Hyundais første hybrid og el-bil – danske priser

Morten Brunsgaard Bek
25. februar, 2017
i Nyheder
Hyundais første hybrid og el-bil – danske priser
168
VISNINGER
Del på FacebookDel på Twitter

De to første versioner af Hyundais store grønne Ioniq satsning kommer til Danmark i februar 2017 – den rene el-udgave og hybriden med benzin- og el-motor. Den tredje udgave, plugin-hybriden, lader vente på sig, men Hyundai lægger ud med skarpe priser på de to første og et massivt standardudstyr med adaptiv fartpilot, aut. nødbremse og Infinity-lydanlæg

Hyundai har aldrig lagt skjul på, at de går efter to af de tungeste drenge: Toyota og Volkswagen. Hvis det for 10 år siden stadig virkede lidt som en sydkoreansk dagdrøm, så er det i dag en realitet, at det sydkoreanske mærke er ved at få de to mastodonter til at svede. Hyundai, og søstermærket Kia, stormer frem år efter år, og det er på vigtige markeder – og på vores eget marked. Bedre og bedre biler, men i de fleste tilfælde til priser, der stadig giver en besparelse overfor biler fra Toyota og Volkswagen.

Nu bliver det personligt. Hyundai går skridtet videre, og som en torn i øjet på de andre har koreanerne introduceret den første model i verden, der fås både som ren el-bil, hybrid og plugin-hybrid. Hvad er egentlig mere oplagt? Ioniq kommer til Danmark i februar 2017, og med de danske priser på plads for el-bilen og hybriden sætter Hyundai tommelskruerne på overfor Volkswagen e-Golf og Toyotas legendariske Prius og den mindre futuristiske Auris Hybrid.

Ioniq på ren el-drift starter på 269.995 kr. for en Trend – med 28 kWh-batteri, som giver en ideel rækkevidde på 280 km, langt over e-Golfs på 190 km og sågar over Nissan Leaf 30 kWh, der giver 250 km. E-Golf koster ca. 307.000 kr., og mens Nissan godt kan skaffe dig en Leaf med et markant mindre batterei og en rækkevidde under 200 km til 265.000 kr., så kommer den et stykke over 300.000 kr. med det store batteri og alt det udstyr, Ioniq kommer med. Selv basismodellen, Ioniq Trend, har adaptiv fartpilot, aut. nødbremse, soltag, Infinity-lydanlæg, p-sensorer for og bag, varme i sæderne, 8″ touchscreen med Apple CarPlay og navigation. Leaf i nogenlunde samme mondering koster 341.000 kr., e-Golf lander mindst på samme niveau.

Over Ioniq Trend har Hyundai lavet plads til Ioniq Premium til 309.995 kr. Kunstlæder på sæderne kan vi godt undvære, men det er meget rart med nøglefri adgang/start, blind vinkel-alarm og el-klapbare sidespejle, men Trend virker som det bedre bud.

Ioniq har som el-bil sit eget design med lukket front – den har ikke brug for al den køling, og den lukkede grill forbedrer aerodynamikken.

[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc798355702241″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/10/Hyundai-Ioniq-02.jpg[/image]

Hybrid fra 299.995 kr.

Hybridversionen af Ioniq har selvfølgelig Toyota Prius direkte som mål på radaren, men med en startpris på 299.995 kr. med samme Trend-udstyr som el-bilen (minus soltag) er der 120.000 kr. op til den billigste Prius. Ioniq med 1,6-liters benzinmotor og mindre batteri og el-motor end Prius har et EU-forbrug på 29,4 km/l og en CO2-udledning på 79 gram/km, så på papiret har Prius en fordel af sit større batteri: Den kan klare 33,3 km/l og 70 gram/km. Men kun i basisudgaven H2. De mere veludstyrede H3 og H4 må med større fælge og mere udstyr ned på 30,3 km/l og 76 gram/km, så her er forskellen mellem Prius og Ioniq stort set udlignet.

Toyota kan skyde igen med sin Auris Hybrid, den mere traditionelle hatchback – eller stationcar – der er en af de billigste hybridmodeller på markedet. Den starter ved 254.990 kr., men udstyret i den version er så godt som sparet væk, og en Auris Hybrid hatchback med udstyr svarende til det i Ioniq Trend vil koste omkring 317.000 kr. Og fordi Auris Hybrid ikke er en dedikeret hybrid som Prius og Ioniq med særligt strømlinede karrosserier, er forbruget højere: Mellem 25,6 og 28,6 km/l, afhængigt af dæk, fælge og udstyrsniveau.

Hvis man synes, det strømlinede Ioniq-karrosseri er lige ‘grønt’ nok, kan man jo altid vælge Ioniqs crossover-bror fra Kia, den nye Niro, med samme teknik – den kommer til Danmark fra 309.990 kr. Ja, Hyundai-koncernen virker til at have et svar på alt.

Kia Niro er en gennemført hybrid-krydsning

Tags: batteribil på batteriel-bilelbilhybridhybriddriftHyundaiHyundai IoniqKia Nirony elbilopladelig bilplugin-hybridrækkevidderækkeviddeangstsydkoreansk el-bilToyota Auris HybridToyota PriusVolkswagen e-Golf
Forrige artikel

Opel Mokka med X – bedre og billigere

Næste artikel

GT Line gør den faceliftede Clio ekstra spændstig

Relaterede Artikler

Godt nyt til over en halv million påske-bilister: ”Bedre kørselsforhold i år”
Nyheder

Godt nyt til over en halv million påske-bilister: ”Bedre kørselsforhold i år”

27. marts, 2023
Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil
Nyheder

Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

23. marts, 2023
Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler
Nyheder

Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

22. marts, 2023
Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design
Nyheder

Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

21. marts, 2023
Audi tester camoufleret Q6 e-tron prototype i det kolde nord
Nyheder

Audi tester camoufleret Q6 e-tron prototype i det kolde nord

17. marts, 2023
Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408
Nyheder

Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

17. marts, 2023
Næste artikel
GT Line gør den faceliftede Clio ekstra spændstig

GT Line gør den faceliftede Clio ekstra spændstig

Mest læste

  • Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    Ny 100 % elektrisk Ford Explorer viser vejen for ny bølge af Fords elbiler

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Polestar 2 BST edition 230 udforsker performance-design

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Danmarkspremiere på den innovative Peugeot 408

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0
  • Alt du behøver at vide om dæk og fælge til din bil

    0 Delinger
    Del 0 Tweet 0

Sektioner

Nyheder
Test
First Drive
Forbrug
Videoer
Elektrisk

Nyttige links

Privatlivspolitik
Cookieindstillinger

Kontakt

biler@biler.nu
Kontakt for kommerciel aktivitet, sponsorerede indlæg, ejerskaber, bannere m.m.

Andre links

pawsfabrik.dk

Nyhedsbrev

Om os

Biler.nu er siden for dig, som vil vide alt om biler – videoer, nyheder, test og meget mere. Vi laver upartisk og ukompliceret, men også kritisk dækning af biler og bilindustrien, så du kan blive klogere. Hvis du vil vide mere, eller du har spørgsmål til os kan du kontakte os på mail.

© BILER. 2023 All rights reserved

Intet resultat
Vis alle resultater
  • Nyheder
  • Test
  • First drive
  • Forbrug
  • Elektrisk
  • Videoer

© BILER. 2023 All rights reserved