Vi køber flere og flere SUV’er, fordi der laves flere og flere SUV-modeller. Og fordi vi køber løs af de opstyltede biler, så kommer de i alle afskygninger – bilproducenterne er ikke dumme. Jeg mener ikke, at vi som forbrugere er hverken blinde, dumme eller hjernevaskede, når vi køber en Skoda Kamiq eller en Mercedes-Benz GLC. Det er når nogen køber en monster-SUV med ustyrligt mange hestekræfter, fordi den i hvert fald så må være en sportsvogn (det siger sælgeren jo, den er), bare en liiiidt højere en, at jeg vil tillade mig at stille et kontroversielt spørgsmål: Hvad er det, du ikke forstår?
En SUV kan ikke være en sportsvogn. Min definition af sportsvogn er, at jo lavere den er, jo tættere på jorden man sidder, jo mere kan vi tale om en sportsvogn. MX-5, 911, R8… sportsvogne af fineste klasse. Fra de tre kan man jo glo ind under SUV’erne, og noget der giver frit udsyn på den måde, kan jeg ikke kalde en sportsvogn. Tyngdepunktet er helt skævt, og der kan ikke trylles nok med elektronisk styrede undervogne og 200 ekstra hestekræfter til, at det nytter noget. Aktive antikrængningsstabilisatorer og systemer som får SUV’erne til at “læne” sig ind i svinget. Snydemåden at lave en sportsvogn på.
Der er kun to af slagsenDer er så få store stationcars, stationcars i det hele taget, med over 500 hk, at de er langt mere fåtallige end supersportsvogne fra McLaren, Koenigsegg og Ferrari. Problemstillingen er den, at der grundlæggende kun er ganske få af de store stationcars. Punktum. Audi laver A6 Avant, BMW laver 5-serie Touring, Jaguar laver XF Sportbrake og Mercedes-Benz laver E-Klasse T-model. Fire store, og kun to af dem fås i über-voldsomme versioner, som kan bide skeer med det voksende antal monster-SUV’er som BMW X5 M, Porsche Cayenne Turbo S og co.Jaguar laver ingen XF, som kan være med, og BMW tiltror ikke kunderne at køre M5 som stationcar. Tilbage er Mercedes-Benz E 63’erne, med og uden S, som har op til 612 hk, og så den særdeles kraftige Audi, den nye RS 6 Avant. 600 hk har den, og fordi jeg tror mere på julemanden end tilbageholdenhed i bilindustrien, skal der nok komme en Performance-model med 620-30-40 hk.
Behovet for de 20-40 hk ekstra? Det er til pralekontoen, for en 4-liters V8 med 600 hk og 800 Nm (800…!) giver kræfter, som for 99 procent af den danske befolkning er utænkelige, og så gør lidt ekstra kræfter ingen forskel. Hvis jeg sagde, jeg havde brug for flere i RS 6 Avant, ville jeg være en opblæst nar. Jeg har heller ikke brug for flere kræfter, fordi jeg kan bruge dem; det er svært at opstøve en vej i Danmark, hvor den store stationcar kan slippes fri og løbe frit. 100 km/t kommer på 3,6 sekunder, og testbilen er frigivet til at fortsætte over standardmodellens 250 km/t helt op til 305 km/t. Sæt kryds i boksen, der står RS-dynamikpakke Plus til cirka 90.000 kr., og over-300-kilometer-i-timen-klubben er indenfor rækkevidde.
Brems, brems og så BREMS
Vejgreb og undervognens evner er heller ikke noget, der slipper op eller noget, der bare minder om det. Jeg behøver ikke fortælle dig, at RS 6 Avant kører på skinner, klæber til vejen og har greb, som aldrig slutter. Sådan konstruerer Audi sine biler, i hvert fald dem med firehjulstræk. Understyring er det, jeg hellere vil fortælle om, og det er fordi, den slet ikke er der. Audi flytter sine motorer længere og længere i den rigtige retning, så de ikke hænger som blylodder over forhjulene, og det giver en balance i sving, der tidligere var fraværende. I RS 6 Avant moser man sig frem med sine mange hestekræfter og sine mange kilo, men man gør det med et større smil på læben.
Audi er kritiseret til døde for at lave styring i deres biler, selv i mange RS-modeller, som fortæller for lidt og gemmer på for meget. Jeg kan huske, hvor trist jeg blev, da jeg kørte RS 6 Avant årgang 2010, RS 3 Sportback ikke længe efter. Wow, en V10 i den store stationcar og en 5-cylindret i den kompakte hatchback. Men styretøjet i de to biler kunne få en trist tåre frem i øjenkrogen. Ak. Bare ak.
RS 6 Avant hører til den nye generation, hvor det er kunderne tilladt at mærke noget. Føle at forhjulene har kontakt til vejen. For alle de mange kilo og bilens voldsomme bredde, så er den med sit “kraftige” styretøj, adaptive luftundervogn, aktive fordeling af momentet og RS-dynamikpakkens medstyrende baghjul i meget fin balance. Jeg har ikke prøvet en SUV, som når tæt på den balance, uanset hvor mange aktive krængningsstabilisatorer og det ene og andet, den har.
Bremserne er et kapitel for sig, men jeg holder mig til nogle få linjer. De er keramiske og ikke af stål, så varme og gentagne hårde nedbremsninger påvirker dem ikke. Bremserne reagerer med mildhed, når jeg trykker normalt på pedalen, men trykker jeg med bare lidt mere tyngde, bider de til som hajen i Dødens Gab; hurtigt, uhyrligt effektivt. Et aber dabei… de koster 200.000 kr.
Den vinder i den grad på designet
For mig er RS 6 Avant et monster, som ser ud som en supertrænet og perfektioneret atlet. Parker den, og du kan ikke være alene i to minutter, hvis du da ikke holder på den jyske hede kl. 3 om natten. Så mange mennesker vil kommentere, hvor ondskabsfuld den ser ud, hvor vild den er, hvor store hjul den har – og høre om de 600 hk.
AMG’en, E 63’eren, ser ud som en sumobryder. Den er helt fra bunden en bedre stationcar, fordi den har et kæmpe bagagerum, så den har ikke elegancen i designet, som RS 6 Avant har. Jeg foretrækker også det mere “teknisk kølige” interiørdesign i Audi’en, med de to dominerende touchscreens, hvor konkurrentens førermiljø er morfar og stykket sammen af forskellige elementer.
Så gør det mig ikke noget, at RS 6 Avant med 1.77 mio. kr. er et tilbud, der er svært at slå. 1,77 mio. kr. mod E 63 S stationcar til 2.07 mio kr. Det bedste ved prisen på Audi’en? Den er 650.000 kr. billigere end den “tilsvarende” SUV i modelprogrammet, RS Q8. Behøver jeg sige mere?
