Første kig på ny Opel Astra

Opel Astra er har det svært. Et par år efter introduktionen af den nyeste i 2015, og den tyske hatchback virkede som en ligegyldighed i en klasse, hvor der virkelig er kamp om pladserne. Så det er nok meget godt, når det senere i år er slut med Astra, som vi har kendt den i de seneste år – for den helt nye er på vej, og de første billeder, som skal vække appetitten, viser en mere velsmagende bil.

De første billeder kommer helt tæt på. Så tæt på, at vi reelt ikke kan se mere af Astra end en forlygte. Men designet bliver næppe en overraskelse. Det er ikke negativt ment, for grunden er, at den nye Astra kommer til at se meget ud som den nye Mokka; en helt glat øvre grill, som går over i de smalle LED-forlygter. Det er Opels Vizor-designfilosofi, og den har præcis den effekt, Opel er ude efter: Designet får folk til at lægge mærke til bilen, og det er ikke det, vi er vant til fra Opel.

https://www.biler.nu/mokka-er-to-skridt-frem-to-tilbage/

Interiør med Pure Panel

Hvor Mokka er gået fra at være en rummelig og høj crossover til en chic og mindre model, så vil Opel næppe risikere det samme med den nye Astra. Den skal være rummelig, for ellers går det bare ikke i Golf-klassen. Mokka har også en del gamle Opel-elementer i interiøret (bl.a. rattet og klimaanlæggets panel), og meget tyder på, at Astra er helt funklende ny i kabinen. Et udsnit af rattet viser, ja, et helt nyt rat.

Pure Panel er Opels udtryk for panelet, der rummer digital instrumentering og infotainmentskærm. Noget skal de kalde det, selv om det er set mange gange før. Mokka har allerede skærme i bredformat, men et gammelt infotainmentsystem med en skærm med rigtig meget spildplads i siderne. Astra får et nyt system, som virker langt mere moderne i grafik og menuer.

En stor del af nyheden omkring den nye Astra drejer sig om platform – undervogn, motorer og meget andet. Den gamle Astra var “gammel” Opel, fra da tyskerne stadig var en del af General Motors. Som en del af den enorme Stellantis-koncern (Peugeot, Lancia, Citroën, Fiat og flere til) kan Opel frit bruge fra de store hylder, og Astra får selvfølgelig ny platform.

Det kan gå to veje. Astra vil køre på enten platformen fra bl.a. Peugeot 308 og Citroën C5 Aircross eller platformen fra Opel Corsa og Citroën C4. Kommer den på førstnævnte, som er dyrere og derfor ikke helt så sandsynlig (Opel hører til nederst i hierarkiet i Stellantis-sammenhæng), vil den kunne fås som plug-in-hybrid. Kommer den på platformen fra bl.a. Citroën C4, vil Astra komme som elbil. Det er indtil videre sådan, kortene er blandet – og både en PHEV og en elbil lader sig derfor ikke gøre lige nu.

Vi ved, at den nye Astra vil få en trecylindret benzinmotorer på 1,2 liter, som kommer i forskellige ydelser. Desuden vil den, sandsynligvis, stadig kunne fås med dieselmotor. I så fald bliver det en 1,5-liters motor.

https://www.biler.nu/autopiloterne-i-ny-citroen-c4-og-e-c4/

Mest læste:

Hyundai-ioniq-5-n-exterior-01_jpg
Hyundai er nu klar med priser på IONIQ 5 N med 650 hk og en topfart på 260 km/t
Hyundai har annonceret priserne for den nye IONIQ 5 N, en elektrisk bil med op til 650 hk og en topfart...
56_skoda_superb_combi_c68723e2
Danske priser på ny Skoda Superb
Den nye Škoda Superb, som er annonceret til at have danmarkspremiere den sidste weekend i maj, starter...
Audi Q6 e-tron quattro
Nerd alert – Audi Q6 er en teknisk tour de force
Vi tager et deep dive i de tekniske landevindinger bag Audis nye elektriske SUV Q6. Modellen er ikke...
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
Med 329 point har Renault Scenic E-Tech electric netop vundet titlen The Car of the Year 2024. Resultatet...

Læs også: