En legende født på ny

Morten Brunsgaard Bek
25. februar, 2017
i First Drive
En legende født på ny
46
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Mazda MX-5 er en af de få biler fra 1980erne, der ramte helt plet. Mange har siden prøvet – og fejlet – på at skabe en bil ud fra samme kompromisløse koncept, men det japanske ikon står alene i sin lille niche, og den fjerde og helt nye generation rykker grænserne for, hvor meget sportsvogn man kan få for 330.000 kr. Kærligheden blomstrer hurtigt til den nye MX-5 ved første tur i den lille roadster i Barcelona-området

> Roadsteren fås med 131 hk eller 160 hk
> Priserne går fra 330.000 kr. til 459.990 kr.
> MX-5 er nu omkring 100 kg lettere og 4 cm kortere

Det må være sket på et tidspunkt efter 2005, sikkert omkring lanceringen af  Roadster Coupé-versionen med det vejrbestandige plastfoldetag. Mazdas stolte ingeniører kiggede indad, tog sikkert en ekstra tur i den puritanske første generation, NA fra 1989, og blev enige om, at der var noget i vejen med den vej, MX-5 som koncept var ved at bevæge sig ned ad. Om de ligefrem har fortrudt den på det tidspunkt så moderne tagkonstruktion, komplet med el-betjening, tror jeg ikke. Men fra det øjeblik var det endegyldigt slut med at lade MX-5 vokse og blive for voksen.

Mazda har ikke bare sine egne luner og lyster at tænke på. At røre og rode ved konceptet MX-5 er som at røre og rode ved Porsche 911-konceptet. At den japanske roadster så har færre år bag sig som ikon, betyder intet, for Mazda ramte efter min mening mindst lige så rigtigt med hele idéen om en lille og let roadster i 1989, som Porsche gjorde med 911 i 1963.

Men Mazda ved, hvad MX-5-fans vil have, og det er intet andet end ren køreglæde i uforfalsket form, uden forstyrrende elektronik og unødig luksus. Hvis du tror, den nye generation – ND – fås med adaptive støddæmpere, kølede sæder og andre tunge ligegyldigheder, så kender du ikke Mazda. Og nej, den kommer helt sikkert ikke som kan-bruges-året-rundt-med-foldetag-roadster.

Er fjerde generation MX-5 så bare en benhård roadster kun for ægte fans?

MX-5 er roadsteren, den lille åbne bil, til folket. Den har aldrig krævet stor indsigt eller en racerlicens, den kræver bare, at man vil være i kontakt med vejen og mekanikken. Jeg er nødt til her lige at nævne, at prisen er folkelig i sig selv. 330.000 kr. for en pænt udstyret MX-5 er i omegnen af en veludstyret Volkswagen Golf. Hvor fantastisk er det ikke lige?

Så nej, den er på ingen måde kun til fans, for alle bør og skal kunne sætte virkelig pris på, at man kan få en ægte sportsvogn til så fantastisk en pris.

Mazda forener fanskarens ufravigelige krav om den lettere puritanske roadster med almindelig menneskers krav til en moderne bil ved at gøre MX-5 omkring 100 kg lettere og 4 cm kortere – SkyActiv-konceptet kendt fra andre Mazda-modeller rykker også ind her, så alt fra platform til motorer vejer mindre og er mere effektivt opbygget. Alligevel er bilen langt mere komfortabel og er i Danmark som standard udstyret med fuld-LED-lygter, 7” touchscreen, fartpilot og Bluetooth. Og alligevel lander vi på en køreklar vægt på kun 1.050 kilo, 23 kg mere end den mest basale Mazda 2.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc400543841397″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/08/MX-5_2015_Still_24.jpg[/image]         [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc441226128132″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/08/IMG_6341.jpg[/image]

Kører den så fantastisk, som den lyder til?

Jeg hører ikke til dem, der synes, at MX-5 var blevet for tung eller rigtig havde mistet nerven i tredje generation – men mange journalister, som engang talte helt ekstatisk om tredje generation, har i dag travlt med at tale nedsættende om MX-5 nummer tre.

Den nye tager bare konceptet videre på en ekstremt overlegen og moderne måde, hvor du sidder med det perfekte lille rat (og det kan stadig kun justeres op og ned, ikke ind og ud) mellem hænderne og i øjeblikket afgør, at du aldrig har prøvet noget lignende.

MX-5 taler rent, involverer dig i alle sine bevægelser, og selv med el-servo er du underholdt og holdes til ilden som i næsten ingen anden moderne bil. Nej, du er egentlig ikke underholdt, for bilen og du står sammen for underholdningen. Pres MX-5 hårdt ind i den stramme kurve, og den meget aktive bagaksel danser ud og breder sig for at hjælpe jer rundt – du får meget ud af at presse den japanske roadster, men du behøver ikke. Selv ved let og afslappet kørsel får man så meget ud af køreturen, at enhver kan stige over i MX-5 fra en Toyota Aygo og have en uforlignelig oplevelse, en fest på vejen.

Et rigtig stort plus ved den nye model er, at den har en affjedringskomfort, der ligger så langt fra forgængerens. Hårdheden er smidt ud, alle skarpe reaktioner fra før filtreres nu på en meget storbilsagtig måde. Den ligger næsten så stabilt som en tysk bil på vejen. Nu er motorvejen ikke længere en fjende.

Sport-modellen har sænket undervogn med Bilstein-støddæmpere. Jeg husker tydeligt, hvordan det gjorde forgængeren skarpere. Mit første, ret korte, indtryk er, at der ikke er brug for at vælge Sport denne gang. Standardversionen gør det helt overvældende godt.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc281980716192″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/08/MX-5_4thGeneration_Still_14.jpg[/image]         [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc732417965516″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/08/IMG_6334.jpg[/image]

Har MX-5 flere hestekræfter end før?

De to nye SkyActiv-motorer, som i forhold til de næsten identiske maskiner i Mazda 2 og 3 er bl.a. blevet tilpasset til at tage højere omdrejninger, og der er flere hestekræfter i basismotoren på 1,5 liter end i de to modeller – 131 hk ved 7.000 o/min i MX-5, hvor den i 2eren yder 115 hk ved 6.000 o/min. Det maksimale moment er ændret til 150 Nm ved 4.800 o/min fra 148 Nm ved 4.000 o/min – basismotoren i den gamle MX-5 var en 1,8 med kun 126 hk, men den havde 167 Nm til at tackle en højere vægt.

1,5eren er en langt bedre motor end den gamle 1,8. Den er mere karakterfuld i lyden, trækker meget renere og bliver ikke på nogen måde så træg ved højere omdrejninger – igen, den skal også trække færre kilo. Benzinforbruget er både på papiret og i virkeligheden på et helt nyt og meget mere tidssvarende niveau. 1,8eren lå før til ca. 13,7 km/l. Den nye 1,5er leverer 16,7 km/l, og den virker slet ikke til at have problemer med at holde det, heller ikke når man giver den masser og konstante omdrejninger. En fantastisk manuel gearkasse med seks trin er nu standard over hele linjen – helt slut med fem trin.

Den store 2-liters motor, som Mazda har lavet mest for amerikanernes skyld, yder med 160 hk kun 29 hk mere end 1,5eren, mens momentet er toppet op med ekstra 50 Nm til 200 Nm ved 4.600 o/min. De 160 hk møder tidligere ind, ved 6.000 o/min for at være præcis. 1,5eren er en dejlig motor i MX-5, men med 2-liters motoren får man mere end bare mærkbart mere i trækkraft og rå muskler. At skifte gear er nærmest en legendarisk del af legenden MX-5, og det gør man klart mere med den lille motor, men 2-liters motoren er den overlegne maskine, hvor overhalinger kræver langt mindre stress, og, endnu vigtigere, så bliver du ikke fanget uden kræfter på vej ud af et sving, hvor den svagere af de to motorer kræver, at du går langt ned i gear.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc339185492760″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/08/IMG_6348.jpg[/image]         [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc672658982362″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/08/IMG_6320.jpg[/image]

Er MX-5 bare perfekt og lige noget for alle og enhver?

MX-5 flytter sig i en perfekt retning – lettere, mere moderne og alligevel en endnu større oplevelse. Den er perfekt, hvis man synes, at en roadster ikke skal handle om store motorer og komfort indpakket i vat. Den er perfekt, bare ikke hvis man begynder man at brokke sig over det lille bagagerum. Så skal man bare gå væk.

For mig spiller især den sindssygt skarpe form på fronten og den på alle måder fine og funktionelle kabine. Bagendens små lygter skal jeg lige vænne mig til, men de fremhæver i hvert fald, at bilen er mindre end før. Jeg er meget, meget spændt på at se, hvordan Fiats udgave af MX-5, 124 Spider, som snart er moden til at blive præsenteret, ser ud ved siden af.

Der er fire modeller til os danskere. 1,5 i standardudgave med LED-forlygter, fartpilot, infotainment med 7” touchscreen, læderrat og –gearknop og 16” alufælge til 329.990 kr. – næsten 40.000 kr. billigere end forgængerens basismodel. Den mangler faktisk bare sædevarme, fordi man gerne vil køre åben MX-5 hele året. De 40.000 kr. kan nu købe Edition-udstyr til 1,5 med læderindtræk, DAB-radio, sporskiftealarm – og sædevarmen.

Min favorit er 2,0eren, der har Edition-pakken som standard, plus 17” alufælge og spærredifferentiale. Den koster 399.990 kr. Til 459.990 kr. har Sport-versionen ikke kun Bilstein-undervogn, men også Bose-lydanlæg, Recaro-sæder og sikkerhedsudstyr som aut. fjernlys, adaptivt kurvelys og blind vinkel-system. Det bliver næsten for moderne, for i MX-5 er man altid vågen nok til at blænde op og ned for lyset og holde øje med spejlene.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1010354464087″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/08/IMG_6313.jpg[/image]       [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc935004751483″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/08/IMG_6327.jpg[/image]

[google_table rows=”13″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”MAZDA MX-5 2,0^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc1399899195450″]MOTOR^R4, 1.968 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^160 hk ved 6.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^200 Nm ved 4.600 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^7,3 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^214 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^16,7 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^161 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^392/174/123 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^231 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^130 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/PÅHÆNG^1.050/0 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^205/45R17__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING^399.990 kr. MX-5 fås fra 329.990 kr.[/google_table]

Forrige artikel

På tilbudsjagt blandt minibiler

Næste artikel

Bryd rammerne med en nyere brugt coupé under 200.000 kr.

Relaterede Artikler

Hyundai Ioniq 5 (din nye elektriske lounge)
Elektrisk

Hyundai Ioniq 5 (din nye elektriske lounge)

9. juli, 2021
Vi kører den vigtigste Audi i mange år
Elektrisk

Vi kører den vigtigste Audi i mange år

9. juli, 2021
Polestar 2 er Teslas første hovedpine
Elektrisk

Polestar 2 er Teslas første hovedpine

27. maj, 2021
Første tur i Danmarks billigste elbil
Elektrisk

Første tur i Danmarks billigste elbil

5. maj, 2021
Tjekkisk, elektrisk og lækker
Elektrisk

Tjekkisk, elektrisk og lækker

28. april, 2021
Polestar 2 kommer med storm
Elektrisk

Polestar 2 kommer med storm

27. april, 2021
Næste artikel
Bryd rammerne med en nyere brugt coupé under 200.000 kr.

Bryd rammerne med en nyere brugt coupé under 200.000 kr.

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Helt ny BMW i5: Nedtællingen er begyndt

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved