Mens du nyder at sidde højt og elsker at virke tjekket i din højbenede bil, så lider bilproducenterne under den stærkt voksende trend med SUV-modeller – de bruger mere brændstof og udleder mere CO2 end traditionelle og lavere modeller, og det gør det svært at leve op til EU-grænseværdierne. Bøder er den direkte konsekvens, og det kan i sidste ende betyde prisstigninger på alle biler
> En SUV har dårligere aerodynamiske egenskaber
> SUV-modellerne vejer stort set altid mere end de traditionelle modeller
> Det er markant dyrere at vælge SUV i stedet for fx en helt tilsvarende stationcar
SUV-modellerne er det bedste, der er sket for bilproducenterne i lang tid – de stormer frem på markedet, de koster en del til en hel del mere end de mere traditionelle modeller, de næsten altid er baseret på, og sidst, men ikke mindst, kan de i fremtiden vise sig at være det bedste våben for mainstream-fabrikanter som Hyundai og Ford mod de mere og mere dominerende tyske prestigemærker som Audi.
Men der er en sort bagside til medaljen. Jo mere succesrig en producent er med især mellemstore og store SUV-modeller, jo hårdere bliver det at opfylde de strenge regler for emission, som allerede tager kvælertag på mange mærker. Hvorfor? Fordi en SUV er højere end en hatchback eller stationcar, og den som regel også er noget tungere – forringet aerodynamik og ekstra kilo trykker gevaldigt på både brændstofforbrug og CO2-tallet, og det koster ikke kun på din pengepung som SUV-ejer, men også på fabrikanternes pengetanke.
I 2021 skal flådegennemsnittet for en fabrikant, der sælger biler i EU, være på 95 gram per kilometer. Gennemsnittet af flåden betyder, at man altså godt kan være BMW og producere en X6 M – den udleder 258 gram CO2 per kilometer – fordi tyskerne så også producerer en 116d ED Edition, der allerede her i 2015 præsterer 89 gram CO2 per kilometer.
Over 700 kr. for et gram – for hver eneste bil
Hvis gennemsnittet i 2019 for 95 pct. af en bilfabrikants producerede bil, i industrien svarer 2019 nogenlunde til dagen efter i morgen, ikke er på 95 gram, så skal der betales ved EU-kassen. Ikke bare et par kroner for hver enkelt bil: der skal betales 95 Euro (ca. 713 kr.) for hvert eneste gram, hver bil overskrider de 95 gram CO2 per kilometer. De penge skal hentes et sted, og det er hos køberne – og så er den onde cirkel komplet.
En SUV bliver derfor hurtigt en klods om benet på et bilmærke, og hybrider og plug-in-modeller er derfor en streng nødvendighed fremover.
Blog om Biler har fundet tre tilfældige eksempler på SUV-modeller og de helt sammenlignelige hatchbacks/stationcars, de er baseret på. Forskellene i forbrug og CO2-emission er til at tage at føle på, og det falder ikke ligefrem ud til de højbenede bilers fordel.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1404599303028″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/09/Renault_45036_global_en.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc245009039368″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/09/Renault_45382_global_en.jpg[/image]
Renault Captur er den bedst sælgende SUV i Danmark og bestseller i sin klasse i Europa – en lille SUV til 159.900 kr. er noget, danskerne kan forstå. Men for det første betaler du 22.500 kr. mere end for en mindst lige så praktisk Clio Sport Tourer (stationcar) med sammenligneligt udstyr, for det andet så udleder den med 0,9-liters turbomotor med 90 hk 9 gram CO2 mere og kører hele 2,1 km kortere på en liter benzin end Clio med samme motor. Captur 0,9 vejer 50 kg mere og er 12 cm højere end Clio Sport Tourer – der til gengæld er hele 15 cm længere.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc8701926241″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/09/112155_1_5.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc653216960319″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/09/130829_1_5.jpg[/image]
Nissan Qashqai er som Renault Captur en SUV med stor succes i Danmark. Nissan har formået at presse dens brændstofforbrug og CO2-udledning godt i bund – 1,2 DIG-T med 115 hk kører 17,9 km/l og udleder 129 gram CO2, dieselmodellen 1,5 dCi med 110 hk står for noget af det bedste på SUV-markedet med 26,3 km/l og 99 gram CO2. Men den nye Pulsar, den tilsvarende hatchback som kom i 2014, har de bedre tal – benzinudgaven med 115 hk kører 20 km/l og udleder 117 gram CO2 – 2,1 km/l længere og 12 gram CO2 mindre – dieselvarianten med 110 hk kører 27,8 km/l og udleder 94 gram CO2 per kilometer. Qashqai koster i basisudgaven 27.000 kr. mere end Pulsar med samme motor og udstyr. Qashqai er faktisk kun ni cm højere end den for Golf-klassen høje Pulsar, der er 152 cm høj – og vejer 60 kg mere.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1426513885″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/09/P90148277_highRes.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1195695434069″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/09/3-Touring.jpg[/image]
BMW X3 sDrive 18d koster til en pris fra 625.500 kr. ikke bare 85.500 kr. mere end sit ophav, 318d Touring – den bøder også for sit SUV-koncept ved i gennemsnit kun at køre 20,4 km/l og udlede 130 gram CO2, hvilket er hele 2,9 km/l kortere og 18 gram mere end 318d Touring. Fra 0-100 km/t går der 0,6 sekunder længere (9,5 sekunder) i X3, så forringet brændstofforbrug og markant højere CO2-udledning er ikke eneste konsekvenser af SUV-formatet. X3 er 168 cm høj – 3 Touring ligger langt lavere med 143 cm. X3 er samtidig hele 180 kg tungere end den adrætte 3-serie. Begge biler har samme dieselmotor med 150 hk.