Dynamikken tager ikke bagsædet, når Porsche laver en SUV. Den store Cayenne og den kompakte Macan er begge skabt ud fra en dynamisk filosofi, men det står klart, at Cayenne er i sit livs efterår – og Macan først lige er begyndt at folde sig ud. Blog om Biler sætter sig bag rattet af Cayenne og Macan Turbo
> Macan er 18 cm kortere end Cayenne, men også 9 cm lavere
> Cayenne fås stadig med sugemotor – Macan udelukkende med turbo
> Priserne starter ved 1.111.857 kr. for Macan og 1.226.972 kr. for Cayenne
Hvor meget kan et image bære, før det brister? Det er et grundlæggende spørgsmål, som stort set alle mærker på kloden, som står bag luksusbiler og sportsvogne, stiller sig selv lige nu. Kan vores mærke blive straffet for at følge efter de andre guldgravere, der henter stor indtjening op fra SUV-minen?
Intet kan stoppe kundernes sult efter de høje biler, og statussymbol nummer et med fire hjul har i alle egne af verden rykket sig, eller er på vej til det, fra sportsvogne og luksussedaner til modeller fra SUV- eller crossover-genren. Indtjeningen ligger her, det er her, man bare er nødt til at være med.
For 13 år siden var det så utænkeligt, at Porsche ville stå bag en SUV, at utænkeligt ikke rigtig dækker over, hvad mærkeloyalister, fans og branchen troede om projektet. Men Porsche havde været i krise i 1990erne, op til den første Cayenne blev præsenteret i 2002, så kombinationen af nød og forståelse for den ulmende trend og potentielt store indtjeningskilde med Sports Utility Vehicles skubbede Porsche ud i nye eventyr.
Cayenne har for mig aldrig været en underminering af et hæderkronet sportsvognsmærke. Jeg har respekt for, at forretningen skal udvikle sig, og når jeg kører i en ny 911 eller en Cayman, er jeg udmærket klar over, at de skylder en tak til den store SUV for deres høje tekniske niveau og moderne motorer. Uden Cayenne intet overskud på bundlinjen, uden overskud på bundlinjen ingen konkurrencedygtige sportsvogne. Tingene er direkte forbundet, selvfølgelig er de det.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc593164367122″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/11/IMG_9389.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc128836206153″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/11/IMG_9556.jpg[/image]
I dag er der to til at tjene penge
I 2015 er vi ikke bare nået til den anden generation af Cayenne, endda med et midtvejsfacelift for længst bag sig, vi er også landet i en videreudvikling af SUV-fænomenet. Mindre biler, lavere biler. Samme luksus og sportslighed i en mindre pakke. Der er stadig millioner af kunder til de store modeller, men mange steder er mådehold omkring størrelsen ved at vinde indpas som en art luksus. Hos Porsche hedder den luksus Macan, og den måler 468 cm i længden (470 som Turbo), 162 cm i højden. Den virker langt mindre kompakt end den store Cayenne, et klassisk proportioneret SUV på 486 og 171 cm.
Jeg har taget Cayenne og Macan med på udflugt til Nordsjælland, et sted hvor man i den grad har taget fænomenet luksus-SUV til sig. Som de står ved siden af hinanden, er aldersforskellen på de to design himmelvid. Den hvide Cayenne har et design, der med sin tyngde signalerer overvældende magt, ikke strømlinet og moderne dynamik som den fire år yngre Macan fra 2014. Især baglygterne på Macan er en grundlæggende fortælling i stærkt Porsche-design, som mangler på den tunge Cayenne.
Den attraktive Macan er i dette tilfælde urimeligt godt motoriseret i forhold til storebror Cayenne. Turbo-skriften på bagklappen og i omdrejningstælleren pryder kun den stærkeste Macan, også selv om alle Macan er udstyret med turbolader. Macan Turbo har sit unikke, mere intimiderende design af fronten end andre Macan, de blanksorte Sport Classic fælge, 21”, og den sorte sportsudstødning fuldender stilen, og koster naturligvis ekstra, og hentyder direkte til den dynamik, den 3,6 liter fyldige maskine med 400 hk muliggør. Cayenne hedder derimod ikke andet end Cayenne i sin basiskonfiguration. Motorstørrelsen er den samme, bortset fra 0,006 cm3, men motoren slet ikke den samme. Uden turbo kommer vi ikke højere end 300 hk.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1002353362940″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/11/IMG_9480.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc244671057019″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2015/11/IMG_9592.jpg[/image]
Høj vægt? En banalitet i Macan
Overraskende er det, at Cayenne kun vejer 115 kg mindre end Macan. Macan er decideret fuldfed med en køreklar vægt på 2.000 kg, men det er en sygdom, der forfølger mange SUV-modeller. Turbomotorens moment er med til at flytte bjerge på næsten overnaturlig vis. 550 Nm og stort set intet tegn på at turboladerne skal arbejde sig op i omdrejninger. Tyngdekraften har ikke noget at skulle sige her, det der foregår er en appetit på fremdrift, som kun de bedste motorer med den skarpeste reaktionsevne kan producere.
En motor med de evner skal man kun parre med en bil, der kan gå i symbiose med magten. Fuldt udstyret med Sport Chrono-pakke med Sport Plus-funktionen, som Macan Turbo står her, er bilen det bedste bud på en dynamisk SUV, jeg nogensinde har siddet bag rattet af. PDK-dobbeltkoblingsgearkassen skyder ekstremt skarpt og præcist med sine skift, og i den intime og smukt forarbejdede sorte kabine skal jeg bare nyde pulsen, der stiger op gennem undervognen, der fortæller mig om uanede resourcer og ekstrem præcision. Jeg ønsker mig kun en ting af Macan, og det er et hurtigere styretøj, for meget skarpt er det allerede.
Der er ikke intimt eller nær så lækre materialer i Cayenne. Der er en hel del bedre plads, men knapper og displays virker til at være af ældre dato. Motoren er dog det i Cayenne, der virker til at være af absolut ældste dato. Cayenne prøver, og det lyder også af noget, når de 400 Nm arbejder sig fremad, men følelsen er, at jeg står stille i forhold til Macan. Basismotor – i høj grad. Hvis man ikke passer på, og til alt held har man automatgearet til at sikre at man ikke fanges helt uden moment, så kan en BMW 320d i bakspejlet blive meget svær at slippe af med.
Cayenne har komforten. Affjedringen er mere behagelig, den ægte automatgearkasse med otte trin skifter blødt – den egner sig til de rigtig lange ture. I byen er dens størrelse en prøvelse, og ved lav fart er styretøjet mere en rettesnor end et egentligt instrument til præcis manøvrering.
At skulle aflevere Cayenne for mig er næsten en lettelse. Bilens størrelse er en smagssag, men den er for stor til mig, og designet efterlader mig med en ligegyldig følelse. Motoren er en trist kerne i bilen, og turboladning og 100 hk mere gør unaturligt meget godt for den mindre Macan – og får Cayenne til at stå i et endnu dårligere lys. Macan er den nyere, langt mere fuldendte SUV, og den kan selv 911-ejere være stolte af, at Porsche står bag.
[google_table rows=”13″ cols=”3″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” =”string” heads_values=”MODEL^PORSCHE CAYENNE^PORSCHE MACAN TURBO” heads_types=”string^string^string” sc_id=”sc745033340109″]MOTOR^V6, 3.598 cm3^V6, 3.604 cm3, turbo__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^300 hk^400 hk__GOOGLE_TABLE_ROW__^400 Nm ^550 Nm ved 1.350 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^7,7 sek.^4,8 sek.__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^230 km/t^266 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^10,8 km/l^11,2 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^215 gram/km^208 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^486/196/171 cm^470/192/162 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^290 cm^281 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^670-1.780 liter^500-1.500 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^2.115/ikke oplyst kg^2.000/2.400 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^255/55R18 (ikke på testbil)^235/55R19-255/50R19 (ikke på testbil)__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (FØR 20/11/15)^1.226.972 kr.^1.550.367 kr.[/google_table]