Hvorfor vurderer EuroNCAP ikke bilernes forlygter?

Morten Brunsgaard Bek
25. februar, 2017
i Baggrund
Hvorfor vurderer EuroNCAP ikke bilernes forlygter?
101
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Lygterne på en bil er et af de vigtigste elementer i en efterhånden omfattende sikkerhedspakke, og det har de fleste bilfabrikker heldigvis indset, så selv biler i de mindre klasser kan udstyres med andet end svage halogenpærer. Men den store europæiske sikkerhedsorganisation EuroNCAP forholder sig ikke til forlygternes funktion og egenskaber i deres testprogram, og det er en uforståelig mangel

EuroNCAP bliver tit fremstillet som organisationen, der kender den eneste sandhed og de eneste rigtige måder at gøre en bil sikker på. Det store europæiske organisation, bestående af en række mere eller mindre offentlige institutioner og testfaciliteter, har uden tvivl meget af æren for, at en bil i dag har en stabil sikkerhedscelle og en masse både aktive og passive systemer, der passer på os.

EuroNCAP har ikke ligefrem været hurtig til at indføre vurdering af aktive sikkerhedssystemer i bilerne, men nu er det svært at komme ret langt i deres crashtest og procedurer uden automatisk nødbremse, systemer der genkender og videregiver fartskilte og selvfølgelig ESC – så det er et stort fremskridt for forbrugersikkerheden i Europa, og i vores del af verden er vi også langt foran et ellers så sikkerhedsfikseret land som USA, når det handler om at gøre fx ESC til standard i alle biler.

I 2010 blev et system med ærespriser for aktivt sikkerhedsudstyr indført, Advanced Rewards, der på en gammeldags facon uddeler en pris til enkeltstående fabrikanter og biler for ‘nyt’ sikkerhedsudstyr, så Opel så sent som i 2014 fik en pris for et blind vinkel-assistentsystem. Nu indgår systemerne i en delvis vurdering af en bils samlede evner før, under og efter et uheld, men det er kun fem systemer, der vurderes: ESC, blind vinkel-assistent, automatisk nødbremse, sikkerhedsselealarmer og vejskiltegenkendelse. Der er mange flere derude, men de er endnu ikke nået frem til EuroNCAP.

Efter min mening er den helt store mangel hos EuroNCAP en vurdering af nye bilers forlygter. Der blev uddelt en ærespris for Opels AFL xenon-forlygter i 2011, men det er det eneste sted, sikkerhedsorganisationen har nævnt værdien af gode forlygter. For mig er forlygterne som et sikkerhedsværn, der om natten gør de næste mange hundrede meter til et sikkert eller et usikkert sted. Har du kørt på en for dig ukendt landevej om natten, træt efter en lang tur, og følt at du stort set intet kunne se mere end et par meter forude? Selv i en moderne bil som den seneste Volkswagen Golf, er halogenforlygterne så dårlige, at det umuligt kan være meget bedre end i en Golf for 25 år siden.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc76057100088″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/Astra-01.jpg[/image]         [image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”300*183″ image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc400797287325″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/03/Astra-02.jpg[/image]

LED-lygter er ikke bare LED-lygter

Hvorfor EuroNCAP ikke vurderer forlygteteknologi, eller en hård mangel på samme, forstår jeg ikke. Uafhængigt af organisationen har bilfabrikkerne heldigvis rykket sig, først med xenon-lygter, senere med LED- og laser-forlygter – både for sikkerhedens skyld, men også for designets og den unikke signatur, lygterne kan give. Alle husker Audis LED-kæder på A4 og A5, der virkelig var med til at starte en trend med lysdesign.

Og hvorfor vil jeg så have EuroNCAP til at tage en teknologi ind i procedurerne, som fabrikanterne har styr på? På den ene side vil det gå med forlygterne, som det gik med sikkerhedsbjælker i dørene: der vil komme en ensartet indsats og en større fokus på, hvor vigtig god lysteknologi er i en bil for sikkerheden. På den anden side vil det, og det er mindst lige så vigtigt, vurdere de systemer, der findes i dag.

Jeg har kørt flere biler med xenon- og LED-forlygter, end jeg kan huske, men en ting jeg kan huske er, at der er ekstremt stor forskel på systemerne. Xenon-systemer kan være bedre end dårligt udførte LED-systemer, og dårlige LED-systemer er ikke meget bedre end gode halogen-systemer. Kunderne regner med, og skal kunne regne med, at alle LED-forlygtesystemer giver et fantastisk og behageligt lys om natten, men i virkeligheden virker det til, at nogle fabrikanter hurtigt har fået lavet nogle LED-forlygter hos en tilfældig producent, så de kunne være med i første bølge – med på moden. Og jeg kan kun sige, at du ikke skal regne med at få overlegne LED-forlygter i en Nissan Pulsar eller en Peugeot 308, og det adaptive IntelliLux-system i den nye Opel Astra får de systemer til at virke som om, de er baseret på halogenpærer. Om et par år giver EuroNCAP måske en ny ærespris til Opel for de gode lygter, men måske de skulle skynde sig at komme i gang med en målrettet vurdering af bilers lygtesystemer?

Tags: AFLbi-xenonbi-xenon-forlygtereuro ncapEuroNCAPForlygterfuld-LED-forlygterH4H7halogenhalogenforlygterLEDLED-forlygterlygteteknologiMatrixOLEDOLED-lygterxenonxenon-forlygter
Forrige artikel

Cabrioletsæsonen 2016 – find din nye åbne bil her

Næste artikel

Den gode lyd flytter ind i din bil

Relaterede Artikler

Sådan håndterer du stenslag i ruden, hvis uheldet er ude
Nyheder

Sådan håndterer du stenslag i ruden, hvis uheldet er ude

24. februar, 2023
Volkswagen runder 500.000 ID.-modeller og når en vigtig milepæl et år tidligere end planlagt
Baggrund

Volkswagen runder 500.000 ID.-modeller og når en vigtig milepæl et år tidligere end planlagt

15. november, 2022
Danmarks stærkeste bilmærker 2022
Baggrund

Danmarks stærkeste bilmærker 2022

6. april, 2022
Polestar har taget danskerne med storm: Har nu 1000 biler på vejene efter mindre end et år
Baggrund

Polestar har taget danskerne med storm: Har nu 1000 biler på vejene efter mindre end et år

31. marts, 2022
Fransk designperle fra Italien
Baggrund

Fransk designperle fra Italien

31. marts, 2022
Temperamenterne koger: Så mange oplever hidsige medtrafikanter
Baggrund

Temperamenterne koger: Så mange oplever hidsige medtrafikanter

29. marts, 2022
Næste artikel
Den gode lyd flytter ind i din bil

Den gode lyd flytter ind i din bil

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Verdenspremiere på ID. 2all: elbilen til de mange

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved