Faceliftet Audi A3 – teknologi i topklasse

Morten Brunsgaard Bek
25. februar, 2017
i First Drive
Faceliftet Audi A3 – teknologi i topklasse
366
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Audi har styr på det med A3, og i Danmark er den kompakte luksusbil en storsælger, der efterlader BMW 1-serie og Mercedes-Benz A-Klasse langt bag sig. Faceliftet vil ikke ødelægge den glorværdige karriere, for det er nænsomt, men også effektivt og gennemført. Højdepunkter som tre cylindre, fascinerende digitalinstrumentering og opdaterede sikkerhedssystemer gør, at jeg ikke er i tvivl: A3 er den mest teknologisk avancerede bil i klassen – og i det hele taget meget harmonisk

De tyske bilproducenter har ofte en reaktionstid, der får dem til at ligne branchens sovende skildpadder. Hvor lang tid skal det fx tage hele den samlede tyske stand af mærker at lave en SUV eller crossover i Polo-størrelse? Når de tyske mastodonter så endelig vågner, så er der ikke noget, der kan stoppe toget, og tit bliver den lange tøven vendt til en fordel og langtidsholdbare produkter. Volkswagen Touran kommer jeg fx i tanke om. Og Audi A3. Hvorfor grundlaget for en hatchback med luksussmag ikke var der før 1996, kan nok kun tyskerne svare på, men nu hvor den fylder 20 år, så ved jeg i hvert fald, at det har været en direkte fremragende idé at pynte en Golf og sælge den som et premiumprodukt hos Audi.

20 år har set en troskab mod konceptet, som BMW og Mercedes-Benz ikke vil kunne prale af med deres kompakte biler, når de fylder 20 år. A-Klassen væltede, i bogstavligste forstand, ud til kunderne som et halvsløjt mikro-MPV-projekt i 1997, og først nu er der kommet en fed bil ud af det. BMW hurtigst af de tre med 3-serie Compact i 1993, men først i 2004 blev den til 1-serie med stærkt efterspurgte fem døre, og når den fylder 20 år i 2024, har BMW haft baghjulstrækket sløjfet til fordel for forhjulstræk i seks års tid.

A3 er en stærk succes, og vi danskere elsker den kompakte Audi. Mange flere vælger A3 end 1-serie og A-Klasse. Mest som den geniale Sportback med lidt hatchback, lidt stationcar, men vi elsker den også, fordi Audi gaber over det bredeste udvalg af karrosserier i klassen: hatchback med tre døre, Sportback-hatchback med fem døre, klassisk sedan og elegant cabriolet. Den gennemtænkte udvidelse med nye modeller tror jeg, holder kunderne til – og lokker nye til. Ikke råd til en A4? Så vil du være rigtig glad og tilfreds med en A3 sedan.

Det er sikkert planlagt allerede i 1996, hvis jeg kender de velovervejede tyskere ret, at tredje udgave af Audi A3 skulle have et facelift i 2016. Den fylder 20 år, og det er midt i dens levetid. Perfekt timing.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1117322028876″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/05/FIRST-DRIVE-Audi-A3-FL-002.jpg[/image]

 

Taget fra A4 – men kun det gode

Mit Gefühl. Jeg kan ikke nævne et eneste Audi-facelift, der ikke passer ind i kassen “nænsomt”. Det vildeste Ingolstadt har udsat os for, er den hurtige udbredelse af Single Frame-grillen, og den grill filer de hele tiden nænsomt videre på. På A3 er den nu bredere og har hårde kanter, og det er ikke alt, hvad der kommer med hilsner fra den nye A4. Der er også et knæk og et hak i forlygterne, og som den første bil i klassen har den de stærke bi-xenon-forlygter som standard, der før kostede ca. 21.000 kr. – Audi vil bare være foran på lygteteknologi. Derfor fås A3 ikke kun med LED-forlygter, men også med Matrix-LED-lygter med en række enkelte LED-enheder, der kan slukke og tænde for fx kun at blænde ned præcis omkring en foran- eller modkørende. Ja, en Opel Astra har det, men premiumkonkurrenterne er ikke nået til Matrix.

Det er også kun A3, der fås med en fascinerende, fantastisk og betjeningsvenlig instrumentering, der er fuldt digital og helt virtuel. Virtual Cockpit, en skærm på 12,3″ fylder hele instrumenthuset og er ikke bare krystalklar, flot og naturlig at se på, den giver mig også mulighed for at bruge det meste af pladsen på Google Maps-navigation, to klassiske instrumenter eller et overblik over assistentsystemer som en af markedets bedste adaptive fartpiloter og den nye kø- og nødassistent (Traffic Jam Assist, igen den eneste i klassen), der kan styre for dig i en køsituation eller standse bilen, hvis du pludselig bliver dårlig og ikke kan køre. Virtual Cockpit bliver en dyr affære, for det er kun tilgængeligt med det nye MMI Navigation Plus-styresystem med en stor drejeknap med touch-funktion, og jeg er bange for, vi på den måde lander på den deprimerende side af 50.000 kr. Men ny teknik er altid dyr, så måske er Virtual Cockpit allerede en gratis feature i fjerde generation A3.

Et i A3 integreret og usynligt SIM-kort gør, at man kan nyde godt af ubegrænset dataforbrug til Google Maps, internettjenester og datadeling, og prisen på den herlighed er desværre heller ikke på plads. A3 fås med et uoverskueligt og imponerende fyrværkeri af sikkerheds- og komfortmindede systemer, om du så vil have adaptiv undervogn, massage i førersædet, Bang & Olufsen-lydanlæg eller den ene eller anden type læder.

Det er slut med udstyrsversionerne Attraction, Ambition og Ambiente, klassikernavne i A3’s 20-årige karriere. Fremover fås A3 som A3, ja bare A3, og som Sport med sportsundervogn og sportssæder. Jeg har endnu ingen informationer om dansk standardudstyr, men lyddæmpende forrude, læderrat, alufælge, MMI Radio Plus med 7″ skærm, USB og Bluetooth er som minimum med herhjemme.

Jeg har svært ved ellers at fortælle om store forskelle i kabinen og interiøret. Det er tidsløst som intet andet interiør i klassen, og selv om du vil kunne se og mærke forskelle i materialeudvalget på A3 og A4, så er premiumfaktoren ekstremt høj i A3. Sportback med fem døre har 25 mm længere akselafstand og er 63 mm længere end A3 med tre døre, og det giver et plus i bagsæde- og bagageplads, og A3 Sportback er mere rummelig og lys end 1-serie og A-Klasse – hvad der helt sikkert bidrager til dens førerposition de tre i mellem.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc568799163171″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/05/FIRST-DRIVE-Audi-A3-FL-006.jpg[/image]

 

Tre cylindre – mere behøver du ikke ønske dig

BMW tog medieopmærksomheden med tre cylindre i 1-, 2- og endda 3-serie, og at A3 nu kommer med tre cylindre er hverken overraskende eller usædvanligt, men ikke desto mindre spændende. BMW’s trecylindrede er med 1,5 liter en stor motor ved siden af VW-koncernens lille potte på 999 cm3, og den nye A3 1,0 TFSI med 115 hk forventer jeg også lægger sig prismæssigt et godt stykke under 118i med 136 hk, som BMW har på listen til 333.100 kr.

118i vinder overlegent fra 0-100 km/t, hvor den virker virkelig stærk med kun 8,5 sekunder, og A3 Sportback kommer tøffende med 9,9 sekunder. Som Audi-kører skal man være ligegyldig overfor det tal, for den lille maskine er kun 20 Nm bagud, og den er som skabt til A3. Dataarket virker faktisk konservativt, for det siger, at de 200 Nm først er helt til stede ved 2.000 o/min, men der er ikke spor af sløvhed eller manglende kræfter derunder. Med S-Tronic-dobbeltkoblingsgearkasse med syv trin er den i sit es, og ved 60, 100 og 160 km/t er der helt sikkert nok kræfter til at leve op til premiumprædikatet. For god ordens skyld – jeg kører A3 i München på motorvej med ubegrænset hastighed.

Jeg prøver derudover hovedparten af de motorer, du kommer til at kunne købe den faceliftede A3 med – diesel på 1,6 liter med 110 hk og 2 liter med 150 hk, derudover en ny benzinmotor fra A4 på 2 liter med 190 hk. 1,4 TFSI med 125 hk er fjernet, men du kan stadig få den med automatisk frakobling af to cylindre (Cylinder on Demand) med 150 hk. 1,2 TFSI med 110 hk er erstattet af 1,0 TFSI.

2-liters benzinmotoren er Audis symbol på “right-sizing”, ikke “down-sizing”. Den yder forholdsvis få kræfter, men er til gengæld pakket med besparende teknik, så den ikke indtager overdrevne mængder benzin selv under pres. Den er næsten på GTI-grund med 0-100 km/t på 6,8 sekunder, men bag rattet er jeg ikke helt overbevist. Den har ikke den charmerende lyd som den trecylindrede, men har en klar baggrundsstøj. Den trækker også jævnt, men det føles som om, den er mere end bare 30 hk fra en Golf GTI.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc456852313791″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/05/FIRST-DRIVE-Audi-A3-FL-003.jpg[/image]

 

Styretøjet afhænger i nogen grad af dit valg af motor

Når jeg skal beskrive køreegenskaberne i A3, så er det aldrig ord som spændende eller involverende, jeg bruger. Det bliver det heller ikke om den nye. A3 er fast, men stadig komfortabel, ultrastabil og perfekt lagt ud i styretøj og undervogn til endeløse motorveje. Men styretøjet er, som Audi vil have det, godt vægtet, men med en vis mangel på følelse og kontakt.

Det sjove er at opdage, at der er stor forskel på, om jeg styrer en A3 Sportback 1,0 TFSI eller A3 Sportback 2,0 TDI. Stor forskel. Med sin meget lettere motor hængende i næsen, drejer bilen mere ivrigt og kontant ind i sving, og af de testede motorvarianter er den mest involverende og dynamisk.

A3 1,o TFSI og 1,6 TDI har, som i Golf, Seat Leon og Skoda Octavia, en mindre avanceret bagaksel, der sparer plads og penge, men i forhold til de dyrere udgaver med flerledsophæng, gør det simpelthen ikke forskel nok til at nævne. Måske på en virkelig dårlig vej eller på snoede bjergveje, men Danmark er ikke kendt for hverken det ene eller det andet.

Harmonien i affjedringen, køreegenskaberne og dit generelle velbefindende er klassiske A3-styrker, og måske netop fordi den er langt mindre kontant end en 1-serie og mere komplet end en A-Klasse, er den blevet klassens kronede konge. Med faceliftet er den løftet visuelt og teknisk, så Audi-forhandlerne får bestemt ikke mindre travlt fremover. Priserne venter jeg endnu på, men jeg gætter på omkring 280.-285.000 kr. for en A3 1,0 TFSI med tre døre og små 300.000 kr. for en A3 Sportback 1,0 TFSI.

[google_table rows=”13″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”AUDI A3 SPORTBACK SPORT 1,0 TFSI S-TRONIC^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc1183357811514″]MOTOR^R3, 999 cm3, turbo__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^115 hk ved 5.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^200 Nm ved 2.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^9,9 sek.__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^206 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^21,3 km/l (standard-A3 med mindre dæk opnår 22,2 km/l)__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^107 gram/km (standard-A3 med mindre dæk udleder 104 gram/km)__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^431/179/143 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^264 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^380-1.220 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.275/1.500 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^225/45R17__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (3.880 KR.)^Gæt cirka 360.000 kr.[/google_table]

Tags: A-KlasseA3A3 med benzinmotorA3 med tre cylindreAudiAudi A3Audi A3 med benzinmotorAudi A3 SportbackAudi A4benzinmotorBMW 1BMW 1-seriedieselhatchbackluksusluksusbilMercedes-BenzMercedes-Benz A-KlassepremiumpremiumbilS tronicSportbackTFSItre cylindreturbotysktyskerTyskland
Forrige artikel

Tre cylindre rykker ind i Skoda Octavia

Næste artikel

Subaru skruer op for sporten i opdateret BRZ

Relaterede Artikler

Hyundai Ioniq 5 (din nye elektriske lounge)
Elektrisk

Hyundai Ioniq 5 (din nye elektriske lounge)

9. juli, 2021
Vi kører den vigtigste Audi i mange år
Elektrisk

Vi kører den vigtigste Audi i mange år

9. juli, 2021
Polestar 2 er Teslas første hovedpine
Elektrisk

Polestar 2 er Teslas første hovedpine

27. maj, 2021
Første tur i Danmarks billigste elbil
Elektrisk

Første tur i Danmarks billigste elbil

5. maj, 2021
Tjekkisk, elektrisk og lækker
Elektrisk

Tjekkisk, elektrisk og lækker

28. april, 2021
Polestar 2 kommer med storm
Elektrisk

Polestar 2 kommer med storm

27. april, 2021
Næste artikel
Subaru skruer op for sporten i opdateret BRZ

Subaru skruer op for sporten i opdateret BRZ

Mest læste

  • Renault Espace går nye veje

    Renault Espace går nye veje

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Den helt nye BMW i5: Nedtællingen er i gang

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Jesper Buch er ny Audi ambassadør

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Revuelto: Den mægtigste Lamborghini nogensinde

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved