Familiens drøm

Morten Brunsgaard Bek
26. februar, 2017
i First Drive
Forside
356
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter
En stor succes for Ford kommer nu i 2. generation – S-MAX er mere attraktiv end nogensinde før  Foto: Ford 

Ford S-MAX var den første store MPV, der ikke lignede en kassevogn med sideruder. Den var dynamisk både i design og køreegenskaber, komfortabel og på alle måder en behagelig og sikker familiebil. Opskriften var den helt rigtige og har givet Ford en succes på hænderne, og nu kommer den vigtige generation to, der skal bevare de dynamiske dyder – og tilføre store mængder komfort og luksus. Første prøvetur – Mallorca, Spanien

> S-MAX er bygget på samme platform som Mondeo – og har fem eller syv sæder
> Motorydelse fra 120 til 240 hk, priserne starter ved 445.700 kr.
> Som i forgængeren: fantastisk komfort og dynamik i samme pakke

Hvorfor er S-MAX blevet så populær?

Det er sjældent så nemt at svare på, hvorfor en bil bliver populær, som det er i S-MAX’ tilfælde. Den fantastiske Ford har gjort rigtig mange familier, forældre og firmabilister med pladsbehov lykkelige, fordi den gjorde op med traditionen for, at en MPV skulle ligne en kassevogn med vinduer. Den første S-MAX ligner mere et højhastighedstog end en klassisk MPV. Men at Ford så oveni var i stand til at indbygge sublim affjedringskomfort og køredynamik i særklasse, der ikke stod tilbage for en småsportslig sedan og i øvrigt aldrig tidligere var opnået i en MPV, det gjorde bare den næsten perfekte familiebil endnu mere ombejlet.

Mere specifikt for det danske marked skyldes successen helt klart også Fords lave beskatningspriser ved erhvervsleasing og meget lave flådepriser. I 2014, det sidste fulde år for den gamle model, aftog det danske marked lige over 700 S-MAX, og det er slet ikke dårligt modellens alder taget i betragtning.

Den gamle Mondeo var mere dynamisk end den nye. Samme sag med S-MAX?

Jeg frygtede lidt af en skuffelse bag rattet af S-MAX nummer to. For at yde sit bedste og noget helt sammenligneligt med forgængeren, skal den nye Mondeo have sportsundervogn. Det kalder jeg et tilbageskridt for et mærke, der ellers har 110% styr på, hvordan man sætter en fantastisk undervogn og et lækkert styretøj sammen.
Men kravene til dynamikken i en MPV er lavere end til dynamikken i en sedan, vil nogen sige. Man indstiller sig egentlig bare på, at sådan må det bare være, for den har et højt tyngdepunkt og slæber rundt på rigtig mange kilo. Vrøvl. Ford har ramt plet igen, og guldmedaljen for bedst kørende store MPV står jeg nærmest klar til at uddele – men en mere omfattende test på dansk grund på et senere tidspunkt må vise, om S-MAX tager stikket hjem.

Det virker reelt at sige, at den nye S-MAX kører lige så godt som den gamle – med et spring opad i kategorien affjedring og komfort. Rigtig mange kilo kan være lig med en forslugen affjedring, der klarer selv skarpe ujævnheder og vejbump ved at lægge hele vægten i – og de mange kilo kan være lig med en bil, der duver og sejler rundt. S-MAX dæmper og fjedrer virkelig fornemt, og selv testbilens monterede 18” giver en glidende, rolig og komfortabel opførsel.

S-MAX giver Europa-premiere til Adaptive Steering, et styretøj med ret ekstrem hastighedstilpasning. Kører du med lav hastighed, skal der justeres meget lidt på rattet for at dreje og ændre retning. Det er næsten som at køre Smart eller Twingo, for den store Ford er parkeringspladsens konge med sin meget direkte styring. Men det er systemets eneste positive træk, konstaterer jeg, da jeg tager en S-MAX med det adaptive styretøj ud på landevejen. Markant kunstigere end standardstyretøjet, og det er som om man hele tiden kan mærke den lille hjælpemotor arbejde i rattet. Adaptive Steering, og det er helt sikkert det største problem, virker til at svække førerens ellers fantastiske kontakt med bil og underlag. Tak, men nej tak, Ford, jeg kan ikke anbefale andre end folk med stærkt svækkede arme at bruge 8.900 kr. på den gimmick. 

Grand C-MAX er 100.-150.000 kr. billigere og har skydedøre. Et bedre køb?

Hvis det kun handler om penge, så virker Grand C-MAX, der jo er lige så velkørende, som den åbenlyse løsning. Du sparer trods alt mere end 150.000 kr. OG får de praktiske skydedøre, hvis du vælger den mindre Ford med dieselmotor med 150 hk frem for den sammenlignelige S-MAX.

Men forskellen på 28 cm i længden betyder, at man sparer på to for familier ret så væsentlige ting, nemlig komfort og plads. Der er plads til større og bedre sæder i S-MAX, men det er i bagagerummet, man skal se efter den dybere mening med S-MAX; selv med syv sæder i brug (bageste sæder i øvrigt ekstraudstyr til 26.500 kr. i en ‘familiepakke’) er der et anstændigt, omend lille, bagagerum på 285 liter til rådighed. Nok til let indkøb og nogle sportstasker. Smæk alle sæder undtagen de to forreste ned, og man kan komme op på kassevognsagtige 2.200 liter. Grand C-MAX tilbyder i de samme konfigurationer 65 liter, lig med et par smalle indkøbsposer, og op til 1.867 liter.

Listen over fordele ved S-MAX er sammenlagt lang – og 150.000 kr. værd. Mindre støj i kabinen, endnu bedre affjedring, langt mere harmonisk design, meget mere luksuriøs kabine. Det vejer også tungt, at kun S-MAX fås med LED-forlygter, adaptiv fartpilot, intelligent fartbegrænser, lædersæder med ventilation… 

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc261543175122″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/03/FIRST-DRIVE-Ford-S-MAX-007.jpg[/image]                   [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc547789451267″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/03/FIRST-DRIVE-Ford-S-MAX-006.jpg[/image]

Hvilken motor skal man vælge?

Jeg lægger ud i topmodellen, S-MAX med 2,0 EcoBoost-benzineren med 240 hk og selvskiftende gearkasse med seks trin. En kombination vi nok ikke vil se meget til i Danmark, for udover at koste mindst 587.000 kr. er den også hurtig til at tømme tanken – EU-normen siger 12,7 km/l, men det virker ret urealistisk. Den ellers villige maskine passer egentlig slet ikke til S-MAX, for den kræver pisk for at drive den relativt tunge familiebil, og gearkassen skifter af og til hjælpeløst op og ned.

Drømmekombinationen er helt klart at finde på dieselsiden af motorprogrammet. Med 180 hk og 400 Nm er styrkeforholdet et andet, og der er bundtræk og soliditet i motoren til at lave magtfulde overhalinger og holde et højt marchtempo på motorvejen. Motoren hedder 2,0 TDCi, og jeg kører den med en manuel gearkasse, der lader mig skifte blødt og med høj træfsikkerhed. Mit bud er, at den mindre udgave med 150 hk er ideel til danske forhold, mens den mindste diesel med 120 hk får for meget at slæbe på – men det er gætteri, for jeg havde ikke adgang til de to motorer ved den første prøvekørsel. Det samme gælder diesel-topmodellen med 210 hk og bi-turboladning og basisbenzineren 1,5 EcoBoost med 160 hk. Til den testede dieselmotor fås i forbindelse med automatgear firehjulstræk til en merpris på meget rimelige 38.000 kr.

Har denne bil overhovedet konkurrenter?

Godt spørgsmål. S-MAX har på sin vis en niche i markedet – og en niche hos Ford. Den oser langt mere af livsstil end Mondeo, og det har givet den et godt image. Det virker usandsynligt, at den nye Renault Espace, der prismæssigt ligger endnu et stykke højere med priser fra 514.900 kr., kan røre S-MAX’ position på markedet. Jeg vil mene, at den kommende udgave af Volkswagen Touran og til dels Opel Zafira Tourer kan friste nogle af de samme kunder, og jokeren i spillet er den nye BMW 2 Gran Tourer, der uden tvivl kan være med, når det gælder køreegenskaber, motorer og pladsforhold. Selv om Ford lægger ud med 445.700 kr. som adgangsbillet til S-MAX, så er det værd at huske, at den har stærkere motorer og mere standardudstyr end fx Opel Zafira Tourer.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc233043552198″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/03/FIRST-DRIVE-Ford-S-MAX-003.jpg[/image]                    [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1017469863647″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/03/FIRST-DRIVE-Ford-S-MAX-001.jpg[/image]

Okay, så hvad får man helt præcis i S-MAX til 445.700 kr.?

Udstyret er selv i basismodellen Trend, der fås til benzinmotoren med 160 hk og dieselmotorer med 120 og 150 hk fra 445.700 kr., ret så gennemført. Nøglefri start, el-klapbare sidespejle, auto-klima med to zoner, sportssæder med varme, opvarmet forrude, fartpilot med hastighedsbegrænser, læderrat og SYNC-styresystemet med 4,2” touchscreen. Hop op til Titanium-udstyr, i gennemsnit kun 29.300 kr. mere, og der kommer pæne 17” alufælge, støjdæmpende ruder, SYNC med 8” touchscreen, en masse krompynt og en sikkerhedspakke med bl.a. vejskiltegenkendelse og advarsel for træthed oveni.

Senere på året vil luksushungrende S-MAX-kunder kunne få fingre i den nye Vignale S-MAX, der ligesom Mondeo i samme trim er en redesignet model med unikt og meget omfattende udstyr – og ekstremt høj service med bl.a. afhentning af bilen på hjemmeadressen ved service og gratis vask.

Hos Ford er listepriserne altid en meget lille del af sandheden, for når en rigtig høj procentdel af bilerne sælges til erhvervsleasing og til flådeejere, er det bl.a. beskatningsgrundlaget, der for alvor er værd at kigge på. De priser er ikke klar endnu, men mon ikke man som minimum kan skære 100.000 kr. af listeprisen for at nå beskatningsgrundlaget?

TRE KONKURRENTER

Renault Espace fra 514.900 kr. – tilsvarende model fra 626.900 kr.
FOR: Design, interiørkvalitet, styresystem/skærm
IMOD: Høje priser, mindre variabel end forgængeren

Volkswagen Touran ny model på markedet til efteråret
FOR: Mange motorer, rummelig, nem betjening, god indretning, kvalitetsmaterialer
IMOD: Praktisk og firkantet design, sandsynligvis høje priser

BMW 2 Gran Tourer fra 412.900 kr. – tilsvarende model fra 614.900 kr.
FOR: Rummelighed, image, startpriser, brændstoføkonomi
IMOD: Få motorer, design, visse materialer i kabinen

[google_table rows=”13″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”Fakta ^FORD S-MAX 2,0 TDCI 180 TITANIUM” heads_types=”string^string” sc_id=”sc1366229361124″]MOTOR^R4, 1.997 cm3, turbo__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^180 hk ved 3.500 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^400 Nm ved 2.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^9,7 sek.__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^211 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^20 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^129 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^480/192/166 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^285 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/PÅHÆNG^1.726/2.000 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^285-2.200 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^235/50 R18__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS (EKSKL. LEVERING)^546.000 kr. S-MAX fås fra 445.700 kr.[/google_table]

0

Plus

  • Dynamiske køreegenskaber, udstyr, komfort, affjedring, design, motorudvalg, rummelighed, variabilitet

Minus

  • Til dels prisniveauet, forbrug
Forrige artikel

Skoda fejrer Tour de France med kampagnemodeller

Næste artikel

Fords bedste familietilbud

Relaterede Artikler

Hyundai Ioniq 5 (din nye elektriske lounge)
Elektrisk

Hyundai Ioniq 5 (din nye elektriske lounge)

9. juli, 2021
Vi kører den vigtigste Audi i mange år
Elektrisk

Vi kører den vigtigste Audi i mange år

9. juli, 2021
Polestar 2 er Teslas første hovedpine
Elektrisk

Polestar 2 er Teslas første hovedpine

27. maj, 2021
Første tur i Danmarks billigste elbil
Elektrisk

Første tur i Danmarks billigste elbil

5. maj, 2021
Tjekkisk, elektrisk og lækker
Elektrisk

Tjekkisk, elektrisk og lækker

28. april, 2021
Polestar 2 kommer med storm
Elektrisk

Polestar 2 kommer med storm

27. april, 2021
Næste artikel
Forside

Fords bedste familietilbud

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved