Volvo S90 mod Mercedes-Benz E-Klasse. Det førende premiummærke mod det mest fremadstormende, som gerne vil være førende. Kan den nye luksuslimousine fra Sverige klare sig i kampen? Blog om Biler har indkaldt S90 D5 AWD til den første duel i Danmark mod E 350d – fire cylindre og firehjulstræk mod seks cylindre og baghjulstræk
Volvo har en vision – og en mission. Det stolte svenske mærke skal ikke nøjes med at være leverandør til de sikkerhedsbevidste, det skal være det mest eftertragtede og progressive premiummærke i verden. Hvis det så ikke er nok, så er der også missionen Nul Dræbte: I 2020 må ingen komme komme alvorligt til skade eller dø i et trafikuheld, hvis de kører i en Volvo.
Først i 2020 kan vi se, om det svensk-kinesiske foretagende har slået alt for store brød op og lovet verden for meget sikkerhed, men her og nu kan vi komme det meget nærmere, om planen om at blive førende i hele verden har noget med realiteterne at gøre – det går mere end lovende med den store SUV XC90, introduceret i 2015. I Danmark, hvor ingen XC90 går for under 1,1 mio. kr., og hvor selv beskatningen for firmabilister ligger på mindst 845.000 kr., virker det moderne svar på en stor Herregårdsvogn ustoppelig. 137 eksemplarer alene i de første syv måneder af 2016 er lig med dominans på den del af markedet. Der er solgt flere XC90 i år, end Subaru har solgt samlet af hele sit modelprogram.
Visionen skal hele tiden ‘fodres’, og Volvo og den kinesiske ejer Geely er så udmærket klar over, at der skal langt flere modeller, nye og bedre biler til, hvis Volvo skal have den mindste chance for at lede premiumflokken. Audi, BMW, Mercedes-Benz, Lexus – de giver ikke op, og især de tre tyske mærker kæmper i forvejen indædt med et hav af modeller for at holde fast i eller nappe tronen.
Læs FIRST DRIVE af Volvo S90 og V90 i Malaga
Volvos næste trin er en klassisk sedan og en klassisk stationcar. Store luksusbiler, biler som med et premiummærke bag sig har en stor fremtid i USA, Kina og delvist også stadig i Europa. S90 og V90 er allerede hos de danske forhandlere, så nu er det på tide at finde ud af, om der er noget om snakken. Til det formål har Blog om Biler lånt en af de første indregistrerede S90 i landet, en D5 AWD Inscription med dieselmotor – 235 hk, firehjulstræk, automatgearkasse med otte trin og højeste udstyrsniveau. Og hvad er mere rigtigt end at sammenligne den med den nye E-Klasse, den nyeste sedan fra kongen af premiummærkerne? Intet, så det er, hvad vi gør. Til lejligheden har vi indkaldt en E 350d – 258 hk, baghjulstræk, automatgearkasse med ni trin og pyntet med AMG Line-udstyr.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc670962642371″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/08/DUEL-MB-E-350d-vs-Volvo-S90-D5-007.jpg[/image]
De sikreste biler. Af alle biler
Mercedes-Benz og Volvo er de to fabrikker i verden, der har arbejdet med aktiv og passiv sikkerhed i længst tid. Utrætteligt, før alle andre, blev der testet seler, airbags, absorberende zoner, ESC- og nødbremsesystemer. Derfor er den nye S90 og den få måneder gamle E-Klasse utvivlsomt to af de sikreste biler i verden. De er tæt på at være selvkørende med kø- og vejbaneassistenter, og listerne over sikkerhedsudstyr er voldsomt lange. S90 er nok den bil i Danmark, der har mest sikkerhedsudstyr som standard, også mere end XC90, og den har bl.a. køassistent, adaptiv fartpilot og en meget avanceret nødbremse som standard. Men det gør det også sværere at forstå, at LED-forlygter ikke er standard. Det er de dog i den testede Inscription-udgave, så ingen problemer her.
E-Klassen har LED-forlygterne, men savner fx den adaptive fartpilot og Drive Pilot-systemet med tre kameraer, der gør den til en motorvejsbil i absolutte verdensklasse. Den koster omkring 31.000 kr. ekstra, hvis den købes udenom en pakke, og det sidder i testbilen. Den kan ikke køre selv, for det må den ikke, men E-Klassen system er det til dato mest afbalancerede og præcise system, og det slår i vores test Volvo’ens uden problemer. Et lille rat i instrumenterne går fra at lyse gråt til grønt, og så slår man det bare til. Den adaptive fartpilot opfatter hurtigt andre bilister, bremser trods andre bilisters vanskeligheder med at holde vejbanen blødt og perfekt hver gang. E-Klassen følger biler og vejbaner, drejer glidende og roligt på rattet for at aflaste dig. Hvad der lyder som overflødig hjælp, for du kan selvfølgelig styre selv, er faktisk en lettelse på motorvejen, når du kører på 2. time.
I S90 lyser et lille rat også op, når bilen er klar til at hjælpe med at styre. Men Volvo har indlagt mere konstante og mindre glidende justeringer, og som chauffør er det en hentydning til, at du skal holde dig vågen. Det virker bare ikke bedre, end at det irriterer. Den adaptive fartpilot er også her hurtig til at reagere, og den får hurtigt bilen op i fart, når der er fri bane.
I den især hos Mercedes-Benz utroligt omfattende ekstraudstyrsliste, men også i Volvos, er der mulighed for at udvide sikkerhedsudstyret yderligere – i tyskeren bl.a. med Pre-Safe Impulse Side. Systemet opfatter en uundgåelig sidekollision og skubber fører og passager ind mod midten ved hjælp af luftkamre i sæderne. Ja, det finder du altså ikke i en VW Polo, men måske om ti år?
Den tyske komfortmester – på motorvejen, i hvert fald
Lad os blive på motorvejen, hvor de her to luksusbiler på små fem meter hører hjemme. Det er her, de med forbløffende støjsvage kabiner, store og ergonomiske sæder og de nyeste infotainmentsystemer sådan rigtig kan brillere. S90 D5 AWD Inscription står på de hjul og dæk, den kommer med ab fabrik, 19″ med 255/40-dæk. Volvo leverer gerne 20″, 21″ hvis man fristes af den sportsligt udseende R-Design-udgave. E 350d er her leveret med noget mindre gummi til at klare ujævnhederne, 245/35R20, som kommer i forbindelse med det AMG Line-kit, der pynter og i sportslig stil både ude og inde. Vi taler sammenlagt et handicap på 100.000 kr. i merpris, men også en sænket undervogn og dæk, der bør koste på komforten.
Det gør AMG Line-kostumet også ved lav fart. Bilen ruller skarpt, men lidt hårdt over brosten og de mange huller, man finder i vejene i de fleste byer. Det er ikke på grænsen til noget, der irriterer, men kan man nøjes med 19″, forestiller vi os en god gevinst. Hvis man aldrig mener, man kører rigtig langsomt, anbefaler vi uden begrænsninger 20″. På motorvejen er E-Klassen ikke bare blandt verdens sikreste, den er også blandt de mest uanfægtede, komfortable og raffinerede biler. Selv uden luftundervogn, der i modsætning til Volvo gælder for både for- og bagaksel, så ligger E 350d som en drøm. En tung dyne af en drøm. Den har et virkelig godt styretøj, på alle måder bare tilpas og godt, og da vi tager den på landevejene på Lolland under testen, er den præcis så sikker og dynamisk, som en ikke-sportslig stor sedan som den her skal være. Og i forhold til tidligere oplevelser med store Benz-modeller med baghjulstræk, så er den langt, langt bedre til at få kræfterne i jorden uden hjulspind.
S90 D5 AWD er bilen, der føles lettere og mere levende. Det er bilen, der fortæller dig mere – i det her selskab er det tydeligt, at affjedringen fortæller lidt for meget og styretøjet ikke er helt jævnt og glidende på motorvejen, men den har med sit firehjulstræk så meget greb, at du på en landevej kan være voldsom og ubehøvlet, før den stritter imod i et meget skarpt sving. Styretøjet er lettere end i den tyske konkurrent, og det passer rigtig godt til S90’erens lettere køreegenskaber. Ved lav fart er komforten fornem, men vi vil foretrække, den gjorde det bedre på motorvejen.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc1361987288073″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/08/DUEL-MB-E-350d-vs-Volvo-S90-D5-001.jpg[/image]
Fire mod seks
Ved den første prøvekørsel af den nye S90 og stationcarvarianten V90 gjorde Volvo et stort nummer ud af, at fire cylindre ikke er en ulempe. Der kommer aldrig mere end fire cylindre i bilerne, og sådan er det bare. Men vovemodet rækker længere, for ingeniørerne påstår, at den firecylindrede D5 med 235 diesel-hk, der har en ny type kompressor kaldet Power Pulse, kører fra de sekscylindrede konkurrenter på de første 60 meter. Hvor heldigt at vi så har en konkurrent med seks cylindre til stede for at teste teorien i virkeligheden.
Motoren på 2 liter tilhører Volvos nyeste generation af motorer, og med 480 Nm og en automatgearkasse med otte trin ligger den i toppen af, hvad man kan forvente af en firecylindret dieselmotor – Volkswagen laver en 2-liters med 240 hk, men ellers er det en undtagelse. Der er meget lidt ventetid på at få leveret alle kræfterne, og firehjulstrækket gør, at det sker helt udramatisk. Den er rigtig nok stærk ved lave omdrejninger, som Volvo lover med Power Pulse-systemet. Den støjer først, når den kommer langt op i omdrejninger, hvor den er holdt op med rigtig at trække. Den er omdrejningsvillig nok, men som de fleste diesel med fire cylindre, er det ingen evig bølge af moment, man rider på. Automatgearet gør det godt, men skiftene er ikke så bløde som i E-Klassen.
Det bringer os tilbage til de første 60 meter. Og til alt hvad der kommer efter de første 60 meter. S90 kan ikke vinde på at stå meget bedre fast, for E-Klassen har et næsten lige så godt vejgreb fra stående start. Vi har ikke fundet en vej, hvor vi laver en side-om-side-duel, så det her er mavefornemmelsen i først den ene bil, så den anden, der bedømmer. På motorvejen har S90 ikke den mindste chance mod E-Klassens 620 Nm og den langtfra nye, men altid opdaterede muskuløse og herligt klingende V6 på 3 liter. E-Klassen trækker godt fra, anstrenger sig ikke for at levere kræfter, som S90’eren må kæmpe for. Fra stående start og ved lav fart har de fire cylindre så godt fat, at jeg vil give Volvo ret i, at den føles næsten som en sekscylindret. Men efter de 60 meter har den ikke en chance, og jeg ved ikke, hvornår (og hvorfor) det helt præcist er, at kunderne skal lave den sprint. Ja, det er kun en illustration, og den handler så klart bare om bundtræk, men fire cylindre er ikke seks cylindre. Under testen lå begge biler, når vi kiggede på kørecomputeren, på omkring 13,5 km/l, så økonomien hjælper det ikke, at der kun er fire cylindre i S90.
Et spørgsmål om smag og pengepung
De enorme displays, der ligner to iPads sat i forlængelse af hinanden, får enhver der kommer ind i kabinen i den nye E-Klasse til at spærre øjnene op. De er næsten smukt integreret i instrumentbordet, også bedre end i storebror S-Klasse. De to gange 12,3″ får Volvoens 8″ digitale instrumentering og 9,3″ touchscreen til at virke som gnidrede og uklare smartphone-skærme, men det er ikke en helt rimelig sammenligne på det her grundlag, for Mercedes-Benz beder om cirka 40.000 kr. for de digitale instrumenter, den store skærm i midten og Comand Online-navigationen. Ellers får man traditionelle, analoge instrumenter og en mindre skærm. Men at man kan få skærmene, ja, det er overlegent, og de står så knivskarpt, at kun Teslas store skærm kan være med.
Både Comand Online og Volvos Sensus-infotainment er plaget af, at begge biler er stoppet med funktioner. Menuerne kræver, at man scroller i forskellige retninger, ikke altid på en intuitiv måde – i S90 altså på en touchscreen, i E-Klassen med et drejehjul i bunden af midterkonsollen. I E-Klassen er almindelige knapper til ventilation, mens der i S90 er til lydanlægget. Begge steder er funktionaliteten kompromitteret, og det viser, hvor svært det er at gøre en moderne luksusbil nem at bruge.
Der er noget lækkert og underligt beroligende over materialernes farve og udtryk i Volvoen. Køligt, roligt og skandinavisk design, lækkert men alligevel afdæmpet, og fingrene får lyst til lige at røre en ekstra gang ved træindlæggene og det lyse læder på rattet. Der er al den plads, man skal bruge i S90, men særligt bagsædet har bedre plads end i E-Klassen. S90 har en akselafstand, der er en centimeter kortere end E-Klassens, men med motoren på langs som i tyskeren, ryger der automatisk en del af den plads, der ellers ville være gået til kabinen.
Sæderne i begge biler er nogle, vi kunne ønske at sidde i hjemme i stuen eller på arbejde. De her møbler er langt bedre og mere ergonomiske, end noget man finder i de flestes hjem. Læder er standard i S90 Inscription, mens E-Klassen her kommer med nappalæder, som koster ekstraudstyr. E-Klassen taler med sit mere prangende interiørdesign til kunder, der ikke vil have det nær så afdæmpet, og de fleste materialer og alle samlinger står snorlige. Men nederste del af midterkonsollen og luftdyserne ved bagsædet, og tårnet der huser dem, er direkte uværdige for både bil og pris. Det i testbilen fremragende Burmester-audioanlæg troede vi, kostede det samme som en ny Up, men vi var altså kun i selskab med det næststørste anlæg med surround, der koster overraskende lidt – 20.000 kr. En positiv overraskelse, for det lyder af en hel del mere. Skulle man have lyst til at bruge det, en ny Up koster, er der Burmester High End 3D til 114.000 kr. Hos Volvo kan man også få utroligt lækker lyd, fra Bowers & Wilkens, til 80.000 kr., men testbilen kom uden.
E-Klassen tager sejren hjem ikke bare med en overlegen motor og bedre motorvejskomfort, men også med noget så kedeligt som sin parkeringsassistent. Parking Pilot er forberedt til selv at kunne parkere bilen, fjernbetjent, men selv om den ikke kan det, kan den parkere bilen automatisk, når du sidder i bilen, aktiverer systemet og giver bilen lov. Det var syret, da de første systemer kom, hvor bilen overtog rattet, men her er vi i en helt anden verden: E-Klassen blinker, styrer, bremser, skifter gear. Kort sagt, den gør det hele, mens du sidder med kæben i skødet. Så langt er Volvo ikke nået, for i S90 er der kun mulighed for en halvautomatisk pilot. Det er både små og store ting der tæller i premium-kapløbet.
KONKLUSION
E-Klassen vinder duellen i kraft af sin overlegne motor, stærkt overbevisende og vanedannende komfort og et mere velfungerende aktivt sikkerhedsudstyr. E 350d er klart dyrere end S90 D5 AWD, hvis vi begynder at tale udstyr, men den er den ekstra udskrivning værd. S90 ligner på ingen måde en taber, men i det her selskab møder den en så hård konkurrent, at selv de mindste fejl og mangler koster dyrt.
[image action=”none” image_action_link=”#” target=”_self” fancybox=”0″ align=”” image_size_alias=”” image_alt=”” link_title=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” sc_id=”sc139527035316″]https://www.biler.nu/wp-content/uploads/2016/08/DUEL-MB-E-350d-vs-Volvo-S90-D5-005.jpg[/image]
[google_table rows=”16″ cols=”3″ show_row_number=”0″ =”string” =”string” =”string” heads_values=”MODEL^MERCEDES-BENZ E 350 D^VOLVO S90 D5 AWD INSCRIPTION” heads_types=”string^string^string” sc_id=”sc822715381554″]MOTOR^V6, 2.987 cm3, turbodiesel^R4, 1.969 cm3, diesel med dobbelt turbo__GOOGLE_TABLE_ROW__YDELSE^258 hk ved 3.400 o/min^235 hk ved 4.000 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__^620 Nm ved 1.600 o/min^480 Nm ved 1.750 o/min__GOOGLE_TABLE_ROW__0-100 KM/T^5,9 sekunder^7 sekunder__GOOGLE_TABLE_ROW__TOPFART^250 km/t^240 km/t__GOOGLE_TABLE_ROW__FORBRUG^19,6 km/l^20,8 km/l__GOOGLE_TABLE_ROW__CO2^133 gram/km^127 gram/km__GOOGLE_TABLE_ROW__MÅL (L/B/H)^492/185/147 cm^496/188/144 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__AKSELAFSTAND^295 cm^294 cm__GOOGLE_TABLE_ROW__BAGAGERUM^540 liter^500 liter__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆGT/TRÆK^1.800/2.100 kg^1.798/2.400 kg__GOOGLE_TABLE_ROW__DÆK^245/35R20 (standard er 225/55R17)^255/40R19__GOOGLE_TABLE_ROW__PRIS EKSKL. LEVERING (3.880 KR.)^804.100 kr. MB E-Klasse fås fra 597.600 kr.^820.000 kr. Volvo S90 fås fra 545.000 kr.__GOOGLE_TABLE_ROW__^^__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT STANDARDUDSTYR^LED-forlygter, rat i nappalæder, delvist el-justerbare sæder^19 tommer fælge, LED-forlygter, læder, el-styret bagklap__GOOGLE_TABLE_ROW__VÆSENTLIGT EKSTRAUDSTYR^Nappalæder 51.082 kr., Business-pakke med navi 33.000 kr.^Head up-display 25.640 kr., navigation 17.770 kr.[/google_table]
