Volkswagen Golf er stadig en af de bedste biler i sin (egen) klasse, og når så tyskerne planter en trecylindret benzinmotor i den, så er den selvfølgelig også en af de bedste trecylindrede på markedet. Alt ved bilen fungerer stort set perfekt, men Golf Variant BlueMotion 1,0 TSI sætter virkelig ikke hjerter i brand
Hvornår har Volkswagen sidst lavet noget, der ikke fungerede? Nåårh, dieselmotorer med snydesoftware. Men så en bil, der ikke var god? Der er langt mellem de dårlige biler, men der er også langt mellem de biler fra Volkswagen, der ikke er følelseskolde maskiner, som kun kan være sat sammen af en stram og præcis Doktor-Doktor-Professor-et-elller-andet i Wolfsburg. Golf GTI og især den nye GTI Clubsport er altoverskyggende modbeviser, men den petroleumsblå bil jeg har til test, er langt fra at være en brandstifter.
Det er ikke første gang i år, jeg er bag rattet af en superfornuftig og seriøs bil fra den store Volkswagen-koncern, og testens Golf Variant BlueMotion 1,0 TSI er selvfølgelig bare en tysk udgave af den tjekkiske Skoda Octavia Combi (eller omvendt, hvis det lyder bedre for dig), en af de førende biler ud i fornuft, så fornuften driver ned ad ruderne i den blå stationcar.
Se bare på de små alufælge med fornuftige dæk. 15” alufælge der forsvinder i et hav af sort gummi er et lille trin over heldækkende hjulkapsler, og de er nok kun foretrukket af Volkswagen, fordi de er lettere end stålfælge – og de ville måske æde 0,1 km/l, og det her er ikke bare en ordinær Golf. Ude i motorrummet er der rigtig god plads, for der ligger en trecylindret benzinmotor med turbo, god for 115 hk og 200 Nm, og den fås kun i den aerodynamisk optimerede og forbrugsfremmende BlueMotion-udgave. VW har også BlueMotion Technology, de fleste af deres biler har den ekstra-titel, men kun de mest hardcore sparemodeller får lov at hedde BlueMotion, hverken mere eller mindre. Meget, meget fornuftigt.
Den umiddelbare wow-effekt og store besparelse ved at sænke undervognen lidt, sætte ekstra spoilere på og lukke grillen af udebliver. Udstyret med syvtrins-dobbeltkoblingsgearkasse, DSG, er det officielle EU-snit 22,2 km/l. Peugeot 308 SW 1,2 med 130 hk og automatgear står lige med Golfen, Opel kan få sin trecylindrede og 105 hk stærke Astra Sports Tourer 1,0T med automatisk EasyTronic-gearkasse til at gå 23,8 km/l, så tidligere tiders BlueMotion-dominans, kendt fra fx Polo BlueMotion med dieselmotor, er ikke til stede. Måske når Golfen får sit omfattende facelift senere i år.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc339827079192″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/04/TEST-VW-Golf-Variant-10-TSI-BM-DSG-009.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1021421732893″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/04/TEST-VW-Golf-Variant-10-TSI-BM-DSG-008.jpg[/image]
Den er ikke den største sparegris, men hvordan er motoren?
Både fornuftig og fremragende. Tre cylindre har Volkswagen ret god erfaring med, det samme gælder turboladere, så jeg er ikke overrasket over, at der med 200 Nm er mere power i denne motor end i de fleste konkurrenters trecylindrede maskiner. Den er i fremragende balance og er mere omdrejningsvillig og har mere spark end Opels 1,0T, der yder 170 Nm, men Peugeots trecylindrede turbomotor med 130 hk og mere volumen med 1,2 liter er mere magtfuld endnu. Den lille TSI gør Golf Variant næsten tre sekunder hurtigere end Astra Sports Tourer 1,0T EasyTronic – og forskellen vil også dukke op fx fra 60-100 km/t.
DSG-gearkassen med syv trin er blevet presset i bund rent prismæssigt. 18.500 kr. mere end for den manuelle med seks trin svarer faktisk næsten til, at gearkassen er så godt som fritaget for afgift – hvis en tysker bestiller DSG til den blå Golf, skal han betale 14.250 kr. Volkswagen gør det ikke svært at vælge, og selv om jeg havde en mistanke om, at den lille motor ville blive tappet for kræfter i 7. gear eller var gearet ubehjælpeligt, passer 1,0 TSI og DSG sammen i et komfortabelt fællesskab, hvor begge parter forstår, at der skal skiftes hurtigt og når der er bygget moment op til.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc719600487800″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/04/TEST-VW-Golf-Variant-10-TSI-BM-DSG-007.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1220949239945″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/04/TEST-VW-Golf-Variant-10-TSI-BM-DSG-002.jpg[/image]
Den har ballondæk, men er den stiv i fjedrene?
Sportsundervogn med 15 mm sænkede fjedre er et klassisk BlueMotion-kneb, det samme er dækkene med lav rullemodstand. De første BlueMotion-modeller, fx Passat BlueMotion fra 2007, var stive nok til at ryste ellers sunde tænder ud af munden på dig.
Golf Variant BlueMotion bevarer en absorberende og behagelig affjedring, som slet ikke har noget med fortidens alt for stive setup at gøre. Man opgiver ikke meget af den komfort, modeller uden sænkningen står for, og på landevej og motorvej er affjedringen stort set perfekt – fordrende for komfort og retningsstabilitet.
Den ikke ligefrem prangende dækmontering indskrænker dynamikken. Styringen er blød og jævn, og den skrider nemt over forhjulene, men det klæder alligevel ikke den fornuftige Golf af komme stormende rundt om hjørnet.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1187064470032″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/04/TEST-VW-Golf-Variant-10-TSI-BM-DSG-014.jpg[/image] [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc185339536291″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/04/TEST-VW-Golf-Variant-10-TSI-BM-DSG-012.jpg[/image]
Fornuftig. Men helt sikkert også dyr?
Ja, den er i hvert fald ikke billig. Men så er den gensalgsværdien, der ligesom for Octavia Combi vil være høj. Ikke penge-i-banken-høj, men høj i forhold til når du skal sælge mange konkurrenter. Med DSG-gearkasse er listeprisen 291.697 kr..
Volkswagen er begyndt at cykle rundt i sine modelbetegnelser og standardudstyr i Golf, så mens du før kunne være sikker på at navnene altid var de, samme – en Trendline var den skrabede, Comfortline fornuftigt udstyret og Highline flot med fælge og krom – hedder de lige nu Golf Style, Golf Allstar og Golf R-Line.
Golf Variant 1,0 TSI BlueMotion fås alene som Style, og grundniveauet er godt (og meget mere omfattende end for et par år siden) med de små alufælge, aut. klima med to zoner, sædevarme, fartpilot, variabel bagagerumsbund, multifunktionslæderrat, tagræling, multikollisionsbremse (forhindrer at du ruller videre efter et uheld) og precrash-system, der forbereder seler mv., hvis sensorer føler du er ved at køre galt. Style fås derimod ikke med automatisk nødbremse og adaptiv fartpilot, heller ikke med rigtig meget andet fra de mere end tre sider med ekstraudstyr. Ikke fornuft, slet ikke fornuftigt.
Golf Variant er så rummelig, at den kan gøre det ud for en større stationcar. Den er så nem og perfekt indrettet, at du bare sætter dig ind og kører. Den trætter dig ikke, når du kører lange ture. Ret perfekt, vil jeg sige, og hvis kærligheden ligger i fornuften, er den virkelig perfekt. Jeg ville ønske, der var lidt mindre perfektion og lidt mere, der går i hjertet.
[google_table rows=”13″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”VOLKSWAGEN GOLF VARIANT BLUEMOTION 1,0 TSI DSG STYLE^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc1391988943513″]MOTOR^R3, 999 cm3, turbo__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^115 hk ved 5.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^200 Nm ved 2.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^10,1 sek.__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^204 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^22,2 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^103 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^456/180/148 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^264 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^605-1.620 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__TRÆK/VÆGT^1.310/1.300 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^195/65R15__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (3.880 KR.)^291.697 kr. Golf Variant fås fra 273.197 kr.[/google_table]