Fornuft i Golf-klassen? Så prøv den nye Skoda Scala, som har plads hele vejen rundt og kommer til lave priser. Vi tester den med dieselmotor for at finde ud af, hvad der virker, og hvad der ikke virker
Snusfornuftige, praktiske og godt prissatte biler i Golf-klassen er typisk, hvordan vi vil betegne en ægte familien Danmark-bil. Og lige netop sådan én er Skoda Scala. Den er større end Skoda Fabia, mindre end Skoda Octavia, men har stadig rigeligt med plads til alle passagerer både foran og bagi. Med et godkendt udstyrsniveau selv i indstigningsvarianten, med 1-liters TSI-benzinmotor, 95 hk, tre cylindre og Active-udstyr til en pris på 190.000 kr., ligner Skoda Scala en vinder på det danske marked.
Udover ydelsen på 95 hk kommer Scala med samme 1-liters TSI-motor i en 115 hk-variant samt en firecylindret 1,5-liters TSI med 150 hk. På dieselsiden er der er en enkelt motor i form af den aldrende 1,6-liters TDI-diesel med 115 hk. Alle motorer kan kombineres med 7-trins DSG-gear bortset fra den mindste benziner med 95 hk, og midtpunktet for denne test, Scala 1,6 TDI, kommer med den automatiske dobbeltkoblingsgearkasse.
Til gengæld er det kun den mindste motorvariant med 95 hk, der kommer med laveste udstyrsniveau, Active, hvor vi må undvære klimaanlæg, varme i sæderne og fartpilot. Er det på listen over udstyr, du ikke kan undvære, kan det betale sig at vælge Ambition-udstyr til en merpris på 20.000, hvor alle tre komfortfunktioner følger med.
Vi har tilbragt en uge i selskab med Skoda Scala 1,6 TDI og lister her, hvad der virker, og hvad der ikke virker.
Hvad virker?
Det meste virker faktisk rigtig godt for Scala. For eksempel er ’plads for pengene’ en af Scalas helt store forcer. Godt nok er den bygget på den samme lille platform som Volkswagen Polo og Seat Ibiza, men den skalerbare platform er strakt en smule til Scala. Det giver rigtig god plads på både for- og bagsæder og ikke mindst et kæmpe bagagerum på 467 liter – det er over 100 liter mere, end hvad Ford Focus kan mønstre.
Skoda ved altså godt, hvordan en praktisk bil skal skrues sammen. De mange detaljer med kroge og net i bagagerummet, isskraber i tankdækslet og paraply i førerdøren er alt sammen med til at gøre dagligdagen nemmere. Byggekvaliteten er samtidig rigtig høj med gode, bløde materialer flere steder. Selvom du ikke sætter hænderne på instrumentbordet hver dag, giver det alligevel en fornemmelse af kvalitet og robusthed.
Det nødvendige sikkerhedsudstyr står også højt på danskernes liste over prioriteter, og her kan Scala ligeledes være med. Den er nemlig udstyret med alt det basale sikkerhedsudstyr som vi forventer i nye biler – bla. automatisk nødbremse med fodgængergenkendelse, LED-forlygter, aktiv sporassistent og automatisk nødopkald. Den testede Ambition-udstyrsvariant, som altså er mindste udstyrsmodel til alle motorer med undtagelse af den mindste, topper det op med træthedsregistrering og tågeforlygter.
Tilsat en god portion komfort både i forhold til støj i kabinen og opsætningen af undervognen, opfylder Scala alle de basale behov rigtig godt. Til gengæld vil der ikke være meget der trækker i dig for at cruise en søndagstur ad små veje.
Hvad virker ikke?
Den komfortable opsætning gør nemlig ikke ligefrem Skoda Scala spændende set fra førerens synspunkt. Styretøjet er som sådan præcist nok, men der er ikke den mindste føling med hjulene at spore gennem rattet – og det gør køreoplevelsen kedelig. Selvom det vil falde i de fleste Skoda-køberes smag, føles det en smule blødt og svampet for undertegnede.
Du bør i øvrigt vælge Scala med benzinmotor. Gerne den store 1,5-liters TSI med 150 hk, men den mindre 1-liters med 115 hk kan også sagtens gøre det. Fravælg derimod dieselmotoren, da den larmer både ved bykørsel, men også overdøver vindstøjen ved motorvejshastigheder. Det er sjældent, vi oplever det i en ny bil. Helt galt går det, når dieselmotoren kobles sammen med DSG-gearkassen, der virker uharmonisk ved lave hastigheder.
Selvom Scala generelt er godt udstyret som standard, mangler dog en vigtig funktionalitet: Apple Car Play er nemlig kun tilgængeligt med den store skærm og Smartlink+, som Skoda kalder opkoblingen. Både skærmen og Smartlink+ koster hver 2.100 kr. så du ender med at skulle betale 4.200 kr. for en meget anvendelig funktion, der er standard i flere andre modeller i klassen.
Er du på udkig efter en fornuftig bil, der med stor sandsynlighed holder prisen godt og klarer dagligdagen med bravour, er der ingen vej udenom en prøvetur i Scala. Pas dog på med for meget ekstraudstyr, som hurtigt får prisen til at nærme sig den større Octavia, som på tilbud med benzinmotor med 150 hk og DSG-gear står til 250.000 kr.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc287994347196″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2019/10/Skoda-Scala-TDI-011.jpg[/image]
[google_table rows=”23″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”SKODA SCALA 1,6 TDI DSG AMBITION^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc425564712786″]MOTOR^R4, 1.598 cm3, diesel__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^115 hk ved 3.250 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^250 Nm fra 1.500 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__GEARKASSE^7-trins aut. dobbeltkobling__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^10,1 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^200 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^19,6 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^133 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^436/179/147 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^265 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^467-1.410 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.485/1.250 kilo__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^205/55 R16__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS INKL. LEVERING (3.980 KR.)^229.000 kr. Scala fås fra 189.990 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIVATLEASING ENG.YDELSE/MND. YDELSE^Fra 4.995/.3.299 kr. Fås kun med benzinmotor__GOOGLE_TABLE_ROW__BESKATN.GRUNDLAG, FIRMABIL^Ikke oplyst__GOOGLE_TABLE_ROW__ÅRLIG EJERAFGIFT^3.240 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT STANDARDUDSTYR^LED-lygter for og bag, tågeforlygter, aut. nødbremse, aut. nødopkald, varme i forsæderne, fartpilot, aut. klimaanlæg, bagagerumspakke med net, DAB-radio__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT EKSTRAUDSTYR^Apple CarPlay og større touchscreen til 4.200 kr., p-sensorer for og bag til 8.400 kr., bakkamera til 3.400 kr., adaptiv fartpilot til 5.200 kr., varme i bagsædet til 2.100 kr., __GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__PÅ GADEN I DANMARK^Nu[/google_table]