plads i sportssæderne betrukket i Alcantara, som ligner noget Recaro har skabt, kunne jeg ikke slippe tanken om, at de ordentlige japanere prøver at gøre mig til grin; en hækspoiler, der kan bruges som meget højt strygebræt, vilde køleribber ved skærmene og et helt overdrevet frontskørt, dybere end på mange sportsvogne.

Hvor er min gamle Type R?

En af mine drømme er at købe en Civic Type R, et uspoleret eksemplar fra 2009 med Championship White-pakken. Hvide fælge og mekanisk spærredifferentiale, en rå og helt sikkert lettere anstrengende bil, der altid skulle køres op i omdrejninger og med hårdhed. Gør man det, synger sugemotoren, og 201 hk virker som alt andet end realistisk ydelse, Honda bare har fundet på, fordi en journalist absolut skulle spørge. Den gamle Civic Type R er tidsløs i designet, mindre vulgær end den nye, og så er den en absolut prøvelse på ture, der ikke går via krogede landeveje – i byen, på motorvejen. Affjedring uden nåde og næsten intet moment i motoren i bytrafik, gearing og støjniveau anstrengende på motorvejen. Er der noget at sige til, jeg elsker den Type R?

Jeg havde ikke fantasi til at tro, at Honda havde bevaret det fantastiske ved den generation af Civic Type R og gjort den endnu vildere, for jeg synes ikke, Honda har haft en heldig hånd med køreegenskaber og styretøj de seneste fem år, og intet sted ville en tam køreoplevelse gøre mig grædefærdig, fortvivlet som i ikonet Civic Type R. Så ville jeg få en underlig fornemmelse af, at jeg skulle gemme mig for folks spørgsmål, fordi den bare lover alle for meget.

Hold nu op, jeg tog fejl. Ikke fordi jeg på nogen måde kan måle effekten af alle de påklistrede elementer til luftstrømme og downforce, det ville kræve en helt strippet Type R at sammenligne med, men udelukkende fordi Type R lever op til, ja rent faktisk overgår, sit vilde og vanvittige udseende.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc390653361459″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/10/IMG_9137.jpg[/image]       [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc346629433746″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/10/IMG_9100.jpg[/image]

Skal man have nyrebælte på?

”Man skal vel have nyrebælte på, hvis man vil overleve turen i sådan en?” Endnu et spørgsmål, et der dukker op på havnen i Grenaa, da jeg har fundet en plads i den nedgående sols stråler til den blå superhatchback. Tyve minutter senere har jeg forklaret, at godt nok har Honda valgt en dækprofil på 235/35 på 19”, men Honda har også ændret filosofi, siden de sidst lavede en Civic Type R. En adaptiv undervogn (ADS – Adaptive Damper System) er rykket ind med regulerbare støddæmpere, og løsningen giver en stor spændvidde mellem standarddæmpningen og den stramme version, der serveres ved et tryk på den prominent placerede R+-knap. Vælg standard, hvor instrumenteringen lyser med hvid, og speederresponsen kun er rigtig hurtig, og du kan køre fra København til Aalborg uden at bruge hverken nyrebælte eller bandeord. Den rene affjedringskomfort er ikke helt på Seat Leon Cupra-niveau, men en vigtig tak bedre end i Ford Focus ST.

Vælg R+, mens du glider uforstyrret hen ad en landevej. Hjertet i Civic Type R banker hurtigere, bilens puls stiger. En ekstra stramhed kommer over bilen, primært gennem affjedringen og motorens høje alarmberedskab. Det røde instrumentlys og det centrale display med udpensling af turbotryk, speederstilling og G-kraftmåler opfordrer til at være et svin med både omdrejninger, gearskift og svinghastigheder.

Selv kedelige sving bliver forvandlet til en intens og ustyrligt sjov jagt på en køreoplevelse. Jeg kan ikke huske en Honda, der har ladet sig styre og placere så uhyrligt præcist, og det er kun et spørgsmål om en lille smule fantasi, før jeg opfatter mig selv som en rallykører, der snart er klar til de store løb i en svensk skov. Det er bare en fantasi, men Type R giver selvtillid og ekstrem fornøjelse bag rattet. Sammenligningen med Focus ST falder mig ind, for i begge biler er styringen virkelig skarp, hurtig og præcis. Type R har bare endnu bedre vejrgreb og, når undervognen nyder godt af R+-funktionen, en næsten uhyggelig mangel på krængning og understyring.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1263913918727″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/10/IMG_9280.jpg[/image]         [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1270694171145″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/10/IMG_9101.jpg[/image]

Motoren er som et stykke af paradis

At begribe, hvordan Honda med sit første forsøg på en turbomotor på europæisk grund har kunnet tøjle 2-liters maskinens 310 hk og 400 Nm uden fuldstændig at pulverisere fordækkene og banke hjulophængene, er svært. Den stærkeste forhjulstrækker på markedet griber til et spærredifferentiale, men alligevel forventer jeg, at rattet danser fra side til side, når der lukkes rigtig op for benzintilførslen. Det gør det ikke. Type R kan spinde med hjulene langt op i 3. gear, men rattet ligger roligt i hænderne. En bil der ligger limet til vejen, en bil der styrer over al forventning, en bil med en fuldstændig vidunderlig motor.

Turbo og Honda, så godt som det samme som turbo og Lamborghini. Uundgåeligt for begge parter, allerede nu løst til perfektion af Honda. Den 2 liter store maskine skal bruge hele 2.500 o/min for at nå de maksimale 400 Nm, som holder til 4.500 o/min, og måske derfor er motoren ikke hysterisk fra lave omdrejninger. Men de 310 hk ved 6.500 o/min giver en hysterisk lyst til omdrejninger, og jeg kan kun springe i med arme og ben. Lysdioder farer op foran mig, da jeg er tæt på begrænseren. Turen derop er hysterisk, fantastisk, ekstraordinær, det klassiske VTEC-system, heldigvis ikke smidt ud trods turboladning, giver bare mere og mere power, når omdrejningerne rammer 4.500. Du bliver fikseret på at tøjle kræfterne, og du føler dig som en rallykører, der afstemmer omdrejninger, de korte gearskift, hurtige nedbremsninger og den perfekte linje gennem hvert et sving. 310 hk er der som minimum i denne vidunderlige maskine.

Jeg tog Civic Type R under kærlig behandling i testugen. Den behandlede mig lige så kærligt ved at give mig 10 km/l. Det var aldrig gået i forgængeren, så turbo er ikke altid den direkte vej til overforbrug.

Prisen kan ikke røre mig

590.000 kr. Så vidt jeg husker, sluttede den gamle Type R af på en pris i omegnen af 450.000 kr. Omkostningerne ved at gå en klasse op til over 300 hk, hvor Volkswagen Golf R og andre superhatchbacks styrer slaget, er ikke billigt. De eneste ting, der irriterede mig over en hel uge, er irriterende, men jeg ville leve med dem: når det er mørkt, spejler en eller flere skærme sig i den flade forrude, så det ser ud som om, man kører med et stort mælkehvidt og udvisket head up-display foran sig. Og Type R har ikke head up-display. I samme boldgade er LED-forlygterne et halvgjort stykke arbejde. Kun nærlyset er LED, mens fjernlyset er klassisk halogen. Lyset er kridhvidt og stærkt i bunden, gult og svagt i toppen og det korte stykke, fjernlyset rækker, og det er opskriften på meget forvirrede øjne i natten.

Honda har strikket en GT-pakke sammen til meget, meget rimelige 30.000 kr. med navigationssystem, p-sensorer for og bag, aut. klimaanlæg og en masse ekstra sikkerhedsudstyr er Type R den første Civic, der flyver over 600.000 kr., men Honda kan med al ret kræve den slags penge for så stor en teknisk og dynamisk triumf.

[google_table rows=”13″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”HONDA CIVIC TYPE R GT PACK^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc175760370169″]MOTOR^R4, 1.996 cm3, turbo__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^310 hk ved 6.500 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^400 Nm ved 2.500 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^5,7 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^270 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^13,7 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^170 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^439/188/147 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^259 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^498-1.427 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.461/0 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^235/35R19__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (3.780 KR.)^620.000 kr. Civic Type R fås fra 590.000 kr.[/google_table]

9

KARAKTER

9.0 /10

Plus

  • Motor, styretøj, gearkasse, lyd, sæder, udstyr, osv.

Minus

  • Forlygter, reflektion i forrude, affjedring på visse underlag
Tags: hatchbackHondaHonda CivicHonda Civic Type Rhot hatchJapansportsvognturboturbomotorVTEC
Forrige artikel

Danmarks fem billigste firehjulstrækkere

Næste artikel

Seks fede biler fra LA Motor Show – og tre ufede

Relaterede Artikler

Qashqai kan stadig
Test

Qashqai kan stadig

16. november, 2021
Vælg Suzuki Swace og spar 20.000 kr. på Toyota Corolla
Test

Vælg Suzuki Swace og spar 20.000 kr. på Toyota Corolla

22. oktober, 2021
Formentor eHybrid – en fed pakke
Elektrisk

Formentor eHybrid – en fed pakke

24. september, 2021
Toyota C-HR i sportshabit
Test

Toyota C-HR i sportshabit

7. september, 2021
Compass er finere, men fin er ikke helt nok
Elektrisk

Compass er finere, men fin er ikke helt nok

26. august, 2021
Mustang Mach-E kan køre langt, men er for dyr
Elektrisk

Mustang Mach-E kan køre langt, men er for dyr

7. august, 2021
Næste artikel
Seks fede biler fra LA Motor Show – og tre ufede

Seks fede biler fra LA Motor Show – og tre ufede

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved