Kia begyndte tidligere på året at sælge sin nye Optima som sedan – med højt udstyrsniveau og beskatningspriser der skulle lokke firmabilister til. Det er alt andet end let, men den rigtige prøve skal først stå nu, hvor Optima kommer som stationcar. Optima Sportswagon rammer forhandlerne i oktober – jeg har taget første tur i den store Kia
Firmabilister tænker meget ofte stationcar, når de tænker ny bil. Beskatningsværdien er ikke meget højere end for en sedan eller en hatchback, og den er bare så meget mere praktisk.
Kia har aldrig været andet end en utydelig plet på firmabilsradaren. Helt frem til 2014 var der ganske enkelt ikke en stor bil i D-segmentet til at tiltrække leasingselskaber og de enkelte firmabilister – og da Optima kom til Danmark dengang, midt i en modelcyklus, var det også kun for at gøde jorden for den bil, jeg er taget til München for at prøve: Optima Sportswagon, den vigtige stationcar. Ingen kan sige, at en stationcar er det, der giver Kia held i firmabilsspillet, for så var der nok flere Peugeot 508 SW på danske hænder, men det er bilen, der alene med sin karrosseriform har potentialet til at gøre Kia til noget større i firmaregi.
Jeg har et mildest talt lunkent forhold til Optima, før jeg sætter mig bag rattet. Det er ikke længe siden, jeg satte den op mod den nye Kia Sportage, og Optima kom ud med store skrammer på køleren, som du kan få genopfrisket ved at trykke på linket herunder. Jeg har et åbent sind, for mens sedanen har sit store publikum i USA, så er det måske lykkes Kia at rette den i Europa langt mere relevante stationcar til?
DUEL – Kia Optima mod Kia Sportage. Hvilken stor Kia er den rigtige?
Med en stationcar skal man starte i bagagerummet. Eller skal man? For mig er det lige med Optima Sportswagon designet, der kommer først. Jeg ville vælge at lægge de 30.000 kr. ekstra for den store havestue over bagakslen, som forventeligt kan halveres for firmabilister, alene fordi sedanen ser konservativ og kedelig ud bagfra – og Sportswagon ser virkelig godt ud. Forfra er de ens, og de ser godt ud. Det nye GT-Line-udstyr gør det bestemt ikke værre med satinkrom, 18” alufælge og frække luftindtag under forlygterne – prisen for det udstyrsniveau er ikke på plads endnu.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1442916891025″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/08/WGM52160.jpg[/image]
Mellemstort rum med gode løsninger
Den el-styrede bagklap (9.999 kr), åbenbarer et pænt stort bagagerum med en kapacitet på mellem 552-1.662 liter, så det sætter med andre ord ikke rekord i klassen. Passat Variant rummer 650-1.780 liter, Superb Combi rammer hele 660-1.950 liter, men Kia har styr på det basale: Ryglænene foldes ved at hive i et greb i siden af bagagerummet, giver en næsten plan flade. Ryglænet er delt i tre med fordelingen 40/20/40, så de lange planker fra byggemarkedet kun skal gennem den smalle passage i midten. Bunden er delt ind i zoner, så der er forskellige rum under selve bagagerummet. Et justerbart teleskopsystem på skinner sørger for prikken over i’et. Optima Sportswagon går ikke ned på bagagerummet, det er helt sikkert.
I kabinen finder man nogle af de mere storslåede pladsforhold i klassen, så på bagsædet kan jeg ikke ønske mig mere plads i hverken højde eller længde. Heromme er der mulighed for varme i yderpladserne, manuelt betjente gardiner og kig ud af et stort panoramaglastag. På førerpladsen, identisk med den i sedaner, er der adgang til standardmonteret 7” touchscreen med navigation og TomTom-services, der giver info om fx vejret – og Apple CarPlay og Android Auto er standard. En opgradering til 11.999 kr. giver en større skærm på 8” og et rigtig godt Harman/Kardon-lydanlæg, men Optima Sportswagon er ingen Passat på indtryk af materialer og samlekvalitet. Den er til gengæld over Mondeo, så det er ikke noget, der trækker voldsomt ned. Her i GT-Line er der kommet flot børstet aluminium i området omkring gearstang og knapper til håndbremse, sædevarme- og ventilation, men ellers er det kun et tykkere læderrat og sportssæder med røde syninger, der er føjet til.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1447204628179″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/08/WGM51868.jpg[/image]
Bedre køreegenskaber, men ikke i top
Det bliver fremover lidt sværere at vælge den Optima, man vil have. Der er denne stationcar, selvfølgelig, men Kia går fra kun at tilbyde den ene dieselmotor på 1,7 liter med 141 hk til derudover at byde på en plugin-hybrid (PHEV) og en kraftig udgave med en benzinmotor på 2 liter med 245 hk (GT). Dem vender jeg tilbage til i et andet indlæg, for det er stadig dieselmotoren, der vil dominere, så den holder jeg i fokus her og nu.
Dobbeltkoblingsgearkassen DCT med syv trin (30.000 kr. ekstra) er en rigtig god løsning i Optima Sportswagon 1,7 CRDi, for den forholdsvis lille dieselmotor er ikke stærk på bundtræk, og det er den automatiske gearkasse med til at kompensere for. Med et trin mere end den manuelle gearkasse burde DCT-gearkassen give teoretisk set kunne forbedre forbruget, men den går med 21,7 km/l en enkelt kilometer kortere på en liter diesel. Det er værd at ofre for den forbedrede komfort og de træfsikre gearskift. For kunder med ønsker om en dieselmotor med mere power, må Kia desværre skuffe. Den større 2-liters motor med 185 hk fra Sportage finder ikke vej til Optima.
I testbilen kan jeg desværre ikke mærke en forbedring, når det kommer til noget, som jeg synes er meget vigtigt i en stor firmabil: Som sedanen er undervognen konstant i små bevægelser og lidt sitren på motorvejen omkring 120-130 km/t. Det vil du aldrig opleve i en Mondeo eller Passat, og når Sportage kan gøre det bedre, er det lidt af en skuffelse. Jeg får derimod en positiv overraskelse, da jeg forlader motorvejen og bevæger Optima Sportswagon ud på flotte landeveje omkring München. Styretøjet i sedanen er, råt for usødet, forfærdeligt, og det er der lavet om på i Sportswagon. Her er det meget mere direkte, og bilen kan nemt holde en kurs gennem svingene. Optima Sportswagon er ingen sportsvogn, og den største kompliment er nok, at den føles let og nem at køre. Optima vil fremover kunne udstyres med elektroniske støddæmpere med to niveauer, Normal og Sport – prisen mangler endnu.
Priser fra 359.999 kr. – beskatningsgrundlag fra 316.686 kr.
Med forbedrede køregenskaber, et design der kan dreje hoveder, en rummelig kabine og samme høje udstyrsniveau som sedanen virker Optima Sportswagon langt mere overbevisende end sedanen. Med en listepris fra 359.999 kr. med Vision-udstyr (16” alufælge, bakkamera, navigation, sædevarme foran, regnsensor, varme i rattet) er der langt op til Passat Variant, som med dieselmotor med 150 hk starter ved 431.297 kr., mens beskatningsgrundlaget starter på 335.780 kr. for den udgave – trods markant mere udstyr i Optima Sportswagon ligger beskatningsgrundlaget lavere, fra 316.686 kr. Den testede GT-Line ligger 90.000 kr. over Optima SW Vision, så vi lander på hele 449.999 kr. med manuel gearkasse og 402.363 kr. som beskatningsgrundlag – det er nærliggende at tro, at de fleste kan nøjes med den allerede veludstyrede Vision.
Kan Kia for alvor bryde ind på firmamarkedet med den nye stationcar? Hvis Kia kan overbevise leasingselskaberne, er jeg sikker på, at en hel del firmabilister vil sætte kryds ved Optima Sportswagon – igen, design, udstyr, priser og plads virker stærkt overbevisende.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc775220726507″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/08/WGMX8585.jpg[/image]
[google_table rows=”16″ cols=”2″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” heads_values=”KIA OPTIMA SPORTSWAGON 1,7 CRDI DCT GT-LINE^” heads_types=”string^string” sc_id=”sc348122344833″]MOTOR^R4, 1.685 cm3, turbodiesel__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^141 hk ved 4.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^340 Nm ved 1.750 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^11,1 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^203 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^21,7 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^120 gram/km (med 16 tommer fælge)__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^486/186/147 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^281 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^552-1.662 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.545/1.800 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^235/45R18__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (3.880 KR.)^479.999 kr. Optima Sportswagon fås fra 359.999 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__^__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT STANDARDUDSTYR^18 tommer alufælge, navigation med 8 tommer skærm, Harman/Kardon-lyd__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT EKSTRAUDSTYR^LED-forlygter 9.999 kr.[/google_table]