Hvad virker, hvad virker ikke? – Toyota Camry Hybrid

Jacob Dalby
2. november, 2019
i Test
Hvad virker, hvad virker ikke? – Toyota Camry Hybrid
466
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Avensis er ude, Camry er inde. Men kan den amerikanske sedan erstatte den engang så populære Avensis? Vi ser nærmere på, hvad der virker, og hvad der ikke virker i den nye Camry Hybrid

Siden 2002 har vi ikke set en ny Toyota Camry på de danske veje, men nu er den tilbage. Som ikke helt en-til-en erstatning for Toyota Avensis overtager den store sedan konkurrencen mod Opel Insignia, VW Passat og Skoda Superb. Men det bliver ikke uden bump på vejen. Camry kommer for det første kun med en enkelt motorvariant – og hertil kun som sedan. Danskerne (og store dele af resten af Europa) har noget for stationcars, så allerede der ryger mange kunders interesse.

Den enlige motor på programmet er til gengæld interessant; en 2,5-liters benzinmotor kombineret med en elmotor, der tilsammen yder 218 hk. Som sådan rigeligt med kræfter men systemet er koblet sammen med e-CVT-gearkassen, der har det med at suge saft, kraft og al morskab ud af enhver motor. Vi kan undre os over, hvem Camry er henvendt til på det danske marked og forventer, at Camry, især efter nyhedens interesse er aftaget, bliver noget af en nichebil.

Toyota Camry starter ved 379.990 kr. i det ret veludstyrede H2-niveau. Standard er her både 17” alufælge, 7” touchscreen til infotainmentsystemet, automatisk klimaanlæg, bakkamera samt alt det nødvendige sikkerhedsudstyr med aut. nødbremse, sporassistent og adaptiv fartpilot. Udfordringen er dog, at til samme pris fås en ny Passat TSI med 150 hk og dobbeltkoblingsgearkasse. Og er det pladsen du er ude efter, er en en ny Skoda Superb mere end opnåelig i samme prisleje. Er det til gengæld flest kilometer på en liter benzin, du prioriterer højest, så er Camry måske noget for dig.

Efter en uge med den nye firma- og familiebil fra Toyota lister vi her, hvad der virker og hvad der ikke virker for Camry.

Comeback til Camry – fra 379.990 kr., firmabil fra 329.990 kr.

Hvad virker?

Hvis du ikke gør brug af de 218 hk, og tværtimod kører Camry stille og roligt, sniger forbruget sig op mod de 20 km/l. Efter WLTP-normen, som giver Camry-forbruget et stort hak nedad i forhold til den gamle norm, har den et snit på 18,9 km/l; Superb 2,0 TSI med 190 hk kan kun snige sig op på 13,7 km/l. Toyotaen gør det altså 39 procent bedre. En voldsom og mere end bare tydelig forskel.

Den stille og rolige tilgang er generelt for alt, hvad du foretager dig i Camry. Komfort er kodeordet, som både gælder køreoplevelsen, med blød affjedringskomfort, og kabinen hvor man sidder godt i sæderne, og støjniveauet er holdt rigtig fint nede. Pladsforholdene er samtidig i en klasse for sig i den lange sedan. Der er godt med luft på forsæderne og masser af benplads på bagsæderne. Kun Superb med sin benene-over-kors-benplads kan bryste sig med finere pladsforhold.

Passagerne bliver både fragtet bekvemt og sikkert rundt, da Camry selv i mindste udstyrsniveau kommer med alle forventelige sikkerhedssystemer. Både automatisk nødbremse med fodgængergenkendelse, vognbaneassistent, fjernlysassistent og adaptiv fartpilot, der virker ned til 0 km/t, er standard.

I det hele taget, fordi det er en Toyota og hybridteknologien hjælper på forbruget, er Camry billig at eje og holde kørende, når først den er købt. Bilerne fra Toyota har som bekendt ry for at holde evigt og give meget få bekymringer.

Ny Optima med skarpt design

Hvad virker ikke?

Spørgsmålet er som, om det bombesikre ry kan veje op for de ting, der irriterer. Ufuldendt er følelsen, man får at bilens e-CVT-gear. Selvom det er blevet meget bedre end i tidligere hybrider fra Toyota, og Camry måske nok er en af de biler, hvor oplevelsen er bedst, er det stadig irriterende. Det høje moment fra den 2,5-liters benzinmotor hjælper gearkassen lidt på vej, men så snart vi skal lave en hurtig overhaling, eller lidt kvikt skal sætte i gang fra en sidevej, tager omdrejningerne fart hurtigere, end man forventer.

Der skal virkelig køres med blød hat, før CVT-gearet giver mening. Camry er beregnet til morfar-kørsel med et minimum af omdrejninger. Er det ikke tilfældet, går de mange omdrejninger udover det ellers fine forbrug.

Camry kan mere end følge med trafikken; den er bare langt fra en hurtig bil, for mens en moderne turbobenzinmotor kan stille med muskler fra lave omdrejninger, er 2,5-liters motoren i den japanske hybrid virkelig afhængig af el-motoren. Men man mærker stadig, at der skal mange omdrejninger til, desværre. Topfarten er begrænset til 180 km/t. Nok for langt de fleste, i underkanten for de chauffører, som gerne kører 210 km/t på Autobahn.

Du har sikkert set mange Avensis’ med en campingvogn eller en trailer spændt på slæb. Det ville være dejligt, hvis Avensis-ejere med den slags behov kunne skifte til Camry Hybrid, hvis lysten skulle melde sig. De går forgæves, for mens SUV’en RAV4 Hybrid med firehjulstræk må køre med påhæng, må Camry ikke slæbe så meget som en af de bittesmå trailere, man kan se Suzuki Celerio-ejere muntre sig med.

Selvom pladsforholdene i kabinen er i top, er følelsen i kabinen til gengæld ret gammeldags. Især skærmen til infotainment, hvor grafikken ligner noget fra et gammelt Amiga-spil, er decideret kompliceret at benytte.  Dertil er der, i hvert fald på nuværende tidspunkt, ingen mulighed for Apple CarPlay, så vi er tvunget til at bruge bilens eget gammeldags system.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1036956302005″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2019/11/TEST-Toyota-Camry-Hybrid-012.jpg[/image]

[google_table rows=”23″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”TOYOTA CAMRY HYBRID H3^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc928051225116″]MOTOR^R4, 2.497 cm3 og permanent magnet-synkronmotor__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^218 hk__GOOGLE_TABLE_ROW__^221 Nm ved 3.600 og 202 Nm__GOOGLE_TABLE_ROW__GEARKASSE^Trinløs automatisk CVT__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^180 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^8,3 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^18,9 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^119 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^489/184/145 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^283 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^524 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1,735/0 kilo__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^215/55 R17__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS INKL. LEVERING (3.980 KR.)^399.990 kr. Camry fås fra 379.990 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIVATLEASING ENG.YDELSE/MND. YDELSE^14.995/4.995 kr. for H3 Executive. Camry Hybrid fås fra 14.995/4.395 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__BESKATN.GRUNDLAG, FIRMABIL^329.990 kr. Camry fås fra denne pris__GOOGLE_TABLE_ROW__ÅRLIG EJERAFGIFT^1.000 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT STANDARDUDSTYR^LED-forlygter, 17 tommer alufælge, infotainmentsystem med 7 tommer touchscreen, adaptiv fartpilot, aut. klimaanlæg, regnsensor, __GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT EKSTRAUDSTYR^H3 Executive-pakke med bl.a. 18 tommer alufælge, el-justerbart rat, LED-tågeforlygter og trådløs opladning af smartphones til 50.000 kr., metallak til 7.000 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__PÅ GADEN I DANMARK^Nu[/google_table]

6

KARAKTER

6.0 /10

Plus

  • Pladsforhold, udstyrsniveau, sikkerhedsudstyr, støjniveau, forbrug (når man ikke træder for hårdt på speederen), forventet pålidelighed

Minus

  • Forfærdeligt infotainmentsystem, lille bagagerum, forbrug (når man ikke kører morfar-kørsel), kan ikke køre med påhængsvægt
Tags: Blog om Bilercamrycamry hybridden nye toyota camryden nye toyota camry hybridny toyota camrypriser toyota camrytoyotatoyota camrytoyota camry danmarktoyota camry hybrid
Forrige artikel

Så meget koster elbilerne fra DS, Opel og Peugeot

Næste artikel

VIDEO – T-Roc R rykker med 300 hk

Relaterede Artikler

Qashqai kan stadig
Test

Qashqai kan stadig

16. november, 2021
Vælg Suzuki Swace og spar 20.000 kr. på Toyota Corolla
Test

Vælg Suzuki Swace og spar 20.000 kr. på Toyota Corolla

22. oktober, 2021
Formentor eHybrid – en fed pakke
Elektrisk

Formentor eHybrid – en fed pakke

24. september, 2021
Toyota C-HR i sportshabit
Test

Toyota C-HR i sportshabit

7. september, 2021
Compass er finere, men fin er ikke helt nok
Elektrisk

Compass er finere, men fin er ikke helt nok

26. august, 2021
Mustang Mach-E kan køre langt, men er for dyr
Elektrisk

Mustang Mach-E kan køre langt, men er for dyr

7. august, 2021
Næste artikel
VIDEO – T-Roc R rykker med 300 hk

VIDEO - T-Roc R rykker med 300 hk

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Helt ny BMW i5: Nedtællingen er begyndt

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved