Fornyet franskmand – Peugeot 308 fra 219.990 kr.

Morten Brunsgaard Bek
31. august, 2017
i Nyheder
Fornyet franskmand – Peugeot 308 fra 219.990 kr.
159
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Priser på nye biler skal man tage med et gran salt lige nu, for registreringsafgiften kan ændre sig indenfor kort tid. Men du får alligevel priserne på den faceliftede Peugeot 308, som franskmændene holder åbent hus på i weekenden d. 9.-10. september. Ikke i Frankrig, men hos de danske forhandlere 

Før sommerferien havde Blog om Biler lejlighed til at prøvekøre den faceliftede Peugeot 308 i Østrig – løven sidder nu i grillen, den langsomme touchscreen er erstattet af en meget hurtigere, og en ny dieselmotor med 130 hk giver et ekstremt positivt indtryk. Du kan læse meget mere om alle forbedringer og fornyelser i artiklen, vi linker til herunder, men priserne havde vi ikke dengang. Dem har vi nu, og dem får du serveret her forud for Peugeot-forhandlernes åbne hus den 9. og 10. september.

10 ting du skal vide om den faceliftede Peugeot 308

I Østrig var vi bag rattet af den sportsligt stylede 308 GT Line, men den er desværre ikke at finde i prislisten endnu for hatchbackudgaven. 308 SW (stationcar) fås fra starten med GT Line-udstyr. Ellers er det business as usual – med en tilføjelse af en ekstra veludstyret variant, kampagne-lanceringsmodellen Allure Plus, der koster det samme som Allure-modellerne. Basismodel er Access, som kun kommer med en enkelt motor, mens Active og Allure/Allure Plus dækker bredt. I toppen finder vi GT og GTi med de store motorer.

Fra 219.990 kr. – stationcar til 15.000 kr. mere

Peugeot har ikke solgt mange af basisvarianten Access op til nu, og det vil ikke ændre sig. 308 1,2 e-THP Access med benzinmotoren med 110 hk er den, der lokker kunderne ud til forhandleren, ikke den folk kører derfra i. Prisen på 219.990 kr. for hatchback, 234.990 kr. for SW, giver en 308, der dækker det basale, men ikke det interessante: aircondition, automatisk nødbremse, sædevarme og radio med Bluetooth er højdepunkterne, men næste trin, Active, er et meget bedre bud på den helt rigtige 308. For 20.000 kr. får man den store touchscreen på 9,7″, 16″ alufælge, automatisk klimaanlæg, multifunktionslæderrat, el-klapbare sidespejle, lændestøtte i førersædet, fjernlysassistent, vejbaneassistent, el-ruder i bagdøre, armlæn foran og lakerede dørhåndtag og sidespejle. Bedre kan 20.000 kr. ikke gives ud.

Fra de 239.990 kr. for 308 Active hatchback 1,2 e-THP med 110 hk er der en merpris på 30.000 kr. (i alt 269.990 kr.) for at få samme motor med 130 hk. Der er også en enkelt dieselmotor, som kan kombineres med Active-udstyret, nemlig 1,6 HDi med 120 hk – den koster 259.990 kr., men den motor kommer uden automatisk nødbremse. Men frygt ikke, hvis du vil have en 308 diesel med automatisk nødbremse, for det bliver standard på den nye 1,5 HDi, der fra årsskiftet erstatter 1,6 HDi (læs om vores oplevelse med den nye motor i linket ovenfor).

Allure-udstyrsniveauet er det næste – og det højeste, hvis man ikke vil have GT, GTI eller en 308 SW som GT Line. Det er mere attraktivt end tidligere at gå efter 308 Allure (eller Allure Plus i kampagneperioden, hvis længde ikke ligger helt fast). For 10.000 kr. mere end Active (fra 269.990 kr. for 1,6 HDi, fra 279.990 kr. med benzinmotor) kommer 308 med sportssæder, Apple CarPlay, tagræling i aluminium, kromlister om sideruderne og andre småting, der mest er pynt. At gå fra Active til Allure er ikke en nødvendighed, men vil man have en kraftigere dieselmotor (2,0 HDi med 150 hk, fra 339.990 kr.) er det faktisk laveste udstyrsniveau. Allure med Plus på fås til tre versioner af 308 – 1,2 e-THP med 130 hk, 1,6 HDi med 120 hk (manuel eller automatisk gearkasse) til samme pris som Allure. Allure Plus har bakkamera, navigation, midterarmlæn bag, alu-pedaler, panoramaglastag og p-sensorer for og bag.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc190626914016″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/08/0M2A3942-Edit.jpg[/image]

GTi Performance til 524.990 kr.

Peugeot 308 SW GT Line fås udelukkende med dieselmotorer. Enten med 1,6 HDi med 120 hk med automatgear eller som 2,0 HDi med 150 hk, enten med manuel gearkasse eller automatgear . Priserne i samme rækkefølge er 399.990 kr., 399.990 kr. og 449.990 kr. Fuld-LED-forlygter, 17″ alufælge, navigation, nødopkaldssystemet SOS Connect og p-sensorer for og bag er de største forskelle fra Allure, så det er forholdsmæssigt dyrt at få en frækkere 308 med skørte- og stylingkit.

Dyrere endnu er selvfølgelig GT og GTi. 308 GT hatchback fås med enten turbomotoren på 1,6 liter med 205 hk eller en diesel på 2 liter med automatgear (ny 8-trins) med 180 hk, mens 308 SW kun fås med dieselmotoren. Hatchback GT fra 389.990 kr., SW fra 489.990 kr.

På den absolutte top, om det er ydelse, udstyr eller dynamik, står 308 GTi Performance. 270 hk, Torsen-spærredifferentiale, dobbelt udstødning, skålsæder og meget mere. 524.990 kr. gør den desværre til en 308, vi sjældent kommer til at se i Danmark.

Peugeot er endnu ikke klar med priser på privatleasing på den fornyede 308.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc975841362982″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2017/08/0M2A3895.jpg[/image]

Tags: blog om biler peugeot 308ny peugeot 308PeugeotPeugeot 308Peugeot 308 faceliftpeugeot 308 facelift danmarkpeugeot 308 privatleasingprivatleasing peugeot 308
Forrige artikel

VIDEO: Den dynamiske SUV fra Italien

Næste artikel

Kias nye fanta-Cee’d

Relaterede Artikler

Godt nyt til over en halv million påske-bilister: ”Bedre kørselsforhold i år”
Nyheder

Godt nyt til over en halv million påske-bilister: ”Bedre kørselsforhold i år”

27. marts, 2023
Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil
Nyheder

Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

23. marts, 2023
Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler
Nyheder

Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

22. marts, 2023
Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design
Nyheder

Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

21. marts, 2023
Audi tester camoufleret Q6 e-tron prototype i det kolde nord
Nyheder

Audi tester camoufleret Q6 e-tron prototype i det kolde nord

17. marts, 2023
Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408
Nyheder

Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

17. marts, 2023
Næste artikel
Kias nye fanta-Cee’d

Kias nye fanta-Cee'd

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Helt ny BMW i5: Nedtællingen er begyndt

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved