Fra benzintank til lynladestation: I Thisted er fremtiden elektrisk

Der er sket meget, siden Danmarks første offentlige tankstation åbnede i 1913. Fra at være et sted, hvor man kunne tanke benzin eller diesel og få fikset bilen, er flere i dag ubemandede eller blevet til små butikker, hvor man også kan købe daglige fornødenheder og fastfood.

Med flere elbiler på vejene står tankstationerne imidlertid over for en ny virkelighed, og det har fået flere til at opsætte ladestandere til elbiler. Hos Kvix i Thisted tror man på, at fremtiden er helt elektrisk, og derfor er ejerne bag gået skridtet videre og har nu som de første i landet nedlagt en fossil tankstation for i stedet at lade den genopstå som en lynladestation til elbiler.

Selve lynladestationen leveres af ladeoperatøren Clever, og den vil således få samme karakteristiske udseende som ladeoperatørens andre lynladestationer, som er designet i samarbejde med arkitektfirmaet Cobe:

”Vi tror på, at el er fremtiden, og derfor er det et helt naturligt skifte for os at udfase benzin og diesel til fordel for lynhurtig strøm. Den grønne omstilling er i fuld gang, og med tiden kommer der endnu flere elbiler på vejene, så vi tror på, at der nok skal komme trafik ved ladestanderne. Vi er super glade for, at Clever kan se et potentiale i Nordjylland og nu sætter en lynladestation op til gavn for både borgere og besøgende”, lyder det fra Claus, der skabte Kvix i 2009.

Når lynladestationen står klar i Thisted, kan den oplade seks biler på samme tid, og på bare 15 minutter er det muligt at lade elbilen fuldt op, afhængigt af bilens evne til at lynlade. Dermed er stationen et skridt på vejen mod at sikre rigelig, relevant og tilgængelig ladeinfrastruktur til elbilister på farten:

”Bilen er vigtig for rigtig mange nordjyder, der har brug for den i hverdagen, så det hele kan hænge sammen. Derfor håber vi, at lynladestationen i Thisted kan gøre det mere attraktivt at vælge elbilen til i hverdagen. Hos Clever tror vi på, at fremtiden er elektrisk, og derfor er det i den grad positivt, når en fossil tankstation som Kvix kan se en mening med at genopstå som en ren lynladestation til gavn for elbilisterne og den grønne omstilling”, fortæller Clevers direktør, Casper Kirketerp-Møller.

Lynladestationen i Thisted forventes at stå klar i efteråret og bliver en i rækken af flere lynladestationer i landet, som Clever forventes at indvie i løbet af 2022. I de kommende måneder indvies endnu en lynladestation i Esbjerg efterfulgt at Danmarks største åbne lynladestation i Odense, og senere på året åbner endnu en lynladestation i Nørresundby.

Pressemeddelelse udsendt af Clever 28. marts 2022

Mest læste:

56_skoda_superb_combi_c68723e2
Danske priser på ny Skoda Superb
Den nye Škoda Superb, som er annonceret til at have danmarkspremiere den sidste weekend i maj, starter...
Hyundai-ioniq-5-n-exterior-01_jpg
Hyundai er nu klar med priser på IONIQ 5 N med 650 hk og en topfart på 260 km/t
Hyundai har annonceret priserne for den nye IONIQ 5 N, en elektrisk bil med op til 650 hk og en topfart...
Audi Q6 e-tron quattro
Nerd alert – Audi Q6 er en teknisk tour de force
Vi tager et deep dive i de tekniske landevindinger bag Audis nye elektriske SUV Q6. Modellen er ikke...
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
Med 329 point har Renault Scenic E-Tech electric netop vundet titlen The Car of the Year 2024. Resultatet...

Læs også: