Facelift og fuld-LED til Peugeot 3008

Peugeots SUV har været et hit siden starten i 2016. Nu er der nyt design, nye displays i kabinen og LED-forlygter som standard

Morten Brunsgaard Bek
1. september, 2020
i Nyheder
Facelift og fuld-LED til Peugeot 3008
2.9k
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Peugeot har ramt plet med 3008. Franskmændene droppede det akavede og MPV-inspirerede design med anden generation 3008, og det SUV’ificerede design var ikke bare et stort fremskridt – det har gjort 3008 til en af de mest populære modeller i klassen.

Der er kommet nye detaljer i designet, mere moderne sikkerhedssystemer og større skærm til infotainmentsystemet på de nyere Peugeot-modeller, og det smitter nu af på 3008. Efter fire år kommer faceliftet, som bringer SUV’en helt up-to-date.

De sabelformede LED-kørelys er den åbenlyse detalje, som gør opmærksom på, at der er sket noget med 3008. De er i forvejen prominente på 508, 208 og 2008, og de gør nu også 3008 endnu mere unik at se på. LED-forlygter er nu standard i alle 3008’ere. Forlygterne har fået et helt nyt design, som går direkte over i den nydesignede grill. Grillen fortsætter i en udtoning under forlygterne. En meget cool detalje.
Bagenden på 3008’eren har Peugeot-designerne udsat for kun mindre ændringer, bl.a. med nye LED-lygter.

10″ touchscreen og forbedret digitalinstrumentering

Interiørdesignet viste et voldsomt løft fra den første 3008 til den nye generation, og her fire år efter introduktionen af generation to er interiøret stadig virkelig imponerende. Grunddesignet er der derfor, heldigvis, ikke pillet ved.

De væsentlige nyheder er et større display til infotainmentsystemet. Som i bl.a. 508 er det nu en touchscreen på 10″, der troner over midterkonsollen. Om 8″ fortsat vil være standard, melder pressemeddelelsen ikke noget om, mens den opgraderede digitale instrumentering vil være standard; den kommer med en ny skærm med “Normally Black-teknologi”, som skal give klarere og mere kontrastrig visning.

I instrumenteringen kan 3008-købere nu tilvælge night vision, altså nattesyns-kamera, som det blev introduceret i 508 – det fremhæver bl.a. dyr og mennesker i mørket. Sikkerhedssystemerne er opgraderet hele vejen rundt med bl.a. forbedret automatisk nødbremse (fra 5 til 140 km/t, også fodgængere og cyklister dag og nat), adaptiv fartpilot med kø-funktion og udvidet aktiv sporassistent.

Motorerne er uændrede

Der har allerede været store nyheder på 3008-programmet før faceliftet: Plug-in-hybriderne med 225 og 300 hk med en rækkevidde på 62-63 kilometer. De bliver selvfølgelig i modelprogrammet, og det samme gør de øvrige motorer – sådan da.

De rene benzinvarianter tæller den trecylindrede 1,2 med 130 hk (manuel eller automatisk gearkasse) og 1,6-liters motoren med 180 hk (automatisk gearkasse), mens dieselmotorerne tilsyneladende er blevet til blot en enkelt variant: 1,5 med 130 hk, som kommer med manuel eller automatisk gearkasse. 2-liters motoren med 177 hk nævnes ikke i pressemeddelelsen, så vi formoder, den enten er skrottet eller bare kommer til på et senere tidspunkt.

Forrige artikel

Endelig ud i den elektriske Peugeot e-208

Næste artikel

GLA. En Bøffet B-Klasse

Relaterede Artikler

Billig bil – her er otte bud på den perfekte bil nummer to
Nyheder

Billig bil – her er otte bud på den perfekte bil nummer to

1. juni, 2023
Bonderøvens Rallybil
Nyheder

Bonderøvens Rallybil

1. juni, 2023
Den nye Volvo EX30 kommer med innovativ teknologi, smart opbevaring og masser af plads
Nyheder

Den nye Volvo EX30 kommer med innovativ teknologi, smart opbevaring og masser af plads

31. maj, 2023
Voksende efterspørgsel på brugte biler: Sådan øger du selv salgsprisen
Nyheder

Voksende efterspørgsel på brugte biler: Sådan øger du selv salgsprisen

30. maj, 2023
Populær minibil opdateres: Opel Corsa er blevet faceliftet
Nyheder

Populær minibil opdateres: Opel Corsa er blevet faceliftet

28. maj, 2023
Den helt nye BMW i5: Dynamisk, digital og fuldelektrisk
Nyheder

Den helt nye BMW i5: Dynamisk, digital og fuldelektrisk

26. maj, 2023
Næste artikel
GLA. En Bøffet B-Klasse

GLA. En Bøffet B-Klasse

Mest læste

  • Den nye Volvo EX30 kommer med innovativ teknologi, smart opbevaring og masser af plads

    Den nye Volvo EX30 kommer med innovativ teknologi, smart opbevaring og masser af plads

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Den helt nye BMW i5: Dynamisk, digital og fuldelektrisk

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Populær minibil opdateres: Opel Corsa er blevet faceliftet

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Voksende efterspørgsel på brugte biler: Sådan øger du selv salgsprisen

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved