Den helt nye BMW i5: Nedtællingen er i gang

Den første generation af BMW 5-serie Sedan kom på markedet i 1972. Gennem 50 år og syv modelgenerationer har 5-serien etableret sig som en succesrig business-sedan takket være den umiskendelige balance mellem sportslig køreglæde og langdistancekomfort. Siden 1972 og indtil begyndelsen af 2023 er der produceret mere end ti millioner eksemplarer af BMW 5-serien.

Den helt nye BMW 5-serie Sedan vil blive produceret på BMW Group Plant Dingolfing. Fabrikken i Bayern, Tyskland, er virksomhedens største produktionsanlæg i Europa, hvor der er rullet nye biler ud siden 1973. I dag producerer fabrikken udover 5-serien bl.a. også 7-serien, 8-serien og BMW iX.

Kamuflerede prototyper på tur
Fabrikken har allerede produceret en række BMW i5 Sedan, der er blevet brugt som prototyper til forskellige testformål. Det seneste år er flere af dem blevet testet under krævende forhold – lige fra foden af Alperne op til polarcirklen. I denne testfase har der været fokus på drivlinjen og undervognen samt den termiske styring af højspændingsbatteriet i vinterlige miljøer. Køreegenskaberne er naturligvis også sat på prøve for at optimere den arketypiske balance mellem kraft, stabilitet og dynamik, som BMW er så kendt for.

BMW Groups eget testcenter i Arjeplog i Nordsverige er en perfekt arena til at teste og finjustere nye modeller, inden de går i serieproduktion. Således blev det også et naturligt mål sidste år for en række kamuflerede prototyper med en meget speciel indpakning med ekstra monteret plastik på karosseriet og provisoriske for- og baglygter.

Bilerne kørte i fem dage fra foden af alperne i Bayern – via Danmark – til kanten af polarcirklen i Lapland i Sverige. De omkring 3.000 kilometer på landeveje og motorveje gav også nyttige erfaringer til optimering af opladning under lange afstande.

Nedtællingen er i gang
Nedtællingen til premieren på den helt nye BMW i5 Sedan kører i overhalingssporet. Flere detaljer vil blive afsløret, inden klædet endeligt trækkes af om nogle måneder. BMW Group har allerede meldt ud, at der kommer en model med bogstavet M i betegnelsen – og at BMW i5 Touring kommer på vejene næste år.

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Seneste nyt
Mest læste
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ID-Range_bred2
Volkswagen styrker mærkets elektriske ID.-familie med nye priser og udstyrsvarianter
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
HondaeNY1-02083
e:NY1 er den hemmelige Honda
ExclusiveOnline

Nyheder og trends indenfor luksusbiler, ure, smykker, bolig og meget mere.