Flere muskler og flere trin i Ford S-Max og Galaxy – priser fra 341.475 kr.

Morten Brunsgaard Bek
20. september, 2018
i Nyheder
Flere muskler og flere trin i Ford S-Max og Galaxy – priser fra 341.475 kr.

Ford has enhanced the stylish S-MAX sports activity vehicle and spacious Galaxy people mover to deliver even greater fuel efficiency, performance and refinement for customers across Europe.

720
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Et facelift man ikke kan se, er et facelift. Ford udstyrer sine store MPV-modeller med nye motorer, en automatgearkasse med otte trin og mere avancerede assistentsystemer

Ford S-Max er et kørende bevis på, at SUV’erne langt fra har fortrængt de oftest mere praktiske og rummelige MPV-modeller fra markedet og købernes bevidsthed. Fra januar til og med juni i år, altså på seks måneder, havde Ford held med at afsætte 914 styk S-Max i Danmark, og det er blot tre biler færre end mærkets egen populære SUV, Kuga. Det er også flere S-Max end Kia fik solgt af SUV’erne Stonic, Sportage og Sorento i det samme tidsrum. Sammenlagt, ikke for hver enkelt af modellerne.

S-Max er dermed big business for Ford Danmark, så et teknisk facelift kan kun bringe glæde hos importøren og forhandlerne, som får flere argumenter overfor kunder og leasingselskaber. Da den større Galaxy, der i forhold til S-Max har syv sæder som standard (merprisen for at gå fra fem til syv sæder i S-Max er 20.-21.000 kr., afhængigt af udstyrsniveau), læner sig tæt op af S-Max, gælder det mere eller mindre usynlige facelift også den.

De største ændringer finder vi i maskinrummet på MPV’erne. Dieselmotorerne stod stadig for hovedparten af de indregistrerede biler i første halvdel af året – kunderne til en ny S-Max eller Galaxy er mest af alt firmabilister – så vi lægger ud med, at de gamle dieselmotorer er udgået til fordel for Fords seneste 2-liters dieselmotor, EcoBlue. Den lever op til de strenge emissionskrav, og kunderne kan tillade sig at være kræsne omkring ydelsen. EcoBlue-motoren er lanceret med hele fire stærkt varierende ydelser, fra 120 til 240 hk. Mellem de to yderpunkter finder vi de nok mest relevante versioner med 150 og 190 hk. Den nu hedengangne 2-liters TDCi-motor kunne fås med 120, 150, 180 og 210 hk, så der er mere motorkraft i de to stærkeste udgaver, hvoraf den nye med 240 hk har to turboladere og dermed kan spænde musklerne og yde 500 Nm ved 2.000 o/min. Det er 50 Nm mere end før, og den svageste diesel med 120 hk vinder også i spillet omkring ekstra kræfter, så den med 30 Nm mere rammer 340 Nm.

Mondeo hænger i en tynd tråd – Ford satser på SUV og hybrid

En ny benzinmotor med 165 hk er på vej

De private S-Max- og Galaxy-kunder vil Ford gerne nå med motorer, der kører på benzin, og mens vi kun finder små spor af en benzinmotor på prislisten, så står en 1,5-liters motor med 165 hk til at blive introduceret i oktober. Ydelsen stiger 5 hk fra før, men vi er ret skråsikre, når vi nu siger, at motoren er skiftet helt ud. S-Max og Galaxy skulle få den nye 1,5’er fra Fiesta ST og Focus, hvor det er tre cylindre, ikke fire, der driver bilen. De 165 hk finder vi hverken i Focus eller Fiesta ST, hvor man får henholdsvis 150/182 hk og 200 hk (Focus med 182 hk fås ikke i Danmark pt.), men vi baserer idéen om den trecylindrede motor på, at det maksimale moment, 242 Nm, er til stede fra de samme 1.600 o/min som i Focus med 150 hk.

En nyhed vi ser lige så meget frem til at prøve som motorerne er den nye automatgearkasse, set først i den nye Focus, med otte fremadgående gear. Det kan næsten kun blive en solid opgradering, for det er to trin mere end før, og det er, ikke mindst et farvel til Fords middelmådige PowerShift-dobbeltkoblingsgearkasse, som dieselmotorerne kunne leveres med. Den nye gearkasse kan potentielt løfte komfortniveauet i S-Max og Galaxy, og forbruget skulle også være forbedret. Gearkassen har ingen traditionel gearstang, men derimod en stor drejeknap foran midterkonsollen. 8-trins gearkassen fås ikke til dieselmotoren med 120 hk, mens den er en valgmulighed til de to versioner med 150 og 190 hk – med 240 hk er automatgearkassen altid inkluderet.

Ford har lavet justeringer af flere sikkerhedssystemer, så den adaptive fartpilot nu kan bremse helt ned og starte op igen automatisk indenfor tre sekunder, og blind vinkel-systemet opfanger bagfrakommende biler på længere afstand. Sikkerhed har også med udsyn at gøre, så for at gøre vinduesviskerne og sprinklerdyserne mere effektive, er dyserne nu integreret i viskerarmene.

Priserne for den fornyede S-Max starter ved 341.475 kr. for 2,0 EcoBlue med 150 hk og Titanium-udstyr med bl.a. 17” alufælge, klimaanlæg med to zoner, 8” touchscreen, varme i forsæderne og nøglefri start. Basismodellen 2,0 EcoBlue med 120 hk og det lavere Trend-udstyr er underligt nok dyrere med en startpris på 397.705 kr. Topmodellen 2,0 EcoBlue Bi-turbo med 240 hk og ST-Line-udstyr koster 492.240 kr. Priser for Galaxy starter ved 381.900 kr. for 2,0 EcoBlue med 120 hk og Trend-udstyr, mens den dyreste udgave er med dieselmotoren med 190 hk, automatgear, firehjulstræk og Titanium-udstyr til 622.950 kr. Ingen pris endnu for biler med benzinmotor.

De forbedrede MPV-modeller kan allerede nu bestilles hos de danske Ford-forhandlere.

Tjekkisk eventyr

Tags: 2018 ford galaxy2018 ford s-max2019 ford galaxy2019 ford s-maxBlog om Bilerblog om biler fordblog om biler ford galaxyblog om biler ford s-maxdansk test ford s-maxden nye ford s-maxden nye ford s-max 2018ford 7 personerFord DanmarkFord Galaxyford galaxy 2019ford galaxy blog om bilerford galaxy prisford mpvFord S-Maxford s-max 2018ford s-max beskatningford s-max blog om bilerford s-max danmarkford s-max dansk testford s-max faceliftford s-max firmabilford s-max prisford s-max reviewford stor bilford stor familiebilford stor mpvford testnew ford galaxynew ford s-maxny ford galaxyny ford s-maxprøv den nye ford galaxytest fordtest ford galaxythe new ford galaxythe new ford s-max
Forrige artikel

Ny Kia Ceed fra 209.999 kr.

Næste artikel

VIDEO: Jimny, en charmerende japansk dværgged

Relaterede Artikler

Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil
Nyheder

Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

23. marts, 2023
Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler
Nyheder

Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

22. marts, 2023
Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design
Nyheder

Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

21. marts, 2023
Audi tester camoufleret Q6 e-tron prototype i det kolde nord
Nyheder

Audi tester camoufleret Q6 e-tron prototype i det kolde nord

17. marts, 2023
Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408
Nyheder

Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

17. marts, 2023
Helt ny BMW i5: Nedtællingen er begyndt
Nyheder

Helt ny BMW i5: Nedtællingen er begyndt

16. marts, 2023
Næste artikel
VIDEO: Jimny, en charmerende japansk dværgged

VIDEO: Jimny, en charmerende japansk dværgged

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Verdenspremiere på ID. 2all: elbilen til de mange

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved