Når en Jeep hedder Trailhawk til efternavn, er den altid klar til de helt store terræneventyr. Den største af dem alle er Grand Cherokee Trailhawk kraftig dieselmotor og mindst lige så kraftig charme
Alle ved, at en Jeep er bygget til at få dækkene i mudder og klare et par stigninger, men når det kommer til stykket, så er kun en af den amerikanske producents firehjulstrækkere bygget fra bunden til for alvor at tackle eventyret, når asfaltvejen slutter, og underlaget bliver til sten, grus, mudder og vand. Wrangler, selvfølgelig.
En Wrangler er omvendt lige grov nok til at gøre det som multi-værktøj for mange mennesker, for de fleste bruger kun en lille brøkdel af tiden i terræn – resten af tiden skal firehjulstrækkeren også være komfortabel som familiebil og rejsevogn. Løsningen hedder Trailhawk. En udgave af de øvrige Jeep-modeller, som er sat sammen for at tilbyde noget af det grove fra Wrangler, uden at det går ud over luksus og komfort.
Den lille Renegade, den mellemstore Cherokee og den nye Compass leveres alle som Trailhawk, men også den store Grand Cherokee kom sidste år til Danmark med Trailhawk-efternavnet. En luksus-SUV til 1,1 mio. kr., der har iklædt sig skridsikre gummistøvler og en usædvanlig terræncharme for en bil af den type.
Hvad har Jeep gjort for at gøre Grand Cherokee til en Trailhawk?
Den er veludrustet, den store Jeep, og selv om den kun har fået et stort facelift og et enkelt eller to små siden introduktionen helt tilbage i 2009, så er charmen mere end bare overfladisk. Hvis vi skal starte med de grundlæggende ting, som gælder for alle Grand Cherokee-modeller – der er fire udstyrsvarianter med samme dieselmotor med 250 hk, den brølende SRT med V8 og 468 hk og endelig sig-det-lige-igen-for-jeg-tror-ikke-på-det-versionen Trackhawk med 707 hk – så virker den store SUV solid, den har udmærkede pladsforhold, og infotainmentanlægget Uconnect med 8″ touchscreen kan lige nøjagtig gå for at være moderne nok.
Jeep har kastet alt det efter den sindssyge Grand Cherokee Trackhawk, som amerikanerne kunne finde for at gøre den i stand til at tøjle 707 hk, køre hurtigt, skarpt og meget hurtigt rundt på en bane. Efter Grand Cherokee Trailhawk har Jeep kastet alt det, der gør den bedre end de andre i terræn. De kevlarforstærkede vej- og terrændæk er kontaktfladen til underlaget, og med den forstærkning skal der langt mere til at ødelægge dækkene end sædvanligvis. De sidder på sorte 18″ fælge, som ser små ud, men som alligevel klæder den store Jeep, fordi man tydeligt kan se det grove mønster på de store dæk.
Mærkets bedste og mest avancerede type firehjulstræk, Quadra-Drive II med reduktionsgear og tilknyttet Selec-Terrain-køreindstillinger, elektronisk styret spærredifferentiale på bagakslen, fuld beskyttelse af de vigtige dele i undervognen og luftaffjedring med omkring 1 cm ekstra frihøjde i forhold til andre versioner med luftundervogn er vitale dele i Trailhawks angreb på uvejsomt terræn.
For at give Grand Cherokee Trailhawk et råt udseende er den stort set befriet for krom og Jeep-logoerne er sorte som natten. Den matte lak på kølerhjelmen er skam ikke for sjov eller for at få SUV’en til at se federe ud (men det effekten af det), men for at undgå at motorhjelmen skaber genskin fra solen, når man i et altafgørende øjeblik skal forcere store sten eller et vandløb.
Kan den andet end se fed ud?
Vi har været så heldige at få lov at slippe den røde Jeep løs i et bakket og fugtigt terræn, hvor der er to regler at følge: undgå at sætte bilen fast, så vi ikke skal til at hente traktoren – og undgå at ramme køerne, som har førsteret i området. De bor der trods alt.
Køerne har næsten alle som en samlet sig på toppen af en forholdsvis stejl bakke med fugtigt græs og masser af huller. Selec-Terrain-systemet har ingen indstilling, der hedder Køer på Græs, så valget står mellem Auto, Sand, Snow, Mud og Rock. Der er mudder inde i skoven, men ikke på bakken, så Grand Cherokee får lov at arbejde i Auto, med undervognen hævet for at klare de værste huller og med gearkassen i normal tilstand. De grove dæk virker til at bide sig fast om hvert eneste våde græsstrå, og med god fart kommer vi hurtigt op mod de store kreaturer på toppen.
Luftundervognen behøver næppe være hævet til øverste niveau i det her terræn, så fjedervandring og frihøjde er mere end rigelig til at gøre huller og ujævnheder til ligegyldigheder. Med små hop klarer Trailhawk’en selv de større af dem. Grand Cherokee-platformen er gammel i en industri, der hurtigt flytter sig, men den er stærkt beslægtet med Mercedes-Benz GLE – fra dengang Mercedes-Benz-moderfirmaet Daimler og Chrysler levede sammen i et ulykkeligt ægteskab – og virker stadig moderne, når det kommer til komfort og tilstedeværelsen af tung SUV-soliditet.
Ned ad den stejle bakke holder nedstigningshjælpen tøjlerne, og for foden drejer vi mod skoven, hvor skygge sørger for, at vandet ikke fordamper, og vandpytter bliver til mudder. Det er svært at oversælge de kraftige dæk med forstærkning og groft mønster, for greb og holdbarhed er af stor betydning, når der ikke er asfalt under hjulene. Grand Cherokee æder sig let gennem det løse smat, og mudder og vand flyver op omkring den store SUV.
Kan den også bruges, når underlaget består af asfalt?
Grand Cherokee er en stor amerikaner, en fuldfed SUV, som Jeep ikke har intentioner om skal køre som en Cayenne, men den falder på ingen måde i gennem på asfalterede veje, hverken ved lav fart eller motorvejshastigheder. Terrændækkene hverken rumler eller giver anledning til “sejlende” køreegenskaber, og komforten i luftaffjedringen er på et pænt højt niveau. Styretøjet holder bilen stabilt i sporet, og Grand Cherokee drejer ubesværet om hjørner, uden at styringen føles specielt hurtig eller direkte.
Dieselmotoren på 3 liter er, som bilen, mere rå i lyden end hvad man finder hos tyske konkurrenter, og mens de 250 hk føles helt og aldeles tilstrækkelige, er følelsen af acceleration ikke voldsom. Grand Cherokee Trailhawk behøver ikke være hurtigere end det, for motoren passer fremragende i terræn, og det er også her, automatgearkassen med otte trin folder sig bedst ud. Den skifter ikke unødigt hurtigt op og ned. På motorvejen reagerer den derfor lidt sløvt, i mudder og på bakker desto mere tålmodigt.
Med Trailhawk-efternavnet vinder Grand Cherokee en masse ekstra charme, og en egentlig konkurrent er svær at få øje på. En Land Cruiser er bedre i terræn, men langt værre på asfalt, og de tyske SUV’er med offroad-pakke smidt oveni stiller ikke med kevlarforstærkede dæk eller samme målrettede karakter. Men bruger man ikke denne Jeep til det, den er lavet til, er der bedre og mere moderne SUV’er derude.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc887630480001″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2018/03/TEST-Jeep-Grand-Cherokee-Trail-Hawk-30-008.jpg[/image]
[google_table rows=”20″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”JEEP GRAND CHEROKEE 3,0 MJT TRAILHAWK^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc864763845107″]MOTOR^V6, 2.987 cm3, diesel__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^250 hk ved 4.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^570 Nm ved 2.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__GEARKASSE^8-trins automatisk__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^190 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^8,2 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^14,2 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^184 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^488/194/180 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^292 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^782-1.552 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^2.522/3.500 kilo__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^265/60 R18__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS INKL. LEVERING (3.980 KR.)^1.100.027 kr. Grand Cherokee fås fra 1.040.872 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__BESKATNINGSGRUNDLAG, FIRMABIL^Kontakt forhandler__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT STANDARDUDSTYR^Lædersæder med ventilation, el-styret bagklap, 18 tommer alufælge, luftundervogn, 8 tommer infotainment__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT EKSTRAUDSTYR^Navigation 32.000 kr., metallak 16.500 kr., panoramasoltag 29.700 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__PÅ GADEN I DANMARK^Nu[/google_table]
Plus
- Fedt design og fede detaljer, charmerende dieselmotor, udmærket affjedringskomfort, infotainmentsystem let at betjene, dieselmotor med godt bundtræk, godt tilpasset styretøj, mange muligheder for at justere terrænegenskaberne
Minus
- Rustik lyd fra motorrummet, gearkasse tager lang tid om at skifte ned, materialekvalitet svinger, den koster 1,1 mio. kr., den vejer 2,5 tons, brændstofforbruget er ikke tidssvarende, sikkerhedsudstyr med huller