Goodyear udvikler dæk bestående af 70 % bæredygtigt materiale med innovationer, der er førende inden for branchen

Goodyear Tire & Rubber Company har præsenteret et demonstrationsdæk bestående af 70 % bæredygtigt materiale, inklusive innovationer, der er førende inden for branchen.

“Vi satte et ambitiøst mål i 2020 om at skabe et dæk bestående af 100 % bæredygtigt materiale inden for 10 år, og vores forskere og teknikere har gjort store fremskridt i forhold til det mål,” sagde Chris Helsel, Senior Vice President, Global Operations and Chief Technology Officer. “Det er en fantastisk bedrift, der viser vores ønske om at øge brugen af bæredygtigt materiale i vores dæk.”

Dækket med 70 % bæredygtigt materiale indeholder 13 fremhævede bestanddele i ni forskellige dækkomponenter, herunder dem der er beskrevet nedenfor. Virksomhedens resultatindikatorer har vist, at komponenternes egenskaber giver dækket en stærk samlet ydeevne.

Der indgår carbon black i forstærkningen af dækkene, der er med til at øge dækkenes levetid, og som traditionelt har været produceret ved forbrænding af forskellige olieprodukter. Goodyears nye dæk indeholder tre forskellige typer black carbon, der er fremstillet af methan, kuldioxid og plantebaseret olie. De første livscyklusvurderinger viser enten reduceret CO2-udledning i forhold til de nuværende metoder til fremstilling af carbon black eller brug af biobaserede kilder eller overskud fra råmaterialer.

Brugen af soyaolie i dæk er en vigtig innovation hos Goodyear, som hjælper med at holde dækkets gummiblanding smidig ved skiftende temperaturer. Soyaolie er en biobaseret ressource, der reducerer Goodyears brug af oliebaserede produkter. Mens der bruges næsten 100 % soyaprotein til fødevarer/foder, er der et betydeligt overskud af olie tilbage, som kan udnyttes industrielt.

Silica er en bestanddel, der ofte bruges i dæk til at øge vejgrebet og reducere brændstofforbruget. Goodyears nye dæk indeholder en unik blanding af silica, der fremstilles af aske af risskaller, som ofte kasseres og køres til deponeringsanlæg. Der er fremstillet silica af høj kvalitet fra denne affaldsaske.

Polyester genanvendes fra plastflasker og andet plastaffald ved at revertere polyester til grundkemikalier og gendanne disse til teknisk rent polyester, der er velegnet til dæktråd.

Dækket, der består af 70 % bæredygtigt materiale, er et demonstrationsdæk.

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Seneste nyt
Mest læste
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ID-Range_bred2
Volkswagen styrker mærkets elektriske ID.-familie med nye priser og udstyrsvarianter
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
ExclusiveOnline

Nyheder og trends indenfor luksusbiler, ure, smykker, bolig og meget mere.