Den nye Alfa Romeo Giulia skal ramme bredt, men indtil videre findes der kun en enkelt benzinmotor med 200 hk til os i Europa, hvis man regner den 510 hk stærke Quadrifoglio fra. Der er håb forude, for når Giulia lanceres på det amerikanske marked, bliver det med en 2-liters benzinmotor, der ligger lunt i svinget
Når Alfa Romeo til sommer sender de første Giulia ud til de ni forventningsfulde forhandlere, dukker tusindvis af mindst lige så forventningsfulde potentielle kunder op. Italienerne har sørget for, at firmabilisternes dieselhungren bliver stillet med to volumenstærke 2,2-liters motorer; en med 150 hk, en med 180 hk. Eftersom vi nok ikke skal regne med at se mere end en håndfuld af topmodellen Quadrofoglio med M3-dræbende 510 hk solgt over et år, så modelprogrammet i forhold til benzinmotorer meget tyndt – der er en 2-liters motor med 200 hk, og det er så det.
Men 200 hk er selvfølgelig ikke nok, hverken op eller ned fra den ydelse. Hvis der i mere end bare lanceringsperioden skal private kunder ud at køre Giulia, skal der større udvalg til. Det netop lancerede amerikanske modelprogram er endnu tyndere end det europæiske med blot to motorer, men amerikanervarianten giver i det mindste håb om en stærk tilføjelse til motorprogrammet i Europa.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc719774026617″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/GIULIA-1.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc591022578912″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/GIULIA-3.jpg[/image]
Udover Quadrifoglio får amerikanerne den samme 2-liters benzinmotor som os andre, men ydelsen er en helt anden: ikke 200 hk, men 280 hk. Det er nok til at placere BMW 330i med 252 hk i skammekrogen, selv om en 340i med 326 hk vil blive et problem for Alfaen – en gylden middelvej mellem de to BMW-motorer, men i Europa også noget der smager af et godt stem mellem 200 og 510 hk. Den amerikanske Giulia med 280 hk fås med Q4-firehjulstræk.
En benzinmotor med 280 hk kunne uden tvivl lokke en gruppe kunder til, der ikke vil nøjes med 200 hk, men heller ikke kan få råd til 510 hk. Så mangler Alfa Romeo bare at komme med en basisbenzinmotor med 140-160 hk, så modelprogrammet virkelig begynder at ligne noget.