Frisk Opel Mokka fra 214.990 kr.

Artikel opdateret torsdag 8. april – nye priser (alle priser er 15.000 kr. højere end først annonceret)

I den meget vigtige klasse af biler med små crossovers/SUV’er er Opel nu klar med en stærk nyhed: den anden generation Mokka. X’et, som den gamle Mokka fik i sit navn ved faceliftet, er væk igen – og den nye Mokka er en helt ny bil. Mens den gamle crossover stod på gammel Opel-/General Motors-teknik, er den nye bygget op på den mere moderne platform fra Stellantis-gruppen, som også bruges til bl.a. Peugeot 2008 og den nye Citroën C4.

Med den nye Mokka introduceres også et nyt design hos Opel (det sidder, sådan da, også på den faceliftede Crossland), hvor grillen er erstattet af et “visir” – den øverste del er dermed lukket helt af.

Mokka kommer med motorer, som også findes i Peugeot- og Citroën-regi – og i Opels egen Corsa. Benzintilhængere kan vælge den trecylindrede 1,2’er med 100 eller 130 hk (manuel gearkasse med 100 hk, 8-trins aut. med 130 hk), mens dieseltilhængere kan vælge en rustik 1,5-liters motor med tre cylindre og 110 hk (manuel gearkasse).

Men for mange vil den mest spændende nyhed være den fuldelektriske Mokka. Mokka-e har en ydelse på 136 hk og en rækkevidde på 313-324 kilometer.

https://www.biler.nu/den-nye-opel-corsa-helt-elektrisk/

Basismodellen Enjoy er slet ikke så basal

Mokka med benzinmotor kommer i tre udstyrsniveauer – Enjoy, Edition+ og GS Line – og med dieselmotor og elmotor i to udstyrsversioner; med diesel er niveauerne Edition+ og GS Line, med el er niveauerne GS Line og Ultimate.

Basisudgaven Enjoy med benzinmotor koster 214.990 kr. Mokka Enjoy har alufælge, 7″ digital instrumentering, 7″ touchscreen, Apple CarPlay/Android Auto, varme i forsæderne, og automatisk nødbremse. Udstyret, så de fleste vil være tilfredse.

Edition+ har for de 10.000 kr. ekstra aircondition, adaptiv fartpilot, sortlakeret tag og mulighed for at købe en First Edition-pakke til 10.000 kr., som beriger udstyret med bakkamera, p-sensorer bag og navigation.

GS Line-udstyrsniveau – merpris 45.000 kr. i forhold til basismodellen – er mere sportslig i designet og derudover ganske veludstyret med 18″ alufælge, aut. klimaanlæg, p-sensorer hele vejen rundt, nøglefri betjening, sædebetræk i kunstlæder, el-foldbare sidespejle, digital instrumentering med 12″ skærm, touchscreen med 10″ skærm og blind vinkel-system.

Ultimate-niveau, som kun fås i forbindelse med el-versionen Mokka-e, er langt hen ad vejen udstyret som GS Line, men går i en mere luksuriøs retning med matrix-LED-forlygter og Alcantara-indtræk.

https://www.biler.nu/hyundai-i-overhalingsbanen-med-elbilen-ioniq-5/

Elektrisk Mokka-e fra 289.990 kr.

Den fuldelektriske Mokka-e, som kan køre op til 324 kilometer på en opladning, har et batteri med en kapacitet på 50 kWh, og ladehastigheden er op til 100 kW (3-faset opladning). Dermed kan man på 30 minutter lade fra 5 til 80 procent på batteriet.

I forhold til Mokka med forbrændingsmotor har Mokka-e et lidt mindre bagagerum: 310-1.105 liter i stedet for 350-1.105 liter.

Priserne – et overblik:

Benzin:

Mokka 1,2 100 hk Enjoy – 214.990 kr.
Mokka 1,2 100 hk Edition+ – 224.990 kr.
Mokka 1,2 100 hk GS Line – 259.990 kr.

Mokka 1,2 130 hk aut. Edition+ – 254.990 kr.
Mokka 1,2 130 hk aut. GS Line – 289.990 kr.

Diesel:

Mokka 1,5 110 hk Edition+ – 239.990 kr.
Mokka 1,5 110 hk GS Line – 274.990 kr.

Elektrisk:

Mokka-e 136 hk aut. GS Line – 289.990 kr.
Mokka-e 136 hk aut. Ultimate – 299.990 kr.

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Seneste nyt
Mest læste
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ID-Range_bred2
Volkswagen styrker mærkets elektriske ID.-familie med nye priser og udstyrsvarianter
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
HondaeNY1-02083
e:NY1 er den hemmelige Honda
ExclusiveOnline

Nyheder og trends indenfor luksusbiler, ure, smykker, bolig og meget mere.