Ford har begået en brøler med den “nye” mini-SUV EcoSport, som kom på markedet ved årsskiftet, men heldigvis kommer der nu et plaster på såret – den forhøjede Fiesta Active med plastbeklædt karrosseri
Der er ingen tvivl om, at Ford har manglet en mini-SUV på danske marked, og med EcoSport fik de danske forhandlere en i starten af 2018. Den har været gennem to facelifts, inden den nåede frem til os, men det har kun lige formået at gøre den så tålelig, at vi ikke direkte vil fraråde nogen at købe den. Men blandt mini-SUV’er rangerer den helt klart i bunden – dens høje tyngdepunkt og mislykkede undervogn går ud over køreglæde og fornemmelsen af sikkerhed, pladsforholdene er krampagtige, moderne sikkerhedsudstyr mangler, og selv med den stærkeste motor er den kun middelmådigt motoriseret. For mindst 218.000 kr. er der ganske enkelt tale om en høj pris for en SUV med for få gode sider.
Den gode nyhed er, at Ford nu har et langt bedre alternativ, som tilmed er billigere. Hvis du kan leve med at sidde noget lavere – EcoSport er blandt de få mini-SUV’er, hvor man rent faktisk sidder hævet over normale biler – men stadig gerne vil have en lille Ford med fornemmelse af SUV, så er den nye Fiesta Active løsningen.
Baseret på den nye Fiesta fra sidste år er Fiesta Active en moderne bil, hvor der i det mindste er mulighed for at købe adaptiv fartpilot og automatisk nødbremse (få det nu gjort standard, Ford), og de 1,8 cm Ford har hævet undervognen og tagræling til at slæbe 50 kilo gør ingen SUV, men Kia Stonic, Hyundai Kona og Peugeot 2008 er altså ikke meget anderledes, når vi taler koncept.
Den er 13.960 kr. dyrere end en almindelige Fiesta med nogenlunde samme udstyr, men jeg ser Fiesta Active mere som en bil, der starter 35.000 kr. lavere end EcoSport. Fiesta Active fra 182.480 kr., EcoSport fra 217.560 kr.
VW T-Roc fra 239.990 kr. med adaptiv fartpilot, 8″ touchscreen og regnsensor
Udover sort plast og 1,8 cm i højden, hvordan skiller Fiesta Active sig så ud?
I forhold til EcoSport, så er Fiesta Active bare en let hævet hatchback, men i forhold til den almindelige Fiesta får man fornemmelsen af at sidde mere over jorden. Små to centimeter kan gøre meget. Pladsforholdene er identiske med dem i Fiesta, selvfølgelig, og det betyder faktisk, at de er bedre end i den smalle EcoSport, som er pinligt ringe udnyttet. Det er stadig ikke godt i nogen af dem, når det kommer til bagsædeplads, så er man mere end to, skal man kigge på en Focus eller Kuga.
Ford siger, at Fiesta Active har mere robuste materialer i kabinen, fx har sæderne i Fiesta Active II (den dyreste af to versioner) stof på sportssæderne (standard), som er inspireret af en holdbar rygsæk. Man skal vide, det forholder sig sådan, ellers lægger man ikke mærke til det. Resten af kabinen, stort set, er som i den almindelige Fiesta med en blanding af meget lækre og knapt så lækre materialer, langt bedre funktionalitet og nemmere betjening end tidligere og valget mellem infotainmentsystem med 6,5 eller 8″ skærm. SYNC 3-infotainmentsystemet er udmærket, og man bør opgradere til 8″ skærm, som koster fra kun 1.260 kr. Navigationssystemet bør man undgå, for det er langsomt og har svært ved at vise realistiske afstande – drej om 80 meter, siger systemet, når der på kortet ser ud til at være 500 meter. B&O Play-lydnlæg med 10 højttalere får man med i Active II.
For at give mere smag af SUV, har Fiesta Active fået køreindstillinger, så man kan skifte fra Eco over Normal til Slippery, som skulle hjælpe med fremdrift, når underlaget er glat eller løst. Ændret styretøj, nye støddæmpere og flere mekaniske ændringer gør, at der er mere forskel på Fiesta og Fiesta Active, end man skulle tro.
Kører den så mere som en SUV?
Ford slipper os løs i Fiesta Active på de samme virkelig fantastiske veje i Sydfrankrig, nord for Nice, som jeg havde en uforglemmelig oplevelse på i den nye Fiesta ST. Forskellen er som nat og dag, uden sammenligning i øvrigt. Fiesta Active kører mere som Fiesta gør i de normale udgaver (ikke ST-Line), og så tilføjer den lidt mere affjedringskomfort og mere krængning i sving. Den har 17″ hjul mod de 16″, der sidder på en Titanium, og det ser jeg ikke som en fordel for andet end designet – komforten ville være en tand bedre, og at karakterisere den som sportslig er alligevel forkert. Den har et godt styretøj og gør det godt, men en Fiesta ST-Line er sjovere.
I forhold til EcoSport er der ingen tvivl. Fiesta Active er mere komfortabel, mere sporsikker, har mere vejgreb og giver med sit lavere tyngdepunkt en følelse af tryghed også med ganske høj fart gennem sving, som EcoSport mangler. Jeg kører kun Fiesta på normale veje, så om Slippery-indstillingen har nogen effekt, finder jeg ud af i en dansk test.
VW T-Roc fra 239.990 kr. med adaptiv fartpilot, 8″ touchscreen og regnsensor
Hvad ligger der under motorhjelmen?
Du kan nærstudere priserne, udstyret og motorvarianterne i linket herover, så jeg vil holde det forholdsvis kort. Det er et nemt og overskueligt modelprogram i Danmark med tre benzinmotorer, alle udgaver af den trecylindrede turbomotor på 1 liter. Ingen diesel, ingen sugemotor. Ydelsen ligger på 100, 125 eller 140 hk, og alle har en manuel gearkasse med seks trin. Jeg kører topmodellen med 140 hk og Active II-udstyr, som har en udsalgspris på 203.980 kr.
Jeg kan grundlæggende godt lide motoren, især når den sidder i Fiesta eller Focus, og den er mere støjsvag og afbalanceret end nogensinde før, og så reagerer den også mere prompte på speederen, end den gjorde tidligere. Omvendt synes jeg slet ikke, der er samme fyrighed i motoren, som jeg husker det fra den specialudgave af den gamle Fiesta, Red/Black, som kunne købes i Danmark for nogle få år siden. Gearkassen har lidt for lange skift, efter min smag, men det kan måske tilskrives, at jeg har oplevet den ekstremt præcise gearkasse i Fiesta ST.
Var det ikke for prisforskellen med motoren med 125 hk og denne version med 140 hk, ville der næppe være grund til at stile mod den stærkere af de to. Men de 15 hk koster så lidt som 3.100 kr., og de vil være godt givet ud, når den en dag skal sælges videre.
Skal jeg købe en Fiesta Active?
Hvis du har overvejet en EcoSport, og du er lige ved at skrive under, så riv kontrakten i stykker og spørg efter Fiesta Active. Det er en langt mere moderne, velkørende og komplet bil end EcoSport, og så er den tilmed billigere. Hvis du insisterer på at sidde så højt som i EcoSport, så håber jeg, du i stedet vil købe den kun lidt dyrere storebror, den fine Kuga. Men hvis du kan nøjes med Fiesta Active, så er den et udmærket valg med et moderne SUV-snit. Og hvis du vil sidde højere, så køb en pude.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1040772205297″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2018/05/FIRST-DRIVE-Ford-Fiesta-Active-006.jpg[/image]
[google_table rows=”20″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”FORD FIESTA ACTIVE II 1,0 ECOBOOST 140 HK^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc499426982495″]MOTOR^R3, 998 cm3, turbo__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^140 hk ved 6.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^180 Nm ved 1.500 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__GEARKASSE^6-trins manuel__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^9,4 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^200 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^20,8 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^108 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^407/176/150 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^249 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^311-1.093 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.241/1.000 kilo__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^205/45 R17__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS INKL. LEVERING (3.980 KR.)^203.980 kr. Fiesta Active fås fra 182.480 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIVATLEASING ENG.YDELSE/MND. YDELSE^Ikke fastlagt__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT STANDARDUDSTYR^Infotainment med 6,5 tommer skærm, 17 tommer alufælge, sportssæder, aircondition, læderrat, varme i forsæder__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT EKSTRAUDSTYR^Infotainment med 8 tommer skærm fra 1.260 kr., LED-forlygter 5.120 kr., automatisk nødbremse og adaptiv fartpilot 3.150 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__PÅ GADEN I DANMARK^Nu[/google_table]