Den nye MG5 Electric: MG’s første komplet eldrevne stationcar

Den nye MG5 Electric er et udtryk for MGs mission om at gøre elektrisk mobilitet tilgængelig for bilister med et ungt sind, der er klar til en elektrisk livsstil. MG appellerer til et bredt publikum ved at tilbyde smarte, praktiske, sikre og teknologisk avancerede biler i forskellige segmenter til forskellige behov. Den aktuelle udvikling i elbilsegmentet viser tydeligt, at mange nye elbilmodeller lanceres i den dyrere premium klasse. Og samtidig er der en stigende efterspørgsel efter komplet eldrevne familiebiler, der er til at betale for de fleste. Den nye MG5 Electric er den perfekte løsning.

Matt Lei, som er CEO hos MG Motor Europe: “Med den nye MG5 Electric introducerer vi næste generations batteridrevne elbil, som opfylder kravene hos selv de mest krævende europæiske bilister. Det gælder fx en attraktiv rækkevidde, mulighed for lynopladning, avanceret sikkerhedsudstyr og en fornuftig prissætning.”

En enestående pakke
MG5 Electric er Danmarks første komplet eldrevne stationcar. Den har alt, hvad du forventer af en stationcar i C-segmentet, når det gælder praktiske egenskaber og funktionalitet. Med en længde på 4.600 mm, en bredde 1.818 mm og en højde på 1.543 mm byder denne stationcar på en rummelig kabine med plads til hele familien og med ikke mindre end 27 opbevaringsrum fordelt forrest og bagest i kabinen. Samtidig byder MG5 Electric på stor anvendelighed takket være det store bagagerum på 479 l, som kan udvides til 1.367 l, når bagsæderne (60/40) lægges ned.

MG5 Electrics praktiske og funktionelle karakter suppleres af en maksimal anhængervægt på 500 kg, et maksimalt kuglehovedtryk på 50 kg og en taglast på 75 kg. Derfor er bilen velegnet til fx montering af en cykelholder eller en tagboks.

Fra markedslanceringen er MG5 Electric tilgængelig med et 61,1 kWh-batteri (Long Range) og en betryggende rækkevidde op til 400 km (WLTP). Forhjulene trækkes af en elmotor med en ydelse på 156 hk (115 kW) og et drejningsmoment på 280 Nm.

Den leverer attraktive præstationer og en tophastighed på 185 km/h. Desuden har den 3-faset AC-opladning med op til 11 kW. Og desuden kan den DC-lynoplade med op til 87 kW, så batteriet kan oplades fra  5 % til 80 % på bare 40 min.

Comfort og Luxury
Den nye MG5 Electric tilbydes i fire forskellige karrosserifarver (Dover White, Pebble Black, Diamond Red og Medal Silver) og to udstyrsvarianter: Comfort og Luxury.

Comfort-versionen har et omfattende standardudstyr inklusive aircondition med PM2.5-luftfilter, LED-forlygter og -baglygter, opvarmede forsæder, parkeringshjælp, 7” digital instrumentenhed, læderbetrukket multifunktionsrat, 16” aluminiumsfælge, nøglefri adgang og meget mere. Et højt sikkerhedsniveau med ni avancerede førerassistentsystemer (ADAS) er også standardudstyr – samlet under betegnelsen MG Pilot. Denne sikkerhedspakke indeholder bl.a. adaptiv fartpilot, frontassistent til undgåelse af kollisioner inklusive automatisk nødopbremsning, vognbaneassistent og køassistent.

Luxury-versionen kombinerer alt udstyret fra Comfort-versionen med features som klimaanlæg, 360 graders parkeringskamera, bakspejl med automatisk nedblænding, elektrisk indstilleligt førersæde med lændestøtte, indtræk i kunstlæder og 17” aluminiumsfælge.

MG iSMART Lite
Foruden alt det ovennævnte udstyr har den nye MG5 Electric også MG iSMART Lite-systemet som standardudstyr. Dette nyudviklede opkoblingssystem med 10,25” touchskærm omfatter mange funktioner inklusive navigation, Apple CarPlayTM, Android AutoTM, Bluetooth, fire USB-porte, DAB+ og mulighed for fjernbetjening af forskellige funktioner via en smartphoneapp.

Vehicle-to-load
Ligesom den faceliftede MG ZS EV og MG Marvel R Electric er MG5 Electric også udstyret med et meget nyttigt Vehicle-to-Load-system (V2L) som standard. Det gør det muligt at bruge bilens batteri som strømforsyning til et eksternt elektrisk system. V2L-systemet omfatter et ladekabel med et Type 2-stik, som passer til bilens ladestik, og i den anden ende har det et almindeligt husholdningsstik.

V2L-systemet har en maksimal kapacitet på 2.200 W, og det er især nyttigt i situationer, hvor du ikke har adgang til strømforsyning fra en stikdåse. Du kan tilslutte alle typer elektriske enheder, der så oplades af batteriet i MG5 Electric – det gælder fx en luftpumpe, en elkedel, en køleboks, en elcykel, en bærbar computer, et elektrisk løbehjul osv. Du kan endda oplade en anden elbil, hvis du fx vil hjælpe en elbilfører, som risikerer at strande med et tomt batteri.

Vækst og ambitioner
Den nye MG5 Electric kommer ud i MG Brand Stores i marts og bliver den fjerde model i modelprogrammet sammen med MG EHS Plug-in Hybrid, den faceliftede MG ZS EV og MG Marvel R Electric.

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Seneste nyt
Mest læste
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ID-Range_bred2
Volkswagen styrker mærkets elektriske ID.-familie med nye priser og udstyrsvarianter
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
HondaeNY1-02083
e:NY1 er den hemmelige Honda
ExclusiveOnline

Nyheder og trends indenfor luksusbiler, ure, smykker, bolig og meget mere.