Focus RS mod konkurrenterne – hk for hk, krone for krone

Morten Brunsgaard Bek
25. februar, 2017
i Nyheder
Focus RS mod konkurrenterne – hk for hk, krone for krone
233
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Med offentliggørelsen på IAA i Frankfurt af pris og data på den nye Ford Focus RS kan vi endelig danne os et billede af superhatchbackens evner – og sammenligne den med oplagte konkurrenter. Læs hvor får du hvad, og hvor meget skal du skal slippe for det

> Ford Focus RS kommer til Danmark i marts 2016
> Prisen for den 350 hk stærke hatchback med firehjulstræk er 565.780 kr.
> Konkurrenterne koster fra 547.-895.000 kr.

Der er kamp som aldrig før på toppen af hatchback-tinderne. Motorer og kræfter som er rigtige sportsvogne værdige, er rykket ind i ellers helt ordinære biler i Golf-klassen, og for at blive taget seriøst skal en superhatchback i dag mindst yde 300 hk.

At udvikle så potent en hatchback koster mange udviklingskroner – unikke motorer, for det meste komplicerede firehjulstræk og materialer, lige fra gearkasser til fælge, der kan klare presset fra 300 og langt flere hestekræfter. Derfor har superhatchback-modellerne for længst forladt et for danskere overskueligt prisleje, men med offentliggørelsen af prisen på den nye Focus RS på IAA i Frankfurt stiller Ford med en af de stærkeste i klassen – til en af de stærkeste priser.

Med overblik over pris og ydelse for den nye super-Focus kan vi nu give et overblik over den særligt hurtige del af Golf-klassen, hvor det handler om ydelse, ydelse og ydelse.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1250085933646″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/09/Focus-RS.jpg[/image]

Ford Focus RS – 350 hk, 565.780 kr.

Hvis man nogensinde har prøvet en Focus RS af den tidligere generation, glemmer man umuligt lyden af de fem syngende cylindre på række – en fantastisk bil, der med en ydelse på 305 hk tog de fleste konkurrenter med bukserne nede i 2008. Den nye kommer til at lyde anderledes, for 2,3-liters motoren, i sin basisform kendt fra Mustang, har fire cylindre. Til gengæld har den 350 hk og et moment på op til 470 Nm.

I modsætning til den gamle RS har den nye firehjulstræk, og derfor har Focus RS en ret god 0-100-tid på 4,7 sekunder – langt fra bedst i klassen og 0,4 sekund langsommere end Audi RS 3. Men prisen på 565.780 kr. er langt over 300.000 kr. lavere end hos Audi, og så kan vi godt leve med den lille forskel. Og Focus RS stopper ikke før nålen står på 266 km/t – RS 3 trækker den elektroniske bremse (begrænset) ved 250 km/t.

Focus RS kan bestilles nu, men leveres tidligst i april 2016.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1260331617138″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/09/Audi-RS-3.jpg[/image]

Audi RS 3 – 367 hk, 894.767 kr.

Nu bliver det dyrt. Rigtig dyrt. Audi tager ikke alene næsten 700.000 kr. for S3 med 300 hk, men psykologisk er vi tæt på en million kr. for A3-topmodellen RS 3. Der er ikke tilstrækkeligt med ekstra power eller udstyr til at retfærdiggøre prisen på papiret, men det særlige ved RS 3 er måske nok for nogle mennesker: i motorrummet finder man den eneste tilbageværende femcylindrede motor i klassen – 2,5-liters rækkemotoren med 367 hk. Som det gælder den gamle Focus RS, så glemmer man ikke sådan lige lyden.

RS 3 har selvfølgelig Quattro-firehjulstræk for bedst at kunne lægge de 367 hk og 465 Nm i asfalten. 0-100 km/t foregår effektivt på kun 4,3 sekunder – som kun er lidt, men stadig lidt, langsommere end konkurrenten fra Mercedes-AMG, der også vejer cirka 50 kg mindre end RS 3, som med 1.595 kg er i den tunge ende af klassen. Det er kun et spørgsmål om tid, før Audi sender en Plus-variant med flere hestekræfter ind i kampen, og så nærmer vi os 400 hk.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc68304661411″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/09/BMW-M135i.jpg[/image]

BMW M135i – 326 hk, 641.626 kr.

BMW M135i er unik på en hel del måder i det her selskab. For det første er den født med baghjulstræk, der vil virke tillokkende på rigtig mange mennesker, for det andet er den klassens eneste bil, der endnu har seks cylindre. Med 326 hk er den godt nok noget bagud i forhold til Audi og Mercedes-AMG, men det er der en grund til: i løbet af få måneder præsenterer BMW den ægte M-vare, coupéen M2, som skal lære konkurrenterne igen at tage mærket fra München alvorligt.

Men 326 hk og 450 Nm fra den 2.979 cm3 store sekscylindrede motor, hvor cylindrene selvfølgelig står på række, giver allerede passende præstationer for klassen – 0-100 km/t på 5,1 sekunder, eller 4,9 sekunder med automatgear, og vælger man den firehjulstrukne variant (xDrive), når M135i op på siden af Focus RS med samme 4,7 sekunder. Hvor M2 ender i ydelse og 0-100 km/t ved vi ikke helt endnu, men de fire sekunder rent er i hvert fald i sigte.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc332575844005″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/09/Honda-Civic-Type-R.jpg[/image]

Honda Civic Type R – 310 hk, 547.000 kr.

Honda Civic Type R har altid haft sin egen specielle plads i GTI-verden – hysterisk motor med vild omdrejningsvillighed, køreegenskaber for de hærdede. Men den nye, og fjerde, generation har lagt noget så vildt som 109 hk oveni forgængerens ydelse, så den aggressivt udseende japaner nu skal tøjle 310 hk. Den har forladt GTI-segmentet og er steget op i superhatchback-genren. Prisen er derfor steget med omkring 150.000 kr., og selv om vi er et godt stykke under 600.000 kr., har Civic Type R ikke meget af prestige eller historie til at sælge så dyr en Civic.

Det er første gang, der er påmonteret en turbo i motorrummet på Civic Type R. Forhjulstræk har den stadig, usædvanligt for en bil med over 300 hk, og det koster i dette felt på accelerationstiden fra 0-100 km/t: 5,7 sekunder. Momentet er også i den lave ende med 400 Nm. Til gengæld holder festen ikke op før 270 km/t, og manuel gearkasse er heldigvis standard (og eneste mulighed).

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1028771179190″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/09/MB-AMG-A-45.jpg[/image]

Mercedes-AMG A 45 – 381 hk, 826.400 kr.

Mercedes-AMG har bestemt sig for at gøre alt for at være hurtigst og stærkest – og konkurrere med Honda om at have fleste spoilere og skørter. Med faceliftet af A 45 steg ydelsen i 2-liters turbomotoren med fire cylindre til vanvittige 381 hk. Her kan de andre ikke være med, og det er der for så vidt ikke rigtig nogen der kan, når det handler om at pine en firecylindret gademotor til det yderste.

Mercedes-AMG A 45 har effektive systemer til at tøjle de 381 hk og det klasseledende moment på 475 Nm fra 2.250 o/min: variabelt firehjulstræk, som fås med mekanisk spær, syvtrins dobbeltkoblingsgearkasse og nu mulighed for adaptiv undervogn. Herlighederne gør den hurtigst i klassen fra 0-100 km/t – 4,2 sekunder. 0,1 sek. hurtigere end Audi RS 3, og jeg har på fornemmelsen, at Audi nok skal få gjort noget ved den ærgrelse. Overraskende nok er AMG-modellen billigere end Audien – 826.400 kr. er en besparelse på ca. 70.000 kr.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1413644828189″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/09/Subaru-WRX-STI.jpg[/image]

Subaru WRX STI – 300 hk, 599.900 kr.

Subaru har rallysejrene, fansene og modet til at blive ved med at producere en fokuseret køremaskine, der ikke går så meget op i komfort og luksus som de andre. WRX STI (vigtigt, den hedder ikke Impreza mere, for den er en separat model) har cyklet frem og tilbage mellem at være hatchback og sedan, og i den seneste generation er den igen en sedan.

Boxermotoren er selvfølgelig noget særligt for WRX STI, og det er en 2,5 liter stor en af slagsen, der banker cylindrene mod hinanden i motorrummet. Ydelsen har egentlig ikke rykket sig nævneværdigt gennem de seneste modeller, men til trods for ”kun” 300 hk leverer turbomotoren 407 Nm. Leveringstidspunktet er unikt; der skal 4.000 o/min til, før den leverer sit maksimale moment. Derfor, og til trods for firehjulstræk med intelligent momentfordeling, ligger den oppe på 5,2 sekunder til 100 km/t – det kommer WRX STI ikke langt med i feltet. Omvendt er prisen ikke skræmmende: fra 599.900 kr.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc486376271411″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/09/VW-Golf-R.jpg[/image]

VW Golf R – 300 hk, 627.897 kr.

Volkswagens Golf R har rykket på sig i seneste generation. Ikke kun på hestekræfter, hvor den er gået fra 270 til de magiske 300 hk, men også på fokus på køreegenskaberne, hvor dynamikken i fx firehjulstrækket ikke ligger så meget på rent vejgreb og sikkerhed som på dynamik.

2-liters turbomotoren yder 300 hk og ”kun” 380 Nm, men til gengæld er den glad for og hurtig til at komme op i omdrejninger – og som et af de få steder kan man selv vælge, om Golf R skal udstyres med manuel gearkasse eller DSG dobbeltkoblingsgearkasse. Merprisen for den automatiske er cirka 22.000 kr. Den laveste pris i Golf R-modelprogrammet står udgaven med manuel gearkasse og tre døre for med 627.897. Med fem døre lander vi på 638.700 kr. – over 70.000 kr. mere end for Focus RS.

Volkswagen bygger lige nu på noget stort for R-modellen, der kan true den klasseledende Mercedes-AMG. Til næste år går den stærkeste Golf nogensinde, R400, i produktion. Og, ja, 400 hentyder til motorens ydelse i hk. Kapløbet i klassen fortsætter på et vanvittigt niveau.

Forrige artikel

Faceliftet Kia Cee’d – med ny turbomotor fra 194.999 kr.

Næste artikel

Mercedes-Benz A-Klasse – forbedringer med stor effekt

Relaterede Artikler

Godt nyt til over en halv million påske-bilister: ”Bedre kørselsforhold i år”
Nyheder

Godt nyt til over en halv million påske-bilister: ”Bedre kørselsforhold i år”

27. marts, 2023
Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil
Nyheder

Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

23. marts, 2023
Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler
Nyheder

Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

22. marts, 2023
Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design
Nyheder

Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

21. marts, 2023
Audi tester camoufleret Q6 e-tron prototype i det kolde nord
Nyheder

Audi tester camoufleret Q6 e-tron prototype i det kolde nord

17. marts, 2023
Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408
Nyheder

Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

17. marts, 2023
Næste artikel
Mercedes-Benz A-Klasse – forbedringer med stor effekt

Mercedes-Benz A-Klasse - forbedringer med stor effekt

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved