Første billeder af helt ny Jeep Wrangler

Morten Brunsgaard Bek
1. november, 2017
i Nyheder
Første billeder af helt ny Jeep Wrangler

All-new 2018 Jeep® Wrangler Sahara

164
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Den amerikanske bjergged, Jeeps Wrangler har senere på måneden premiere i en helt ny og langt mere moderne udgave. Vi kan her vise første billeder af den nye firehjulstrækker, som bliver tro mod sit ophav

Jeep Wrangler er et ikon i bilindustrien på linje med Ford Mustang, Mini, Mercedes-Benz Geländewagen og Land Rover Defender, og overalt i verden bliver den – i mere eller mindre modificeret form med ekstra lygter, hævet undervogn – hyldet som den ultimative firehjulstrækker til at indtage vildmarken. Selv om Wrangler-navnet først kom til i 1986, har den tydelige aner helt tilbage til prototypen Willys CJ fra 1944 – de runde forlygter, dørene som kan fjernes, de helt separate forskærme, den klassiske grill med syv ribber. Ingen er i tvivl, når der kommer en Wrangler.

Den nyeste udgave af ikonet fra 2007 er usammenligneligt mere moderne end den hedengangne Land Rover Defender, men nogen moderne bil er den langt fra i dag. Så Jeep, en del af Fiat-Chrysler, har arbejdet hårdt i årevis på en helt ny udgave, som vi nu kan præsentere de første tre billeder af forud for premieren på Los Angeles Motor Show senere på måneden. Det er en hårfin balance, når der skal designes og skrues en ny Wrangler sammen, og Jeep har holdt sig på evolutionens sti – når det gælder design, i hvert fald. Meget få teknisk relaterede informationer er nemlig kommet ud endnu.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc476764437857″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/11/Jeep-Wrangler-2018-002.jpg[/image]


Det er stadig en Wrangler

Fortidens runde forlygter er på plads, sandsynligvis nu også i en udgave med fuld LED-teknik, og grillen og bilen under et hele er kun en smule blødere i designet end før, men nok til at aerodynamikken skulle være markant forbedret. Offroad-entusiaster vil ånde lettet op, når de hører, at den nedfældelige forrude (den lægges ned mod køleren) er bevaret – og at endnu flere kombinationer for døre, tag og forrude er tænkt ind i den nye Wrangler. I USA er det helt almindeligt at se en Wrangler, hvor døre og tag er efterladt hjemme i garagen. Mere open air bliver det ikke.

Som billederne viser, kommer Wrangler også denne gang i to karrosserivarianter. En todørs, sandsynligvis som hardtop og med vinylkaleche, og med fire døre (Unlimited), som den første gang blev introduceret i 2007 – med en hardtop delt i flere aftagelige dele. Men billederne viser ikke, at en ny tredje Wrangler-variant er på vej: en pickup. Dette spændende, for mange fans eftertragtede koncept, ventes først at komme på markedet et godt stykke tid efter de to andre udgaver.

Hvordan interiøret ser ud i bilerne, kan vi kun få et lille indblik i. Den viste udgave med tre døre, set fra siden, viser (og her gætter vi også) et meget opretstående førermiljø med store, runde luftdyser og med en stor touchscreen i midten. Langt mere moderne skulle interiøret blive, men stadig holdbart og klar til at tage mod nogle knubs. For første gang vil et moderne arsenal af sikkerhedssystemer blive kørt i stilling, så automatisk nødbremse, adaptiv fartpilot og andet godt bliver nu en mulighed i Wrangler.

De legendariske terrænegenskaber

Wrangler kan køre, hvor de fleste andre biler må give op. Kort akselafstand, reduktionsgear, lang fjedervandring, store terrændæk, korte udhæng – legendarisk materiale for den muskuløse 4×4. Et lille emblem på siden af Wrangler, og Trailhawk-udgaverne af andre Jeep-modeller, betyder at bilen er Trail Rated, godkendt efter strenge krav for evner i terræn. Som Jeep selv siger, Trail Rated er ikke en betegnelse, der gives – den skal en bil gøre sig fortjent til. Trail Rated betyder, at firehjulstrækkeren har klaret fem hårde prøver: vejgreb, at køre gennem vand, manøvrering, fleksibilitet (fx på klipper, hvor hjulene slipper underlaget) og endelig frihøjde.

Jeep lover, højt og helligt, at selv om der er brugt helt ny mekanik, vil terrænegenskaberne være endnu bedre end før. Om forskellige terrænkøreindstillinger, a la Land Rovers Terrain Response, og aktive differentialer er en del af den tekniske revolution, får vi se sidst på måneden. Som før ventes tre basisvarianter af den nye Wrangler. Standardudgaven Sport, Sahara og den mest terrænduelige af dem alle, Rubicon.

Meget spekulation er brugt på at afkode, hvad der vil ligge i motorrummet på den nye generation Wrangler. Jeep giver ikke selv den store opklaring endnu, men siger, at vi kan forvente avancerede og brændstoføkonomiske motorer. Rygterne, og flere patentangivelser, fortæller, at Wrangler for første gang vil kunne fås med en benzinmotor med turboladning, en 2-liters motor, som i ydelse vil overgå den opdaterede 3,6-liters Pentastar V6-motor, som i den udgående model yder 286 hk. Den hidtidige dieselmotor, en VM Motori-maskine på 2,8 liter med 200 hk, vil muligvis blive pensioneret til fordel for en anden dieselmotor – måske den 2,2 liters diesel fra bl.a. Alfa Romeo Giulia – under alle omstændigheder ser vi en diesel i Wrangler også denne gang.
Det er også muligt, at vi vil se en hybridudgave af Wrangler med benzinmotor – mere revolution kan der næsten ikke stoppes ind i Wrangler.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1339057697793″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/11/Jeep-Wrangler-2018.jpg[/image]

Tags: bjerggedjeepjeep firehjulstrækjeep wranglerjeep wrangler blog om bilerjeep wrangler danmarkjeep wrangler rubiconjeep wrangler saharajeep wrangler sportjeep wrangler turbony jeepny jeep wranglerny jeep wrangler 2018ny jeep wrangler 2018 danmarkny jeep wrangler blog om bilerny jeep wrangler danmark
Forrige artikel

Den lange Tiguan er også den dyre Tiguan

Næste artikel

Privatleasing er tilbage – uden at det bliver dyrt

Relaterede Artikler

Godt nyt til over en halv million påske-bilister: ”Bedre kørselsforhold i år”
Nyheder

Godt nyt til over en halv million påske-bilister: ”Bedre kørselsforhold i år”

27. marts, 2023
Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil
Nyheder

Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

23. marts, 2023
Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler
Nyheder

Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

22. marts, 2023
Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design
Nyheder

Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

21. marts, 2023
Audi tester camoufleret Q6 e-tron prototype i det kolde nord
Nyheder

Audi tester camoufleret Q6 e-tron prototype i det kolde nord

17. marts, 2023
Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408
Nyheder

Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

17. marts, 2023
Næste artikel
Faceliftet Audi A3 – teknologi i topklasse

Privatleasing er tilbage - uden at det bliver dyrt

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved