Den nye Toyota GR 86 kommer til Danmark – og hurra for det

Det er altid en trist historie, når de sjove biler forsvinder. Det var en trist nyhed, da Subaru præsenterede den nye udgave af sportsvognen BRZ tilbage i november 2020 – og samtidig gjorde det klart, at den lille baghjulstrækker slet ikke kommer til Europa.

Kunne samme skæbne overgå den meget nært beslægtede søstermodel GT 86 fra Toyota? Det kunne være gået sådan, men med verdenspremieren på den nye GR 86 kommer også den gode nyhed, at vi i Europa kan glæde os til at køre (og købe) den nye udgave. GR 86? GT 86-navnet hører den gamle model til, for de sportslige biler fra Toyota er nu i stalden hos racerafdelingen Gazoo Racing (GR), og GR GT 86 ville egentlig også bare lyde dumt.

https://www.biler.nu/de-lette-sportsvogne-fra-subaru-og-toyota-klar-i-2-generation/

Som to dråber vand

Toyota GR 86 og Subaru BRZ ligner også i den nye generation hinanden som to dråber vand. Minimale forskelle er der mellem de to, og du kan se dem på billedet med den røde og den blå bil (hint: det er GR 86 til venstre, BRZ til højre). Toyota’en har en større og højere grill, hvor bunden er bredere end toppen, mens BRZ har en grill med mere bredde i bunden, og så er aftegningen omkring luftindtagene i siden af kofangerne anderledes. Ser du dem bagfra, er der faktisk ikke rigtig en forskel.

I Europa kan vi være ligeglade, for vi skal jo kun se på den ene af de to. Og vi kan være glade for, at den lette sportsvogn (køreklar vægt 1.270 kilo) denne gang har en større og markant kraftigere motor. 2-liters boxermotoren, som Subaru har skudt ind i projektet, er erstattet af en anden Subaru-motor. Med 2,4 liters slagvolumen, cirka 230 hk og, ikke mindst, 250 Nm mod tidligere 205 Nm, som leveres fra 3.700 o/min (6.400 o/min for den gamle), bliver der mere overskud og mere sjov – noget som mange har kritiseret den gamle model for at mangle.

Yderligere detaljer omkring den nye GR 86 får vi først senere på året, men vi kan regne med at se den nye sportsvogn inden udgangen af 2021. Hurra for at Toyota igen bringer den lille baghjulstrækker til Europa!

https://www.biler.nu/aarets-sjoveste-bil-toyota-gr-yaris/

Mest læste:

Hyundai-ioniq-5-n-exterior-01_jpg
Hyundai er nu klar med priser på IONIQ 5 N med 650 hk og en topfart på 260 km/t
Hyundai har annonceret priserne for den nye IONIQ 5 N, en elektrisk bil med op til 650 hk og en topfart...
56_skoda_superb_combi_c68723e2
Danske priser på ny Skoda Superb
Den nye Škoda Superb, som er annonceret til at have danmarkspremiere den sidste weekend i maj, starter...
Audi Q6 e-tron quattro
Nerd alert – Audi Q6 er en teknisk tour de force
Vi tager et deep dive i de tekniske landevindinger bag Audis nye elektriske SUV Q6. Modellen er ikke...
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
Med 329 point har Renault Scenic E-Tech electric netop vundet titlen The Car of the Year 2024. Resultatet...

Læs også: