Fords populære SUV Kuga viser nu tydeligt slægtskab med den store Edge, og den faceliftede model er allerede ved at lande hos de danske forhandlere. Der er nye motorer, nye udstyrsvarianter og nye priser
Om kort tid kan Blog om Biler give dig svaret på, hvordan den fornyede Ford Kuga kører, men allerede nu kan vi give dig priserne på den faceliftede SUV-model. Der sker meget med modelprogrammet, eftersom nye (og svagere) motorer er kommet til, og der er helt nye udstyrsvarianter – den sportslige ST-Line og den luksuriøse Vignale.
Et kig på prislisten fra før faceliftet viser med det samme, at der er prisstigninger i vente for den faceliftede Kuga. Indtil nu har Ford solgt Kuga 1,5 EcoBoost Titanium med 150 hk til 317.470 kr., og den ryger i vejret med cirka 30.000 kr., men der er blandt andet kommet bakkamera på listen over standardudstyr.
Den ikke-faceliftede Kuga havde en startpris på 287.530 kr. for en 1,5 EcoBoost Trend med 150 hk, men den model fås ikke længere, og ny basismodel – og billigste Kuga – er 1,5 EcoBoost Trend med en lavere ydelse på 120 hk til 299.990 kr. EcoBoost-benzinmotoren med 120 hk fås også med det nye udstyrsniveau ST-Line til 357.060 kr. – i den form ser Kuga skarp ud med betydeligt mindre krom, stylingkit med 18″ alufælge, sportssæder, parkeringsassistent og en masse detaljer, der skal få Kuga til at se mere aggressiv ud.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc996011479543″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/11/Kuga-02.jpg[/image]
ST-Line fås også til den nye 1,5-liters TDCi-dieselmotor med 120 hk, som koster 411.210 kr. Men det er ikke den, der er mest interessant i Kuga-modelprogrammet. Det er Kuga med samme motor, men med det ligeledes nye udstyrsniveau Trend+ – lige præcis den model til 329.990 kr. (345.020 kr. med dobbeltkoblingsgearkassen PowerShift – altså kun 15.000 ekstra) er et godt bud på den bedste Kuga; den har 8″ touchscreen med det nye SYNC 3-styresystem (kæmpe forbedring), p-sensorer bag, el-foldbare sidespejle, armlæn foran, tagrælinger og en nyhed i form af elektronisk p-bremse. Det er priser sammenlignelige med en tilsvarende Seat Ateca 1,6 TDI Style, hvis nogen skulle sidde med den tanke – og lavere end for den nye Peugeot 3008.
Den stærkeste benzinmotor, 1,5 EcoBoost med 182 hk, fås kun med det nye luksus-udstyr Vignale, kendt fra Mondeo og S-MAX, men her er prisen også høj; 465.190 kr. Vignale byder på masser af udstyr, fx navigation, læder, bi-xenon-forlygter, men designet er ikke så skarpt som på ST-Line.
Vignale fås også med 2-liters TDCi-dieselmotoren med 180 hk til 508.750 kr., men de fleste vil nok gå efter samme motor med 150 hk og Titanium-udstyret, som kommer med dellæder, 17″ alufælge, en hel masse krom og LED-kørelys til priser fra 397.880 kr.
Kuga har allerede i disse dage premiere i salgslokalerne hos landets Ford-forhandlere.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc241756102525″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/11/Kuga-06.jpg[/image]