Ford Vignale og jagten på ægte luksus

Morten Brunsgaard Bek
25. februar, 2017
i Nyheder
Ford Vignale og jagten på ægte luksus
265
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Hvad er luksus? Er det bare en bil fyldt med udstyr og så kan resten være ligegyldigt? Ford tænker anderledes, introducerer luksuriøse biler og et nyt kundekoncept under navnet Vignale – startende med en krom- og læderbeklædt Mondeo går Ford på jagt efter eksisterende og nye kunder, der vil have luksus både i bilen og i oplevelsen hos forhandleren. Første tur i Mondeo Vignale og et kig på Vignale-konceptet

> Mondeo Vignale er den første model – S-Max Vignale kommer i 2016
> Flere modeller ventes i fremtiden, bl.a. SUVen Edge Vignale
> Priser fra 619.400 kr. med personlig og omfattende service

Luksus er lige så håndgribeligt som luft. Hvem har bestemt, at en type læder skal være mere luksuriøs end en anden, og hvorfor er det luksus at spise en dyr bøf? Læder og bøf har samme funktion, om det så kommer fra den ene ko eller den anden. Kodeordet er eksklusivitet. Hvis du og jeg føler, vi får noget særligt, noget helt specielt, gerne noget fra et firma med en lang historie eller en lille produktion i høj kvalitet (igen, hvem har afgjort, hvad høj kvalitet er?), så åbner vi kontoen lidt mere eller en hel del på klem.

Biler fra Audi, BMW, Mercedes-Benz ligger i et grænseland mellem hvermandseje og ”rigtig” luksus. Et ry for høj kvalitet, en glorværdig fortid, priser ikke alle har råd til. Ikke Bentley, Ferrari og andre uopnåelige mærker, men stadig med en aura af eksklusivitet. Salget af luksusvarer fra Audi, BMW og Mercedes-Benz  stiger støt, i Danmark både på grund af leasing og den ustyrlige trang til lækre produkter, som vi alle synes, vi fortjener.

Men så er der de andre, bilmærker der ikke har et luksusry i bagagerummet. Mærker som er kendt for gode biler, men som i mindre eller højere grad er ved at tabe kampen i hele verden, når det kommer til at sælge biler større end en Ford Focus. Hvorfor skulle jeg vælge en Ford Mondeo, når jeg kan få en Mercedes-Benz C-Klasse som firmabil til samme pris?

Pyntet butik og udvidet betjening

Ford har indset, at det ikke nytter at blive ved med at rive håret ud af hovedet for at finde ud af, hvorfor alt går i retning af luksusfølelse og premiumfornemmelse. Mondeo bliver ikke pludselig til en eksklusiv bil. Eller gør den? Det mener Ford, som angriber og udvider på flere fronter. For det første introduceres en mere luksuriøs (der var det igen) og modificeret modelrække, der starter med Mondeo, for det andet søsættes et forhandler- og servicekoncept, der skal emme af personlig service og særbehandling. Vignale.

Det starter med en oplevelse. Jeg træder ind i den nye Ford Store på Nørrebro i København, en af fem i landet, og bliver ledt op ad trappen til første sal. Vignale Lounge. Lædermøbler, en kop kaffe, et stort sofabord, som egentlig er en fuldt funktionel touchscreen i storformat. Her kan jeg se en video om Vignale, zoome og dreje billeder og se på de forskellige accessories i Vignale Collection – lædertasker, kortholdere – som konceptet også fører med sig. I den lille lounge står også Mondeo Vignale, men du slipper ikke helt for at høre mere om den oplevelse, Ford gerne vil fortælle: tid er luksus, ergo hjælper Ford Vignale dig med personlig og akkurat betjening, som en særligt uddannet Relationship Manager tager sig af. Med et forventet salg på 100 Mondeo Vignale om året i den nærmeste fremtid, og fem Relationship Managers på landsplan, så kan det blive meget personligt, det her.

Du får ikke bare en medarbejder, der booker service med afhentning hjemme eller på kontoret for dig. Du får en personlig hjemmeside, en særlig app til telefonen og du kan få din Vignale-bil vasket gratis, når du kommer forbi Ford Store. Med en ekstraudstyrspakke, Premium Valet, behøver du ikke engang komme med bilen for at få den vasket. Ford henter og bringer.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1177197254765″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/10/IMG_8867.jpg[/image]      [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1182687468085″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/10/IMG_8978.jpg[/image]

Forkromet Mondeo

En pyntet butik og en glad sælger får dig ikke til at skifte fra BMW til Ford. Ford siger selv, at Vignale og Mondeo Vignale mest er til Ford-kunder, der alligevel ville vælge en fuldt udstyret Mondeo, fra næste år også S-Max, og de får ikke bare en pyntet butik, men også en mere eksklusiv Mondeo.

Ja, eksklusiv, for tænk på 100 biler solgt på et år. Det er forsvindende få. BMW solgte 2.037 3-serie i 2014, så hvor tit tror du, du vil komme til at køre bag en Mondeo Vignale? Nemlig. Eksklusivt.

Mondeo er bare ikke et eksklusivt udgangspunkt. Som jeg ser det, kunne Ford have ramt bedre ved at starte med at lave S-Max efter Vignale-konceptet, som for bilens vedkommende er lig med ændret frontdesign, masser af krom, blankpolerede fælge og en kabine med masser af lækkert læder på sæder og instrumentbord. S-Max er nemlig unik, det tætteste Ford har på premium, indrettet med ganske lækre materialer og ikke traditionel som Mondeo. Men nu står Vignale nu engang med Mondeo Vignale, til rådighed i stationcar og, som den eneste Mondeo på det danske marked, som sedan.

Det helt i gennem lækre og handskebløde læder kolliderer med grimme samlinger på dørene og en plastverden på midterkonsollen. Det ville have været eksklusivt, hvis I havde arbejdet med og lavet om på det, Ford.

Jeg kan ikke underkende, at Mondeo kører godt, når den har den rigtige motor. Den rigtige motor sidder i den grå Vignale-testbil. Den nye 2-liters diesel med bi-turbo og 210 hk. Også tilgængelig i den almindelige Mondeo, men i Vignale forfinet med ekstra-laminerede ruder og et aktivt støjreducerende system, som fjerner især mislyde. Den store Ford ruller lydløst og luksuriøst gennem det svenske landskab, hvor jeg også i ny og næ finder et sving, der viser, at Mondeo nok er tung, men stadig har en ganske dynamisk opsætning og et skarpt styretøj.

Det bedste ved bilen er komforten. Den komfortable og rolige affjedring, den støjsvage motor, den isolerede kabine. Jeg tænker limousine og rejsevogn, og det er i hvert fald ikke den værste luksus, man kan få.

Den stærke motor med sender 400 Nm gennem forhjulene via en meget velfungerende og blødt skiftende dobbeltkoblingsgearkasse, PowerShift-gearkassen. På moment er den 50 Nm stærkere end den svageste motor i Mondeo Vignale, en diesel med 180 hk, men denne motor på alle parametre bare et så meget bedre match. Den ekstra turbo gør underværker. Eneste benzinmotor, 2,0 EcoBoost med 240 hk, ville jeg ikke skænke en tanke.

Høje priser med meget indbygget

619.400 kr. for en Ford Mondeo. Beskatningsgrundlag fra 469.220 kr. Ja, når den hedder Vignale er det startprisen. En tilsvarende, almindelig, Mondeo med Titanium-udstyr er lige under 100.000 kr. billigere, men den har ikke fuld-LED-forlygter, 18” alufælge, det lækre læder, nøglefri adgang/start, bakkamera og en masse andet med i prisen, og så svinder forskellen hurtigt ind til næsten ingenting. Så kan jeg ikke se, hvorfor man ikke skal gå efter den fuldendte kundeoplevelse, den luksuriøse Mondeo og glæden ved at have en bil, der er så eksklusiv, at hverken Audi, BMW eller Mercedes-Benz kan være med.

[google_table rows=”13″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”FORD MONDEO VIGNALE SEDAN 2,0 TDCI 210 POWERSHIFT^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc699716616406″]MOTOR^R4, 1.997 cm3, bi-turbodiesel__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^210 hk ved 3.750 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^450 Nm ved 2.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^7,9 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^233 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^20 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^130 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^487/187/150 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^285 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^525 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/PÅHÆNG^1.619/2.200 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK ^235/45R18__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (3.780 KR.)^652.400 kr. Mondeo Vignale fås fra 619.400 kr.[/google_table]

Tags: AudiBMWeksklusivfirmabilFord MondeoFord Mondeo VignaleFord StoreluksusluksusbilMercedes-BenzVignaleVignale Lounge
Forrige artikel

Topsælger med silkeblød benzinmotor

Næste artikel

Historien om hvorfor X-Trail er et muldyr

Relaterede Artikler

Godt nyt til over en halv million påske-bilister: ”Bedre kørselsforhold i år”
Nyheder

Godt nyt til over en halv million påske-bilister: ”Bedre kørselsforhold i år”

27. marts, 2023
Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil
Nyheder

Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

23. marts, 2023
Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler
Nyheder

Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

22. marts, 2023
Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design
Nyheder

Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

21. marts, 2023
Audi tester camoufleret Q6 e-tron prototype i det kolde nord
Nyheder

Audi tester camoufleret Q6 e-tron prototype i det kolde nord

17. marts, 2023
Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408
Nyheder

Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

17. marts, 2023
Næste artikel
Historien om hvorfor X-Trail er et muldyr

Historien om hvorfor X-Trail er et muldyr

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved