Hyundai lancerer selvstændigt luksusmærke

Morten Brunsgaard Bek
25. februar, 2017
i Baggrund, Nyheder
Hyundai lancerer selvstændigt luksusmærke
219
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

Hyundai har taget skridtet fuldt ud. Koreanerne lancerer nu et luksusmærke under det allerede eksisterende modelnavn Genesis. Frem til 2020 introduceres seks nye modeller, der skal konkurrere med modeller fra mærker som Mercedes-Benz, Jaguar og Lexus

Ord bliver meget hurtigt omsat til handling hos Hyundai. Ikke noget med at fremlægge en forkromet plan og så lade verden vente i årevis på et resultat. Koreanerne har netop offentliggjort, at et globalt og selvstændigt bilmærke med luksusmodeller lanceres allerede i december.

Det nye luksusmærke får ikke sit navn fra fremmede. Hyundai har haft succes med de to første generationer af luksussedanen Genesis, og i nogen grad med en mindre coupé, og derfor er navnet nu valgt til at bære et helt mærke.

Hyundai er ikke kendt for at stikke hovedet i busken, og denne gang bliver der virkelig skudt med skarpt. Den første linje i pressemeddelelsen fra den koreanske mega-koncern siger det, som det er: ”Det nye Genesis-brand vil konkurrere med verdens ledende luksusbilmærker”. Vi skal i første omgang ikke tænke Bentley og Rolls-Royce, men mærker med lidt lavere status – Audi, BMW, Mercedes-Benz, men selvfølgelig også Lexus, der startede på samme måde som det nye Genesis-mærke, som en aflægger at et succesfuldt firma, altså Toyota.

Både sedaner og SUV-modeller

Genesis bliver et globalt luksusmærke, og der er store planer for fremtiden. Frem til 2020 vil det nye mærke lancere seks nye luksusmodeller, alle med baghjulstræk eller firehjulstræk, og der bliver plads til sedaner i varierende størrelser (som 5- og 7-serie), men også en stor coupé a la Mercedes-Benz S Coupé og mindst en luksus-SUV. For at få det bedste ud af mærket fra starten, har Hyundai hyret den kendte designer Luc Donkerwolke, tidligere Lamborghini/Seat, som får sin egen designdivision.

Men allerede inden Donkerwolke kan sætte pennen mod papiret og skabe noget nyt, fjernes den eksisterende Genesis sedan fra Hyundai-modelprogrammet og overføres til det nye mærke. Bare rolig, den skal ikke hedde Genesis Genesis, men bliver omdøbt efter en også offentliggjort systematik, hvor alle biler starter med G, efterfulgt af tocifrede tal, fx 70, 80, 90 – så sedanen ender sandsynligvis som G80. G80 overgås i størrelse af den store Equus, der så meget passende kan få navnet G90.

Og hvad skal verden så med Genesis, endnu et luksusbrand – denne gang et uden en reel forhistorie? Genesis skal, ifølge Hyundai, tilbyde noget andet end de andre. Genesis skal tage udgangspunkt i, hvad kunderne vil have, hvordan de vil have deres biler, og at det er fuldstændig problemfrit at eje bilerne. Det lyder som en historie, Lexus har skrevet før – med stor succes i et land som USA, men ikke i Europa. Det konservative Europa er en højborg for de tyske mærker, og det vil kræve næsten usandsynligt gode biler, årtier med store marketingbudgetter og prangende salgslokaler bare at få en lille bid af den kage, tyskerne mæsker sig i.

Det nye luksusmærke lanceres i første omgang i netop USA, men også i Kina, Mellemøsten og Sydkorea til december. Genesis skal så senere udbredes til Europa og resten af Asien, når en del af de seks nye modeller er lanceret frem mod 2020.

Tags: baghjulstrækBMWGenesisHyundaiHyundai GenesisKoreaLexusluksusmærkeMercedes-BenzsedanSUVSydkorea
Forrige artikel

Avensis 1,8 taber hurtigt pusten

Næste artikel

Et mærkbart boost til Suzuki Vitara

Relaterede Artikler

Renault Espace går nye veje
Nyheder

Renault Espace går nye veje

31. marts, 2023
Revuelto: Den mægtigste Lamborghini nogensinde
Nyheder

Revuelto: Den mægtigste Lamborghini nogensinde

31. marts, 2023
Jesper Buch er ny Audi ambassadør
Baggrund

Jesper Buch er ny Audi ambassadør

31. marts, 2023
Den helt nye BMW i5: Nedtællingen er i gang
Nyheder

Den helt nye BMW i5: Nedtællingen er i gang

30. marts, 2023
Godt nyt til over en halv million påske-bilister: ”Bedre kørselsforhold i år”
Nyheder

Godt nyt til over en halv million påske-bilister: ”Bedre kørselsforhold i år”

27. marts, 2023
Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil
Nyheder

Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

23. marts, 2023
Næste artikel
Et mærkbart boost til Suzuki Vitara

Et mærkbart boost til Suzuki Vitara

Mest læste

  • Renault Espace går nye veje

    Renault Espace går nye veje

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Den helt nye BMW i5: Nedtællingen er i gang

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Jesper Buch er ny Audi ambassadør

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Revuelto: Den mægtigste Lamborghini nogensinde

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved