Den store MPV har nu hjertet fra en sportsvogn, nemlig Alpine A110. 1,8-liters benzinmotoren yder i Espace 225 hk, og den introduceres samtidig med en række mindre forbedringer af Espace
Modsætninger mødes. Renault flyder af en familiebil, den store Espace, får nu samme motor som A110, den nye fuldblodssportsvogn fra franskmændenes genoplivede mærke Alpine. Pressemeddelelsen sværmer om forbindelser til Formel 1, om det præcise antal kilo hver af motorens 225 hk skal drive frem (7,2 kilo per hk) og om maksimal ydelse og køreglæde. En usædvanlig tilgang til en MPV-lignende bil, som er indrettet med et afstressende luksusmiljø og op til syv sæder.
Der er tale om en 1,8 liter stor benzinmotor, som i første omgang er skabt med 252 hk til den lille sportsvogn fra Alpine af ingeniører hos Renault og Renault Sport, som står for de dynamiske topmodeller i Clio- og Megane-serierne, Clio RS og Megane RS. At valget er faldet på den store familiebil Espace som næste model i Renault-familien til at modtage motoren kan ved første indtryk virke bizart, men Espace-kunderne er typisk villige til at betale for motorkraft og luksus – og tidligere generationer Espace kunne fås med højtydende sekscylindrede motorer, og det gør nyheden nemmere at sætte i sammenhæng.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1286640809266″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/07/Renault-Espace-001.jpg[/image]
Mere moment – og et sekund skåret af
Den nye 1,8 med turbo, 225 hk og 300 Nm afløser en 1,6-liters motor med turbo, 200 hk og 260 Nm, og den sportslige ånd, som Renault har travlt med at fremhæve, kan i hvert fald umiddelbart aflæses på evnen til at flytte Espace. Den for Espace komplet ligegyldige accelerationstid fra 0-100 km/t går fra at være 8,6 sekunder med den gamle motor til 7,6 sekunder med den nye 1,8. I det mindste oplyser Renault også, at Espace med den nye motor også smadrer den gamle godt og grundigt i alle mellemaccelerationer.
Introduktionen af den nye motor falder sammen med et mindre løft til hele Espace-modelrækken, som også byder på et par dieselmotorer (130 og 160 hk). Ventilerede forsæder, LED-stemningsbelysning nu flere steder i bilen og infotainmentsystem med tilkobling via Apple CarPlay/Android Auto og My Renault App hører til opgraderingerne.
Den nye motor vil senere brede sig til bl.a. Nissan, som er en del af samme koncern som Renault. Det er tvivlsomt, om vi ser den nye Espace-topmodel i Danmark. Vi har nemlig hidtil kun haft dieselmodeller at vælge mellem på vores breddegrader.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc280311732565″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/07/Renault-Espace-004.jpg[/image]