En kort tur i Jeeps første PHEV

For 290.000 kr. får du den ægte Jeep-oplevelse - elektrificeret til 43 km på ren el

Morten Brunsgaard Bek
8. september, 2020
i Elektrisk, First Drive
En kort tur i Jeeps første PHEV
En kort tur i Jeeps første PHEV
En kort tur i Jeeps første PHEV
En kort tur i Jeeps første PHEV
En kort tur i Jeeps første PHEV
En kort tur i Jeeps første PHEV
En kort tur i Jeeps første PHEV
En kort tur i Jeeps første PHEV
En kort tur i Jeeps første PHEV
En kort tur i Jeeps første PHEV
En kort tur i Jeeps første PHEV
En kort tur i Jeeps første PHEV
En kort tur i Jeeps første PHEV
En kort tur i Jeeps første PHEV
En kort tur i Jeeps første PHEV
En kort tur i Jeeps første PHEV
En kort tur i Jeeps første PHEV
1.3k
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Den uundgåelige elektrificering er nået Jeep. Et bilmærke de fleste forbinder med store biler som den nye Grand Wagoneer, vi kunne vise i sidste uge, og den uovervindelige Wrangler-klarer-alt-i-terræn. Wrangler går da heller ikke fri af elektrificeringen, men de første plug-in-hybrider fra Jeep er allerede klar hos forhandlerne. Det er hverken store eller meget dyre biler, men derimod de kompakte modeller Renegade og Compass, som hører til i henholdsvis mini- og kompakt-klassen for SUV’er.

Jeep har gjort det eneste rigtige med de to del-elektriske SUV’er. De beholder egenskaber, som gør dem stærkere end konkurrenterne i terræn. Renegade 4xe og Compass 4xe (4xe er det nye navn til plug-in-hybrider hos Jeep) har firehjulstræk som standard, og topversionerne Trailhawk kan køre i vand op til 50 cm dybde og har et system, som fungerer som reduktionsgear.

Mit første møde med Renegade 4xe og Compass 4xe er kort, og jeg skal vælge mellem to sæt nøgler til min korte køretur. Renegade eller Compass? Valget falder på Renegade, som er den billigste af de to. 290.000 kr. er startprisen for Renegade 4xe Limited, og det er netop den model, jeg sætter af sted i. Som du kan læse i nyheden herunder (bare følg linket – denne historie fortsætter under linket), så har den billigste Renegade 4xe et højere udstyrsniveau end den billigste udgave af Compass 4xe.

Jeep elektrificerer Renegade og Compass

Kraftigere end konkurrenterne

Det er altid svært at placere en Jeep i forhold til andre biler. Konkurrenterne har som regel fokus på alt andet end terrænegenskaber, og når plug-in-hybriderne fra Jeep har firehjulstræk som standard, gælder det også denne gang. En mini-SUV med PHEV-teknologi og firehjulstræk? Mini Countryman Cooper SE All4 er bilen, Renegade 4xe kan sammenlignes med. Den koster fra 365.000 kr. (220 hk), så målt alene på pris har Jeep’en en kæmpe fordel. Ikke-firehjulstrukne biler i klassen, som den nye Renault Captur E-Tech Plug-in Hybrid, er billigere, men også udstyret med langt færre kræfter – 190 hk har Renegade 4xe her i Limited, 240 hk i Trailhawk og S.

Med en batterikapacitet på 11,4 kWh (cirka 9 kWh udnyttes reelt) kan den lille Jeep lades op til at køre 43 kilometer på el alene, og det er 9 km kortere end Countryman. Og Jeeps plug-in-hybrider kan ikke lades med mere end 7,4 kW. En fuld opladning med en ladeboks hjemme i garagen klares på 90 minutter.

Kraftig, men også tung

Tingenes tilstand i rigtig mange, for ikke at sige næsten alle plug-in-hybrider med firecylindret motor: Hvad der skulle være en behagelig og glidende overgang mellem kørsel på ren el og kørsel, hvor både den elmotor og forbrændingsmotor skal fungere side om side, er en mærkbar kollision mellem to verdener. Som om de to parter helst ikke vil kendes ved hinandens arbejde.

I Renegade 4xe er førstehåndsindtrykket, at el- og benzindrift taler ganske pænt sammen. Jeg kører elektrisk, provokerer benzinmotoren til at koble til ved at jokke på speederen. Det går smidigt, og den markante ændring i støjbilledet er det, der fortæller mest om drivlinjens ændrede tilstand.

Renegade har altid føltes som en tungere og større bil end mange af de mere strømlinede konkurrenter. Styretøjet er nærmest dvask og noget løst omkring midterstilligen, og den over 200 kilo tungere plug-in-hybrid udvikler sig da heller ikke til en dynamikkens mester; den virker komfortabel i endnu højere grad end en almindelig Renegade (en længere test må afsløre mere om affjedringen), som må siges at være vigtigere.

Renegade 1,3 med 180 hk og firehjulstræk vejer i køreklar tilstand rimelige 1.440 kilo, så læg 240 kilo til (samlet 1.770 kilo), som Renegade 4xe vejer mere, og du har med en tung basse at gøre. Kia Niro PHEV, en noget større bil, vejer som en fjer i sammenligning (1.594 kilo), så 190 hk i den lille Renegade kan ikke omsættes til når så stor overlegenhed, som man kunne forestille sig. Motorstyrken er god mere end fremragende.

Esset i ærmet? Firehjulstrækket

Jeep er hurtigt ude i forhold til mange andre mærker. To SUV’er med plug-in-hybrid-drivlinje i prislag, hvor danskerne typisk køber bil. Om Renegade 4xe og Compass 4xe (sidstnævnte er på størrelse med Qashqai) bliver succeser i den forstand, at tusindvis af danskere skriver under og kører af sted, tror jeg ikke. Men jeg tror på, at de vil løfte Jeep-salget i Danmark meget kraftigt. De helt rigtige produkter på det helt rigtige tidspunkt.

For de som holder af mærket og dets værdier, og bilernes egenskaber, er det en let måde at hoppe ind i en mere moderne tid på. Der er ingen kompromisser omkring fremkommeligheden; firehjulstrækket er standard, og der er altid strøm til, at elmotoren ved bagakslen kan levere kraften, der skal til for at lave firehjulstræk – uanset hvor lidt strøm, der ellers er tilgængeligt på batteriet.

Udover de tre køreindstillinger hybrid, elektrisk og spar-strømmen-til-senere, som Jeep-PHEV’erne deler med de fleste ander PHEV’er, så er der også køreindstillinger til firehjulstrækket. Auto, sport og sne/mudder (og i Trailhawk en indstilling til at kravle over sten), nedkørselsassistent og låsbart firehjulstræk er usædvanlige indstillinger i en PHEV. For nogle nye Jeep-kunder vil knapperne til de indstillinger give fantasier om uovervindelighed og eventyr, som de næppe havde forestillet sig i en PHEV. Det hjælper også, at især Renegade 4xe kommer med rigtig meget standardudstyr, og at Limited-modellen koster næsten det samme som en ren benzinudgave med 150 hk og forhjulstræk.

Forrige artikel

Ny Dacia Sandero. Endelig moderne?

Næste artikel

VW kører den sikre vej med ny Golf Variant

Relaterede Artikler

Ny og forbedret Polestar 2 får baghjulstræk og længere rækkevidde
Elektrisk

Ny og forbedret Polestar 2 får baghjulstræk og længere rækkevidde

25. januar, 2023
Mazda viser MX-30 som avanceret plug-in hybrid i Europa
Elektrisk

Mazda viser MX-30 som avanceret plug-in hybrid i Europa

13. januar, 2023
Verdenspremiere på Suzuki elbils-concept – Suzuki eVX
Elektrisk

Verdenspremiere på Suzuki elbils-concept – Suzuki eVX

11. januar, 2023
MG4 er klar til levering
Elektrisk

MG4 er klar til levering

10. januar, 2023
BMW viser en futuristisk sedan i mellemklassen
Elektrisk

BMW viser en futuristisk sedan i mellemklassen

5. januar, 2023
Volkswagen løfter sløret for den nye ID.7 på CES-messen i Las Vegas
Elektrisk

Volkswagen løfter sløret for den nye ID.7 på CES-messen i Las Vegas

4. januar, 2023
Næste artikel
VW kører den sikre vej med ny Golf Variant

VW kører den sikre vej med ny Golf Variant

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Helt ny BMW i5: Nedtællingen er begyndt

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved